Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - George, Henry - George, Stefan - George Dandin - Georgenberg - Georgeisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke praktisk Politiker). I Præsidentkampagnen
1892 støttede han ivrigt Cleveland (hvis yderst
vage og moderate Frihandelsudtalelser han
fejlagtig opfattede som en levedygtig Spire til
en virkelig Frihandelskamp). Senere deltog han
i Arbejdet for at støtte Bryan mod den
stokprotektionistiske Mac Kinley. Men i øvrigt
optoges hans Tid og Tanker af Arbejdet paa den
Socialøkonomi, han vilde skrive. Den skulde
dog ikke blive fuldført. 1897 blev han opfordret
til paa ny at stille sig til Raadighed som
uafhængig Kandidat ved Borgmestervalget i New
York. Og skønt det ogsaa for ham selv var
klart, at en saadan Kampagne kunde være
mere, end hans Helbred kunde taale, turde han
ikke sige Nej. Hans Ungdoms Vovemod lod sig
ikke kue; hvor han øjnede Mulighed for at
vække Folket for Frihedens Sag, var der intet,
der hed personlige Hensyn.
Men det gik, som hans Venner forudsaa og
frygtede: faa Dage før Valget, efter 4
Vælgermøder paa samme Dag, fik han et apoplektisk
Anfald, der gjorde Ende paa hans Liv. — The
Science of Political Economy forelaa ved hans
Død ikke fuldført. Den udgaves af hans ældste
Søn i uforandret og ufuldført Skikkelse. (Litt.:
Dansk: P. Larsen, »H. G., hans Liv og
hans Værk« [2. Udg. 1915]; Harald
Balslev, »H. G.« [i Serien »Folkets Førere«, 1917].
Hovedværket The Life of H. G. by his son
H. G. junior [1900]. G.’s ovenomtalte
Hovedværker foreligger i dansk og norsk Overs. Den
første var V. Ullmann’s Overs. af »Fremskridt
og Fattigdom« [1886]).
Jakob E. Lange.
George [ge’årgə], Stefan, tysk Lyriker, f.
12. Juli 1868 i Rüdesheim i Rhinhessen. Han havde
studeret Filologi og Kunsthistorie ved
Universiteterne i Paris, München og Berlin, da han
1892 grundlagde »Blätter für die Kunst«, der
blev Organ for den ny-idealistiske Retning, og
hvori G. offentliggjorde en Række af sine
Digte, der skulde virkeliggøre Retningens
Program og fremfor alt »gengive Stemninger«. Han
dyrker i sine Vers Skønheden, lægger Vægt
paa at vække maleriske Indtryk og Stemninger
og anvender for at naa sit Maal et klangfuldt,
af mange Symboler opfyldt Sprog, som ofte er
vanskeligt at tyde og har givet hans
Modstandere et let Spil. Hans suggestive Lyrik har
imidlertid vundet ligesaa mange begejstrede
Tilhængere — han har samlet en hel Menighed
om sin drømmeagtige Poesi — der gennem de
forskellige Samlinger: »Die Fibel« (1901),
»Hymnen, Pilgerfahrten, Algabal« (1899), »Das
Teppich des Lebens und die Lieder von Traum
und Tod« o. s. v. fremtræder i en særlig
ejendommelig ydre Udstyrelse. (Litt.:
Klages, »Stefan George« [Berlin 1902]).
C. B-s.
George Dandin [’зårз-dã’dæ], se Dandin.
Georgenberg [-bærk], se Jurburg.
Georgeisme [sjår’sjismə] er en
Samfundsopfattelse, der i nyere Tid har vundet en ikke
ringe Tilslutning. Ligesom Socialismen søger
G. Hovedfejlen ved den bestaaende
Samfundsordning deri, at der kan erhverves Indkomst
uden Arbejde, hvilket jo er Tilfældet, idet
der foruden Arbejdsløn ogsaa eksisterer
Kapital- og Jordrente, men den adskiller sig
derfra, ved at G. af de arbejdsfri Indkomster alene
fæstner sig ved Jordrenten, medens det for
Socialismen er Kapitafrenten, der er Kilden til
den sociale Nød.
G. er opkaldt efter Amerikaneren Henry
George og har fortrinsvis vundet Udbredelse
i engelsktalende Lande. Henry George havde
været Vidne til den hastige Opblomstren, der
blev Kalifornien til Del efter Guldopdagelserne
i Midten af Aarhundredet. Herunder fik
pludselig den tidligere værdiløse Jord Værdi, og
denne steg stadig stærkere med Befolkningens
Vækst, hvilket betød mægtige Gevinster for de
Jordspekulanter, der i Tide for en forsvindende
Betaling havde købt Jordene op, for en stor Del
af Staten. Disse kolossale Rigdomme tilhørte
efter George det arbejdende Samfund, medens
den nu tilfaldt nogle faa Personer, der slet
ikke derfor havde ydet noget
samfundsmæssigt Vederlag. I sin Bog »Fremskridt
og Fattigdom« almindeliggjorde han sine
Iagttagelser derhen, at netop heri var at søge
Grunden til, at der trods de store økonomiske
Fremskridt ikke var indtraadt en afgørende
Forbedring af Menneskenes Kaar, til at
Fattigdommen uanset disse var forblevet den store
Masses Lod. Som Følge af den private
Jordejendomsret flyder en stadig voksende Part af
Samfundsindtægten til Jordejerne, uden at de
i nogen Maade bidrager til dens Frembringelse.
Jordrenten bliver saaledes en ganske ufortjent
Indtægt, medens foruden Arbejdslønnen ogsaa
Kapitalrenten er en fuldt ud berettiget
Indkomstart. Arbejdere og Driftsherrer saavel som
Kapitalister, der opsparer Kapital til
Samfundets Brug, øver alle samfundsnyttig Virke;
Jordejerne derimod gør intet udover at tilegne
sig, hvad andre har frembragt. Jordrenten som
Indtægt for Private opfattes saaledes som
Samfundsurettens Kilde, idet der dog herunder
henregnes ogsaa den Indtægt, som faas gennem
Monopoler og Særstillinger af enhver Art, efter
som saadanne menes i Virkeligheden altid at
kunne føres tilbage til Jordbesiddelse. Med denne
Kildes Tilstoppelse skulde derfor ogsaa alle
berettigede sociale Krav være sket Fyldest, idet
i øvrigt den fri Konkurrence skulde gives
Raadeplads i videst mulig Udstrækning. G.
træder saaledes paa dette Punkt i skarp
Modsætning til Socialismen. Plads for Hensyn til
den sociale Modsætning mellem Arbejde og
Kapital har G. ikke, ligesom den stiller sig kritisk
over for en Udvidelse af det Offentliges
Virksomhed paa økonomisk Omraade og slet ikke
vil høre Tale om Socialismens Hovedkrav:
Samfundets Overtagelse af al produktiv
Virksomhed.
Heller ikke Jorden vil G., at Samfundet skal
overtage; der skal blot paalægges en Skat,
svarende til Jordrentens ell. Jordværdiens fulde
Beløb, idet da denne Skat gennem periodisk
Fastsættelse holdes i Højde med Jordrentens
Bevægelser. G. tænker sig, at derigennem vil
andre Skatter i alt væsentligt blive overflødige,
saaledes at Jordværdiskatten bliver
eneste Skat (single tax). Paa een Gang behøver
dette vel ikke at ske; det anses i Alm.
tilstrækkeligt, at Maalet sættes og naas inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
