- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
609

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg den Skæggede - Georg II (Hertug af Sachsen-Meiningen) - Georg Frederik - Georg Ludvig - Georg Vilhelm - George (Distrikt i Kap-Kolonien) - George, Henry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sønner døde, havde han i Sinde at testamentere
sine Lande til Ferdinand af Østerrig for at
hindre deres Overgang til hans protestantiske
Broder, men Stænderne modsatte sig haardnakket
denne Ordning, som han derfor maatte opgive.
Han ægtede 1496 den polske Konge Kasimir’s
Datter Barbara; da hun døde (1534), lod han
sit Skæg vokse, hvoraf hans Tilnavn. (Litt.:
Freiherr v. Welck, »G., der Bärtige, Herzog
von Sachsen« [Braunschweig 1900]).
(M. M.). L. K.

Georg II, Hertug af Sachsen-Meiningen
(1866—1914), f. 2. Apr. 1826, d. 25. Juni 1914, Søn af
Hertug Bernhard, (1800—82). Da Faderen
Septbr 1866 maatte nedlægge Regeringen p. Gr.
a. sin Modstand mod det ny nordtyske
Forbund, overtog G. Magten. Han fulgte 1870—71
med den tyske Hær i Krigen mod Frankrig og
har trolig bøjet sig for Preussens Ledelse af
Tysklands Forhold. Mest Bet. har han haft ved
sin Iver for Udviklingen af et mønsterværdigt
Skuespillerselskab ved Meiningens Teater og af
et tilsvarende Hofkapel. Han ægtede 1850
Charlotte, Datter af Prins Albrecht af Preussen
(1831—55), og 1858 Feodore, Prinsesse af
Hohenlohe-Langenburg (1839—72). Søster til den
nuværende tyske Kejserindes Moder; endelig
1873 morganatisk Helene, Friherreinde af
Heldburg, f. Franz (f. 1839). Han fulgtes i
Regeringen af sin ældste Søn Bernhard (f. 1. Apr.
1851), som 1878 havde ægtet Charlotte af
Preussen, Kejser Vilhelm II’s Søster (f. 1860). En
yngre Søn, Ernst (f. 1859), lever som Maler
i München og ægtede 1892 den holsteinske
Digter Wilh. Jensen’s Datter Katharina (f.
1874), som ophøjedes til Friherreinde af
Saalfeld.
E. E.

Georg Frederik, Greve, senere Fyrste af
Waldeck, (1620—92). 1641 gik han i holl.
Krigstjeneste, men blev 1652 Generalløjtnant og
Geheimeraad i Brandenburg og øvede der
betydelig Indflydelse i antihahsburgsk Retning. Da
Kurfyrsten 1656 havde sluttet Forbund med
Karl X Gustaf, blev G. Anfører for de
Hjælpetropper, der kæmpede sammen med Svenskerne
i Polen, og blev 1658 sv. Kavalerigeneral. Da
han imidlertid efter Brudet mellem Svenskerne
og Brandenburg nægtede at forlade den sv.
Tjeneste, inddrog Kurfyrsten hans
brandenburgske Besiddelser. 1658—59 kommanderede
han sv. Tropper paa Fyn og i en Del af Jylland.
1660 forlod han efter Fredsslutningen sv.
Tjeneste, blev 1664 regerende Greve af Waldeck
og deltog i den flg. Tids Politik og Kampe.
Under den holl. Hævnkrig var han Vilhelm
III’s Raadgiver mod Frankrig og bekæmpede
ogsaa siden efter Evne Ludvig XIV, saaledes
ved 1682 at tilvejebringe en mod ham rettet
Defensivalliance mellem Kejseren, Kurfyrsten
af Bayern og fl. tyske Kredse ved Recessen i
Laxenburg, den saakaldte »Waldeck’ske Reces«,
der skaffede ham Fyrstetitel. Til sidst
kæmpede han mod Franskmændene i den pfalziske
Arvefølgekrig og var 1691—92 Vilhelm III’s
Generalstabschef. (Litt.: Rauchbar,
»Leben u. Thaten des Fürsten G. F. v. Waldeck«
[2 Bd, Arolsen 1867—72];
Erdmannsdörfer, »Graf G. Friedrich Waldeck« [Berlin
1869]; P. L. Müller, »Wilhelm III u.
Waldeck« [2 Bd, Haag 1873—80]).
(A. Frs.). L. K.

