Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geologi - Geological Society of London - geologiske Kort - geologiske Orgler - geologiske Selskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine geol. Undersøgelser til hele Landet, og
ved hans Død var man i hvert Fald i
Hovedtrækkene saa nogenlunde klar over vor
Jordbunds Bygning. Af andre geol. Forskere fra
dette Tidsrum maa nævnes Jap.
Steenstrup (1813—97), som undersøgte forsk.
Skovmoser og viste, nvorledes her i Danmark den
ene Skovvegetation har afløst den anden siden
Istiden, samt C. Puggaard (1823—64), der
udgav en Beskrivelse af Møens Klint og de deri
fundne Forsteninger. Forchhammer’s Efterfølger
som Prof. i Mineralogi, J. Fr. Johnstrup
(1818—94) optog straks den af Torell fremsatte
Indlandsis-Teori, som han med Held anvendte
paa danske, geol. Forhold, og desuden
uddybede han navnlig vort Kendskab til Bornholms
G. Endvidere lykkedes det ham dels 1876 at
faa sat mere regelmæssige geol. Undersøgelser
af Grønland i Gang, dels i 1888 at faa oprettet
»Danmarks geol. Undersøgelse«. Hans
Efterfølger, Mineralogen N. V. Ussing
(1864—1911), udgav bl. a. betydningsfulde Arbejder
om Randmoræner og Hedesletter i Jylland samt
en »Danmarks Geologi« (1899; 3. Udg. 1913).
I vor Tid er i øvrigt Kendskabet til Danmarks
geol. Bygning jævnt voksende, takket være en
forholdsvis ret stor Stab af Geologer. Endelig
maa ogsaa her nævnes det store Arbejde, der
er udført fra dansk Side ved den geol.
Undersøgelse af Grønland, for Østkystens Vedk. ved
en Del større Ekspeditioner, bekostede dels af
Staten, dels af Carlsbergfondet.
I Norge begynder Dyrkningen af G. som
Videnskab i Beg. af 19. Aarh. Blandt de ældste
norske Geologer kan fremhæves B. M.
Keilhau (1797—1858), som udgav det første geol.
Kort over Norge. 1858 fik Th. Kjerulf
(1825—88) grundlagt »Norges geol.
Undersøgelse«, som efterhaanden har udarbejdet en Del
geol. Kort med tilhørende Beskrivelser. Af
Kjerulf’s Arbejder kan nævnes »Udsigt over det
sydlige Norges G.«, som ledsages af et
Oversigtskort (1879). Det nordlige Norges G.
studeredes navnlig af K. Pettersen. I de senere
Aar er geol. Arbejder særlig offentliggjorte af
W. C. Brögger, A. Helland, H. H.
Reusch, H. L. Vogt, Joh. Kjær og V.
M. Goldschmidt.
I Sverige fandt G. forholdsvis tidlig
Dyrkere. Alferede omkr. 1700 fremsatte Urban
Hjärne (1641—1724) en Række rigtige
Tydninger af forsk. geol. Forhold, f. Eks.
vedrørende Østersøens Historie. Ogsaa hos K.
Linné (1707—78) findes mange geol. Iagttagelser
meddelte, ligesom han beskriver og afbilder en
Del Forsteninger. I den 1766 af Torbern
Bergman (1735—84) udgivne »Physisk
beskrifning öfver jordklotet«, der udkom i flere
Udg. og blev oversat paa fl. Sprog, finder man
allerede en Formationslære, der i det
væsentlige stemmer overens med Werner’s.
