Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - George, Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lande, der laa i Guldgravereventyrets og »Tusind
og een Nat«’s Glans for hans Sind. — Denne
14 Maaneders Rejse bliver af Bet. for den unge
G. ved for første Gang at vise ham det bedske
og stygge i
Tilværelsen:
Sømandens
Tvangskaar og
det rige
Indiens Armod.
Men Livets
Virkelighed
kuede ikke
hans Vovemod.
Vel blev han
efter
Hjemkomsten et Par
Aar i
Hjembyen, som
Typograflærling.
Men ved 18
Aars Alderen
tager han paa
ny Hyre, og
kort derefter
beslutter han at go west, til det unge
Kalifornien, hvor Chancerne for en ung ivrig
Mand syntes ham store. Han naar Kalifornien
(som Matros paa en Toldkrydser) Maj 1858.
Forsøg paa at naa op til de nyopdagede
Guldlejer i Frazer-Floden (Vancouver) fører dog
til intet; og hans første Aar i Kalifornien bliver
da en fortsat Kamp mod Fattigdom og trange
Kaar, hvor han mest søger at klare sig ved
det Typografhaandværk, han halvvejs havde
lært, inden han tog hjemme fra. — Men det
Vovemod, der var hans herskende Egenskab,
kuedes ikke, og han vandt derved i hvert Fald
eet, som for ham blev af uvurderlig Værdi: den
trofaste Hustru, Annie Fox, der blev hans
modige og opofrende Hjælper fra den pure
Ungdom til hans Død.
G.’s litterære Gennembrud (og dermed hans
Overflytning fra Typografpulten til
Redaktionsstolen) skyldtes det mægtige Indtryk, som
Slavefrigørelseskrigen og navnlig Lincoln’s Mord
gjorde paa hans Sind. Han fik gennem denne
Nationens yderste Indsats i en Kamp for
Retfærd og Frihed et Præg for Livet. Men hans
egen Indsats i den samme Kamp for Rettens
Sejr gælder et mere moderne Problem end
Negerslaveriets Ophævelse, et Problem, som
rejste sig, efter at det egl. Slaveri var bragt
ud af Verden: Udryddelsen af det moderne
»industrielle Slaveri«, som netop da begyndte
at vise sig i det unge Amerika i sin grelleste
Skikkelse. Han vaktes til denne Kamp ved
Synet af New York (efter 12 Aars Ophold i
Vesten). Thi derved saa han som i et Blink den
Udvikling, som hans Fædreland var ved at
gennemgaa: fra den fri Arbejders forjættede
Land til Monopolismens Eldorado og
Proletariatets Gehenna. Hans Sind protesterer mod,
at denne Udviklingsgang skulde være naturlig,
han føler sit Liv viet til Kampen imod den.
Og med genialt Klarsyn ser han hurtigt —
hvad Amerika viste saa storstilede Eksempler
paa — at hvad der i den ny som i den gl.
Verden magtstjæler Arbejderen, er, at han er
løsrevet fra Jorden. Godsejervældet opstaar i ny
Skikkelse i den moderne Stat ved
Kapitalismens Herredømme over Jorden, over de
naturlige Rigdomskilder, hvorved Fremskridtets
Frugt berøves det arbejdende Folk. — Først i
Løbet af en halv Snes Aar modnes dog Tanken
saaledes hos ham og prøves gennem Studiet af
den ortodokse Nationaløkonomis Hovedværker,
at han kan skrive sit banebrydende Værk
»Fremskridt og Fattigdom«, hvori han først
giver en indgaaende og skarp Kritik af den
herskende socialøkonomiske Lære (særlig m. H.
t. Loven for Arbejdslønnen) og afgørende
omstyrter den malthusianske Teori om
»Overbefolkningen« som den egl. og uudtømmelige
Kilde til Fattigdom og Nød og dernæst
optømrer sin egen socialøkonomiske
Lærebygning.
»Fremskridt og Fattigdom« (1879) med dens
stærke og veltalende Krav om lige Ret til
Jorden for alle, og Folkets Fællesret til den
samfundsskabte Jordværdi, vakte hurtig stor
Opmærksomhed i den engelsktalende Verden,
hvor man hidtil ikke var kommet stort ud over
Adam Smith og Malthus. Hertil bidrog ogsaa,
at G., som fra dette Tidspunkt havde bosat sig
i New York, ved en Rejse i England (1881)
ikke blot støttede den af Michael Davitt rejste
Kamp mod det udenlandske Godsejervælde i
Irland, men udvidede det irske Jordkrav til
et universelt. I Hjemlandet fortsatte han
Kampen for økonomisk Frigørelse, særlig ved det
populære Skrift »Samfundsspørgsmaal« (1883)
og »Beskyttelse ell. Frihandel« (1886), det
betydeligste Vaaben imod Protektionismen, i
hvilken han — sammen med Jordmonopoliseringen
— ser Hovedmidlet til Folkets økonomiske
Trælbinding. Stor Opmærksomhed for hans
Ideer vakte hans Opstilling som Kandidat ved
Borgmestervalget i New York (1886), og
gennem Bladet The Standard (1887—92) belyste
han Tidens Problemer i den ny Frigørelses
Lys. — Ny Foredragsrejser til England (1889)
og Australien (1890) lagde i de flg. Aar stærkt
Beslag paa hans Tid og Kræfter, saa han først
1891 kunde tænke paa at begynde det Værk,
han følte at skylde sin Samtid: en samlet
videnskabelig Socialøkonomi. Arbejdet herpaa
maatte dog skydes til Side for mere
paatrængende Opgaver. 1891 udkom Pave Leo XIII’s
Encyklika om Arbejderspørgsmaalet, der blev
brugt som et Vaaben mod Henry G.’s kat.
Tilhængere (særlig hans Kampfælle; Præsten Mac
Glynn). Han svarede da med »Arbejdets Kaar«,
et aabent Brev til Pave Leo, hvori han ud fra
Pavebrevets egen Grundsætning om
Retfærdighed som Ledetraad ved Ordningen af
Samfundsforholdene fastslaar Uafviseligheden af
Kravet om lige Ret til Jorden. — Til modsat
Side er hans Kampfront rettet i hans næste
Værk, A perplexed philosopher (1892, ikke
overs.), hvori han voldsomt angriber Herbert
Spencer for dennes Svigten af Frihedens og
Rettens Sag ved at dølge og forfuske det Krav
om Folkets Ret til Jorden, som han i sine
Ungdomsværker havde gjort sig til Talsmand for.
— Ogsaa Hjemlandets Politik optog ham (skønt
 |
| H. George. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
