- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geografi - geografisk Bredde - geografiske Kongresser - geografiske Selskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

[London; udg. af Roy. Geogr. Soc., før 1893
under Navn af Proceedings of the R. G. Soc.];
The Scottish Geographical Magazine
[Edinburgh; siden 1885]; The Geographical Review
[New York; siden 1913]; af en særlig Art er
»Geogr. Jahrbuch«, der 1866—80 udg. af Behm
og siden 1880 af H. Wagner, og hvori refereres
Fremskridtene inden for G.’s forsk. Grene. —
Af større Kortværker kan fremhæves »Stieler’s
Handatlas« [Gotha; Justus Perthes]; »Andrée’s
Handatlas« [Leipzig]; Berghaus’ »Physikalischer
Atlas« [Gotha]; J. G. Bartholomew, Atlas
[Edinburgh]; Vidal de la Blache, Atlas général
[Paris]).
H. P. S.

geografisk Bredde, se Bredde.

geografiske Kongresser. Den første
internationale g. K. blev afholdt i Antwerpen
1871 og havde flg. Oprindelse. Afsløringen af
Statuer af de to berømte flamske Geografer
Mercator og Ortelius i Antwerpen og Rupelmond
fremkaldte Ønsket om Afholdelsen af en
international Festlighed i førstnævnte By, hvor der
da afholdtes en Congrès des sciences
géographiques, cosmographiques et commerciales
, og
det bestemtes, at det kommercielle Element
skulde være geogr. Interessen for Geografi var
paa den Tid blevet vakt i videre Kredse;
1871—80 oprettedes ikke mindre end 39 geogr.
Selskaber i Europa, medens der tidligere kun
fandtes 22 Selskaber, og den nævnte Kongres
forløb saa heldig, at det besluttedes periodisk
at afholde g. K. Den anden internationale g. K.
blev afholdt i Paris 1875 under Ferdinand
de Lesseps
’ Præsidium. Den tredje g. K.
blev afholdt i Venedig 1881. Den fjerde g. K.
afholdtes atter i Paris 1889 under
Verdensudstillingen, og paa denne Kongres fremkom
tillige med den sædvanlige Kongresberetning en
Række Afh. ang. det geogr. Arbejde, som de
vigtigste europ. Stater har udført i 19. Aarh.
Den femte g. K. afholdtes allerede 1891 i Bern,
s. A. som denne By kunde afholde 700 Aars
Stiftelsesjubilæum, og paa denne Kongres, hvis
Udstilling af Kort og Undervisningsmateriale
var særlig righoldig, bestemtes bl. a., at
fremtidige internationale g. K. skulde afholdes med
et Mellemrum af ikke under 3 og ikke over 5
Aar. Den sjette g. K. afholdtes i London 1895
under Forsæde af Sir Clements
Markham
, Præsident for The Royal Geographical
Society
, og en omfattende Udstilling knyttede
sig til den. Paa denne Kongres toges bl. a. den
Bestemmelse, at hver afholdt Kongres’ ledende
Mænd i Tidsrummet mellem de enkelte
Kongressers Afholdelse skulde danne en permanent
Kommission til Varetagelse af de Tarv, der
stiltes paa Kongressen til forsk. Arbejders
Fremme. De næste internationale g. K. afholdtes
i Berlin 1899, i Washington 1904 og i Genève
1908. Kongressen i Rom, der skulde have været
afholdt 1911, fandt p. Gr. a. den ital.-tyrk. Krig
først Sted 1913. Foruden disse internationale
g. K. er der ogsaa i en Række Lande blevet
afholdt nationale g. K. Saaledes kan nævnes
Tyskland, der Siden 1881 med et ell. to Aars
Mellemrum har afholdt »Geographentage« i
forsk. Byer, Frankrig der endnu tidligere
begyndte at afholde en aarlig Congrès national
des Sociétés françaises de Géographie
, Schweiz
og Italien, hvor den første afholdtes 1892 i
Genua i Forbindelse med Columbus-Festen. I
England afholdes aarlig en national g. K. i
Forbindelse med de af The British Association
afholdte Møder. Ogsaa i U. S. A. samt i enkelte
andre amer. Lande som Brasilien afholdes lgn.
Konferencer.
(O. I.). H. P. S.