Forsteninger fra svensk Jordbund beskrives navnlig af
W. Hisinger (1766—1852), Sven
Nilsson (1787—1883) og N. P. Angelin
(1805—76), og Torell’s Indlandsis-Teori er
allerede omtalt ovf. 1858 oprettedes »Sveriges
geologiska undersökning«, der har udgivet en
meget anselig Rk. Kortblade (med Beskrivelser)
samt andre Publikationer, og geol. Arbejder af
stor Bet. er i de senere Aar offentliggjorte af
Mænd som A. Erdmann, G. Linnarsson,
S. A. Tullberg, A. E. Nordenskiöld,
G. Lindström, A. G. Nathorst, J. C.
Moberg og G. Holm. Endelig maa nævnes,
at svenske Geologer har indlagt sig stor
Fortjeneste ved Udforskningen af Polaregnene.
Af nyere Haandbøger i G. kan nævnes:
Nathorst, »Jordens historia« (2 Bd, Sthlm 1894);
W. Ramsay, »Geologiens grunder« (2. Udg.;
Helsingfors 1912—13); E. Haug, Traité de
Géologie (2 Bd; 1908—11); E. Kayser,
»Lehrbuch der Geologie« (5. Udg.; 2 Bd 1913—18);
M. Neumayr, »Erdgeschichte« (2 Bd 1890);
Th. C. Chamberlin og R. D.
Salisbury, Geology (3. Udg., 3 Bd; 1904—06). - Ang.
G.’s Historie henvises til K. A. v. Zittel,
»Geschichte der Geologie und Paläontologie«
(1899) og Arch. Geikie, The Founders of
Geology (1897).
J. P. R.
Geological Society of London
[dзiə’£ådзikə£-sə’sa^iəti], se geologiske Selskaber.
geologiske Kort er Landkort, paa hvilke
man ved Farver ell. Signaturer har angivet de
forsk. Jordlags Udbredelse i et ell. andet
Omraade. Saadanne Kort kan enten være
Overfladekort, hvor man kun har angivet
Overfladens Jordlag, ell. Undergrundskort,
hvor kun de dybere Jordlag er angivne, ell. en
Kombination af begge. Omfatter Kortet et
meget stort Omraade (f. Eks. et Land ell. en hel
Verdensdel), er Maalestokken lille, og man har
da et geol. Oversigtskort. Mindre
Landstrækninger gengives derimod i Alm. i
større Maalestok, og Kortet kan da som et
geol. Specialkort indeholde langt flere
Enkeltheder. Foruden den rent videnskabelige
Bet. kan g. K. ogsaa have prakt. Bet., naar
det galder at fremskaffe f. Eks Vand Mergel.
Grus, Sand, Kul, Bygningssten ell. Malme. I de
fleste Lande har man derfor oprettet
Institutioner, hvis Formaal navnlig er en geol.
Kortlægning af Landet.
J. P. R.
geologiske Orgler kaldes tragt- ell.
sækformede Fordybninger, som dannes ved det
nedsivende Vands opløsende Virkning paa
Overfladen af mere ell. mindre opløselige
Stenarter som Gips og Kalksten. Fordybningerne, som
kan være adskillige m dybe, er i Reglen fyldte
med Materiale (Ler, Sand, Grus), som Vandet
har medført fra de overliggende Jordlag. I
Danmark findes g. O. ofte i Skrivekridtets
Overflade; de kaldes her i Reglen »Skorstene«.
J. P. R.
geologiske Selskaber er Foreninger, hvis
Formaal er Undersøgelsen af et Lands ell. en
Landsdels geol. Bygning samt geol. Studier i
Alm. De foreliggende Opgaver søges løste ved
Afholdelse af Foredrag med dertil knyttede
Diskussioner, ved geol. Ekskursioner, ved
Udgivelse af Tidsskrifter o. s. v. Af de vigtigste g.
S. kan fremhæves Geological Society of
London (stiftet 1807), Société géologique de France
(1830), »Deutsche geologische Gesellschaft«
(1848) samt »Geologiska Föreningen i
Stockholm« (1871). I Danmark stiftedes 1893 »Dansk
geologisk Forening« (s. d.) og i Norge 1905
»Norsk geologisk Forening«.
J. P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
