Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - geografiske Selskaber - geografisk Længde - geografisk Mil - Geographebay - Geographe Channel - Geoide - Geoisotermer - geokarp - Geokronit - Geok-Tepe ell. Gök-Tepe - Geolog - Geologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Portugal i Lissabon; i Rumænien
Bukarest; i Schweiz i Genève, Bern, Skt
Gallen, Aarau og Neuchâtel; i Spanien i
Madrid og Barcelona. I Danmark, Sverige
og Norge findes et g. S. i hver af
Hovedstæderne, oprettede henh. 1876, 1877 og 1889.
»Det kgl. danske geogr. Selskab« i Kbhvn,
»Svenska Sällskapet for Antropologi og
Geografi« i Sthlm og »Det norske geogr. Selskab«
i Kria udg. hver et Tidsskr., nemlig henh.
»Geogr. Tidsskr.«, »Ymer« og »Det norske
geografiske Selskabs Aarbog«. I Sverige er
desuden stiftet geogr. Foreninger i Upsala og
Göteborg henh. 1895 og 1908. — I U. S. A. findes
g. S. i New York, San Francisko, Washington,
Philadelphia, Seattle, Chicago og Minneapolis;
San Francisko og Philadelphia har endogsaa
hver to Selskaber. Det ældste og rigeste
Selskab er American Geographical Society i New
York, der stiftedes 1852. Vigtigt er ogsaa
National Geographic Society i Washington; det er
fra 1888. I det lat. Amerika findes Selskaber i
Meksiko, Rio de Janeiro, Buenos Aires, Luna,
La Paz, Bahia, São Paulo og Sucre. Af disse
Selskaber er det meksikanske fra 1839, det
ældste bras. fra 1838 og det argentinske fra 1879,
medens alle de andre er yngre. Japan har et
g. S. i Tokio, der er stiftet 1879; i Kairo
stiftedes 1875 Société Khédiviale de Géographie.
— Næsten alle de vigtigere Selskaber er
subventionerede af Regeringerne, og fl. af de større
har i høj Grad støttet Opdagelses- og
Forskningsrejser; fl. af de g. S. uddeler Belønninger
i Form af Medailler, hvortil for enkelte
Selskabers Vedk. kommer Pengebelønninger. —
I alt fandtes der 1908 Jorden over 126 g. S.,
hvoraf 30 i Frankrig og fr. Kolonier, 26 i
Tyskland, 11 i England og eng. Kolonier, 11 i det
russ. Rige, 9 i U. S. A., 5 i Itailien og 4 i
Østerrig-Ungarn. S. A. regnedes at udkomme i
alt 175 periodiske Publikationer med geogr.
Indhold, og af dem blev de 134 udg. af g. S.
Af samtlige Publikationer udkom iflg. denne
Statistik 57 paa Fransk, 49 paa Tysk, 20 paa
Engelsk, 15 paa Russisk, 8 paa Italiensk, 6 paa
Spansk, 6 paa Portugisisk, 3 paa Hollandsk, 2
paa Dansk (foruden »Geogr. Tidsskr.« nævntes
»Meddelelser om Grønland«) samt 1 paa Svensk
og Norsk og en Række andre Sprog; hertil
maa dog føjes 3 finske Tidsskr med baade sv.
og finsk Sprog. I Europa udkom 134, i Amerika
17, i Asien 15, i Afrika 5 og i Australien 4
Tidsskr. (Litt.: »Geographen-Kalender«, 10.
Aarg. 1912 [Gotha 1912]; »Geographisches
Jahrbuch«, 32. Bd [Gotha 1909]).
(O. I.). H. P. S.
geografisk Længde, se Længde.
geografisk Mil, se Mil.
Geographebay [dзi’ågrəfbei]
(Geograf-Bugten), Bugt fra det ind. Ocean paa
Vestsiden af Australien, dannes af en Halvø, der
ender i Kap Naturaliste.
M. V.
Geographe Channel ’[dзi’ågrəf-’t∫änə£]
danner mellem Bernier Island og Australiens
Vestkyst det nordlige Indløb til Sharks Bay.