geografiske Selskaber. Oprettelsen af g.
S., hvis Formaal i store Træk maa siges at
være paa forsk. Maade — ved Foredrag,
Udgivelsen af Tidsskr, Støtte af Ekspeditioner m.
m. — at udbrede Kendskaben til Jorden og
dens Beboere og fremme Interessen for den
geogr. Videnskab skyldes 19. Aarh. The African
Association
, der oprettedes i London 1788, og
hvis Virksomhed, som Navnet antyder, var
særlig rettet paa Forskninger i Afrika, kan
imidlertid betragtes som de g. S.’s Forløber og
del store eng. Royal Geographical Society’s
Ophav. Det ældste g. S. er det fr. Société de
Géographie
, der oprettedes i Paris 1821. Dette
Selskab var lige indtil 1873, da der oprettedes
et g. S. i Lyon, og et Société de Géographie
commerciale
i Paris, det eneste g. S. i
Frankrig, men i 1870’erne og 1880’erne oprettedes
efterhaanden Selskaber i de fleste større Byer,
saasom Bordeaux, Marseille, Rouen, Toulouse.
Lille, Brest, Havre, Montpellier, Nancy o. fl
Det næstældste g. S. er »Gesellschaft für
Erdkunde« i Berlin, oprettet 1828. I
Tyskland findes desuden g. S. i Hamburg, Bremen.
München, Leipzig, Hannover, Jena, Lübeck.
Köln, Dresden o. fl. Byer. Den store Fremgang
i Oprettelsen af fr. og tyske g. S. i 1870’erne
og 1880’erne skyldes navnlig den stigende
Interesse for koloniale Foretagender og de store
Opdagelser i Afrika. Det tredie-ældste g. S.
er The Royal Geographical Society i London,
der stiftedes 1830 og overgaar alle andre
Selskaber m. H. t. sin Kapitalkraft og
videnskabelige Virkeevne. 1884 stiftedes g. S. i Manchester
og Edinburg, der senere er efterfulgt af
Newcastle, Liverpool, Oxford og Southampton. I
Dominion of Canada stiftedes det første g. S.
1879 i Quebec, medens Australien 1883 fik g. S.
i Melbourne og Sidney og 1885 i Brisbane og
Adelaide. Et andet stort g. S. er »Det kejserlig
russ g. S.« (»Imperatorskoje Russkoje
Geographitschesskoje Obschtschesstwo«), der
stiftedes 1845 i Petrograd og udstyredes med ret
betydelige Midler. I Rusland findes
desuden Selskaber i Orenburg og Moskva; i
Finland to i Helsingfors (»Geografiska
Foreningen i Finland« og »Sållskapet for Finlands
Geografi« [»Suomen Maantiefeellinen Seura«]);
i Kaukasien, Sibirien og Turkestan
findes g. S. i Tiflis, Irkutsk, Omsk, Khabarowsk
og Taschkent. I Østerrig-Ungarn var indtil 1872
»Das Kais.-Königl. Geographische Gesellschaft«
i Wien, stiftet 1856, det eneste g. S., men nu
findes yderligere Selskaber i Budapest, Wien og
Prag, stiftede henh. 1872, 1874 og 1894. I
Italien findes g. S. i Rom, Milano, Neapel, Genua
og Firenze. Selskabet i Rom, Società Geografica
Italiana
, der er det største og ældste, stiftedes
1867. I Belgien findes g. S. i Antwerpen og
Bryssel; i Holland i Haag og Amsterdam;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free