Georg Ludvig, Prins af Holsten-Gottorp,
yngste Søn af Biskoppen af Lübeck Hertug
Christian August, (1719—63). Han indtraadte i
den Preuss. Hær 1741, udmærkede sig i de
schlesiske Krige og blev 1757 Generalløjtnant.
Efter Slaget ved Torgau 1760 faldt han i Umaade
hos Frederik II og søgte sin Afsked. Febr 1762
blev han derpaa Feltmarskal i russ. Tjeneste
under Peter III, men maatte faa Dage efter
Tsarens Mord forlade Landet for at overtage
Statholderskabet over de storfyrstelige Dele af
de holsten-gottorpske Lande, 1750 ægtede han
Sofie Charlotte (f. 1722), Datter af Hertug
Frederik Vilhelm af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Enke efter Grev Alexander Ernst af
Dohna-Wartberg. Begge døde med en Maaneds
Mellemrum 1763. Hans eneste Søn, Peter (f.
1755), blev 1823 Hertug af Oldenburg og døde
1829.
(A. Frs.). L. K.

Georg Vilhelm, Kurfyrste af Brandenburg
(1619—40), f. 3. Novbr 1595, d. 1. Decbr 1640,
var Søn af Kurfyrst Johann Sigismund og blev
1619 dennes Efterfølger. Han var svag og
ganske ude af Stand til at magte de store
Vanskeligheder, Brandenburgs Styrelse paa dette
Tidspunkt frembød. Den katolske Minister, Grev
Schwarzenberg bragte ham til at følge en
vaklende, nærmest østerrigskvenlig Politik, der i
høj Grad skadede Protestantismen. 1624—26
underhandlede han med sin Svoger Gustaf
Adolf om en evangelisk Alliance, siden var
han i Forbund med Danmark, men søgte, da
det gik uheldigt med Krigen, at vinde Naade
hos Kejseren. Wallenstein’s Tropper ødelagde
ved Indkvartering hans Lande, men alligevel
maatte han 1631 ligefrem tvinges til Forbund
med Svenskerne, dg efter Nederlaget ved
Nördlingen (1634) sluttede han hurtigst muligt
Freden i Prag (1635) med Østerrig, hvorefter
Svenskerne til Hævn besatte og ødelagde en
stor Del af hans Lande. Han selv maatte
forlade Brandenburg og døde i Königsberg. Han
var gift med Elisabeth Charlotte af Pfalz, der
fødte ham Sønnen Kurfyrst Frederik Vilhelm.
(Litt.: Gebauer, »Kurbrandenburg in der
Krisis des Jahres 1627« [Halle 1896]).
(A. Frs.). L. K.

George [’dзå.ədз], Distrikt i Kap-Kolonien,
ligger langs Sydkysten omkr. Mosselbay og St
Blaisebay og er et af Kaplandets frugtbareste
Distrikter. Hovedstaden Georgetown
ligger nær véd Kysten og har (1911) c. 4000
Indb.
C. A.

George [’dзå.ədз], Henry, nordamerikansk
Socialøkonom, f. i Philadelphia 2. Septbr 1839,
d. i New York 29. Oktbr 1897. Fra det
gammeldags, smaaborgerlige og stærkt religiøst
prægede Barndomshjem førtes den unge G. tidlig
ud i Livets Brydninger. Allerede før han var
14 Aar, afbrødes hans Skolegang; hans Natur
var for aktiv for Skolebænken. Hvor ivrigt han
end i Fritiden var optaget af Læsning, foretrak
han Livet for Bogen. Foreløbig fik han Plads
som Butiksdreng. Men snart efter søger han
videre ud; han tager Hyre som Skibsdreng,
paa Langfart til Australien og Indien, de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free