M. V.
Geoide, en nu almindelig anvendt Betegnelse
for den mat. Jordoverflade. Se i øvrigt
Gradmaaling.
M. S.
Geoisotermer, se Chthonisotermer.
geokarp (bot.) (gr.) betegner den
Ejendommelighedhos visse Planter, f. Eks. Jordnødden,
Voandzeia subterranea, Trifolium subterraneum (en
Kløverart), til Dels ogsaa Martsviol, at uddanne
og modne deres Frugter, som er frembragte
enten af kleistogame Blomster under Jorden
(f. Eks. hos Cardamine chenopodiifolia og
Amphicarpa monoica) ell. af overjordiske,
chasmogame Blomster, som senere borer sig ned
(f. Eks. Jordnøddens).
V. A. P.
Geokronit, et rombisk, metallisk, blygraat
Mineral (5PbS.Sb2S3), der forekommer ved Sala
i Sverige og enkelte andre Steder sammen med
Blyglans.
(N. V. U.). O. B. B.
Geok-Tepe ell. Gök-Tepe er et vigtigt,
befæstet Punkt i Oasen Achal-Tekke i russisk
Turkestan ved Vandløbet Sasyk ved den
transkaspiske Jernbane. 1879 stormedes G.-T.
forgæves af Lomakin, men toges 24. Jan. 1881 af
Skobelev og er siden blevet i russ. Besiddelse.
Befæstningen flyttedes af Russerne bort fra
Landsbyen G.-T., men bærer s. N., hvilket desuden er
Tilfældet med en anden i Nærheden liggende
Landsby. Ved Erobringen af G. var Russernes
Tab kun 400 Mand, medens Fjenden i selve G.
mistede 6500 Døde. Desuden blev c. 8000 Mænd
og Kvinder dræbte uden for Byen.
B. P. B.
Geolog, Dyrker af Geologi (s. d.),
Geologi (af gr. γῆ; »Jorden« og λόγος, »Lære«)
kaldes den Videnskab, hvis Formaal er at
undersøge Jordklodens Sammensætning,
Bygning og Historie. Ved Jordkloden tænker
Geologen først og fremmest paa selve den faste
Jord (Lithosfæren), medens han kun
beskæftiger sig med Luften (Atmosfæren), Vandet
(Hydrosfæren) og de paa Jorden levende
Organismer (Biosfæren) under de Forhold,
hvor de udøver en eller anden Indvirkning
paa Lithosfæren. G.’s Hovedopgave er at
forfølge Jordens Udviklingshistorie lige fra dens
Tilblivelse og op til Nutiden, og Vejen, ad
hvilken denne Opgave søges løst, er en
Undersøgelse af det Materiale, hvoraf Jorden er
sammensat. Denne Undersøgelse er i høj Grad
mangesidig, idet forsk. andre Grene af
Naturvidenskaben (Astronomien, Kemien, Fysikken,
Mineralogien, Zoologien og Botanikken) benyttes
som Hjælpevidenskaber.
Inddeling. G. kan deles i flg.
Underafdelinger: 1) Fysiografisk G. efter
Geofysikken, der behandler Jordklodens
Tilblivelse (Geogeni), dens Stilling inden for
Solsystemet, dens Størrelse og Form, dens
indre Varme (Geotermik) o. s. v. 2)
Dynamisk G., der undersøger de ydre
(eksogene) og de indre (endogene) Kræfters
Virkninger under Jordens Udvikling. 3)
Petrografisk G. ell. Læren om det Materiale,
hvoraf den tilgængelige Del af Jordskorpen
bestaar, og om de Veje, ad hvilke de forsk.
Stenarter er dannede (petrogenetisk G.). 4)
Tektonisk G., der undersøger, hvorledes
Stenarterne er benyttede til Jordklodens
Opbygning, og hvorledes de er sammenføjede til
et Hele. 5) Historisk G.
(Formationslæren ell. stratigrafisk G.), der
behandler Jordlagenes indbyrdes Aldersforhold
og deres Lejringsforhold og ved Hjælp af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
