- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
605

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg III (Konge af Storbritannien og og Irland) - Georg IV (Konge af Storbritannien og Irland)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hidtilværende Underhusmajoritet, der helt havde
været behersket af de store Whig-Godsejere
(1784).

Pitt styrede nu med stor Styrke, og Kongen
var nogenlunde tilfreds hermed, skønt hans
personlige Indflydelse var yderst ringe. 1765
havde G. haft et Anfald af Sindssyge, og 1788
kom dette igen i en alvorligere Form. Det kom
denne Gang saa vidt, at der vedtoges en Lov
om et Regentskab; men før der blev Brug for
denne, kom Kongen sig nogenlunde. Den fr.
Revolution fyldte ham med den største Harme,
og han saa med Glæde Pitt aabne Kampen mod
den; derimod stødte Pitt’s Forsøg paa at
gennemføre Katolikkernes Emancipation paa den
stærkeste Modstand hos den
fanatisk-protestantiske Konge, og da denne haardnakket vægrede
sig ved at opfylde de Løfter, Pitt havde givet
Irlænderne, traadte Ministeren tilbage 1801.
Kongen fik ved denne Lejlighed et nyt Anfald af
Sindssyge, et nyt Ministerium dannedes af
Pitt’s nærmeste Venner, og denne selv lovede
ham ikke at genoptage Forslaget om
Katolikkernes Emancipation. Fra 1804 blev da Pitt paa
ny Minister, men efter hans Død 1806 maatte
Kongen endnu en Gang finde sig i et
Ministerium med Fox som Hovedmand, til denne
døde. 1811 blev Kongen, der fra 1805 havde
været blind, fuldstændig sindssyg og var i de
9 Aar, han endnu levede, ude af Stand til selv
at føre Regeringen. Regentskabet lagdes da i
Hænderne paa hans Søn, Prinsen af Wales,
den senere G. IV.

G. havde 9 Sønner, hvoriblandt G. IV (s. d.),
Frederik (Hertug af York), Vilhelm (Hertug
af Clarence 1765—1837, Konge 1830—37),
Edvard (Hertug af Kent 1767—1820, Fader til
Dronning Victoria), Ernst (Hertug af
Cumberland 1771—1851, Konge af Hannover 1837—51),
og 6 Døtre, hvoriblandt Charlotte (1766—1828,
Dronning af Württemberg). (Litt.: Foruden
de under Georg I nævnte Værker, Walpole,
Memoirs of the reign of G. III [4 Bd, 2. Opl.,
London 1851]; Correspondence of G. III with
Lord North
, udgivet af Donne [2 Bd, London
1867]; Beckles Wilson, G. III, as Man,
Monarch and Statesman
[London 1907]).
(P. M.). P. L. M.

Georg IV, Konge af Storbritannien og Irland
(1820—30), ovenn.’s Søn, f. 12. Aug. 1762 i London,
d. 25. Juni 1830 i Windsor. Han viste sig
allerede som Barn upaalidelig og uregerlig, og saa
snart han blev voksen, begyndte han det ødsle,
udsvævende Liv, han siden altid fortsatte. Hans
Forhold til Faderen blev derfor særdeles slet,
og hans Opførsel bidrog ikke lidet til G. III’s
Sygdom. En større Skandale kom for Dagen,
da det i Underhuset droges frem, at han
hemmelig havde ægtet en katolsk Dame, Mrs.
Fitzherbert. Charles Fox, der hørte til hans
fortrolige Omgangskreds, stolede ved denne
Lejlighed paa Prinsens Benægtelse og gik i
Underhuset i Borgen for ham; men bagefter
konstateredes det, at Prinsen havde løjet for Fox, og
denne afbrød i Forbitrelse foreløbig al
Forbindelse med ham. Siden skaffede hans Ødselhed
ham atter og atter finansielle Vanskeligheder,
og kun med stort Besvær lykkedes det i
saadanne Tilfælde at faa Parlamentet til at
bevilge de fornødne Penge.

Da Faderen blev vanvittig 1788, ønskede
Whig’erne, der gennem Fox var knyttede til
Prinsen, at
denne skulde have
Regentværdigheden med fuld
kongelig Magt,
men Pitt satte
betydelige
Indskrænkninger
igennem, og da
Kongen ret
hurtig kom sig
nogenlunde, fik
Prinsen slet
ikke Magten. 8.
Apr. 1795
giftede han sig med
Prinsesse
Caroline af
Braunschweig, uagtet
hans første
Hustru levede; men
Forholdet mellem dem blev hurtig meget
daarligt, og Forbindelsen med Mrs. Fitzherbert
genoptoges. 5. Febr 1811 fik han Regentmagten,
foreløbig med visse Indskrænkninger. Man
havde ventet, at han skulde give sit gamle
Parti Whig’erne, Magten, men, ganske blottet
for Overbevisning, foretrak han nu at beholde
Toryerne, der ved den fr. Revolution havde
faaet Stemningen paa deres Side. Ved Faderens
Død 1820 blev han Konge og fortsatte sin
Politik fra Regenttiden, idet han kun blandede sig
i Regeringsanliggender, naar han lededes af
personlige Interesser. Den Yndest, han en Tid
havde nydt som Prins af Wales, »Europas
første Gentleman«, i Kraft af sin Skønhed, sine
overfladiske Talenter og selskabelige Evner,
var nu for største Delen svundet; den tidlig
ældede Mand med det oppustede Korpus kunde
ikke dække over sin Sjælsraahed. Dovenskab
og hensynsløse Selviskhed.

Dronning Caroline levede imidlertid mest i
Udlandet, og Kongen, der fra 1818 havde
anklaget hende for Utroskab, satte et gennemført
Spioneringssystem i Scene over for hende.
Efter Tronskiftet vendte hun tilbage til England,
men Kongen forlangte da Skilsmisse. Sagen, der
vakte uhyre Opsigt, førtes for Parlamentet;
Folkestemningen var helt paa Dronningens
Side, og hendes Advokater kunde tillade sig de
voldsomste Angreb paa Kongen; først og
fremmest vandt Brougham Beundring ved sin
skaanselløse Kritik af Kongens Optræden. I
Overhuset gennemførtes Skilsmissebeslutningen med
9 Stemmers Flertal, men den behøvede
Underhusets Bekræftelse, og da denne ikke kunde
ventes, toges Forslaget tilbage af Regeringen.
Dronningen udelukkedes dog fra Kroningen og
døde snart efter (1821). G. havde med Caroline
af Braunschweig Datteren Charlotte
(1796—1817), gift med Prins Leopold af
Sachsen-Koburg 1816. (Litt.: Diary illustrative of the
Times of G. IV
[2 Bd, 2. Opl., London 1838];
Hertugen af Buckingham, Memoirs of the

Georg IV.
Georg IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free