- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georgeisme - Georgens - Georgenthal, Sankt - Georges, Karl Ernst - Georges, Marguerite-Joséphine Weymer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rimelig Tid. Det er naturligvis alene den egl. rene
Jordværdi, der forlanges konfiskeret. Værdier,
der er nedlagte paa ell. i Jorden gennem
Arbejde (Bygninger, Grundforbedringer m. v.),
maa ikke røres. Paa den anden Side er det
den fulde Jordværdi, saavel den fremtidige
som den alt eksisterende, G. forlanger
inddraget, og deri ligger naturligvis en stor
Urimelighed. Ældre Forfattere, der forud for
Henry George har været inde paa en
tilsvarende Tankegang (f. Eks. Stuart Mill), har
ogsaa alene taget Sigte paa den fremtidige
Jordrentestigning, i hvilken Form der heller ikke
kan gøres principiel Indvending mod det rejste
Krav, men den egl. G. bliver ikke staaende
herved, men forlanger al Jordværdi konfiskeret,
uanset om den af den nuv. Besidder er købt
og betalt med redeligt erhvervede Midler.
Forsvaret herfor søges navnlig i de store sociale
Fordele, som Jordrentens Konfiskation menes
at ville have til Følge, og der henvises i saa
Henseende for Landbrugsjordens Vedk.
særlig til, at denne da vil miste sin Værdi i
Handel og Vandel og Adgangen til den saaledes
blive fri, idet enhver kan komme i Besiddelse
af Jord uden at skulle erlægge nogen Købesum.
Nogen større social Bet. kan der dog vanskelig
tillægges dette Forhold. Til at blive
selvstændig Jorddyrker kræves der nemlig foruden fri
Adgang til Jorden ogsaa Kapital til Erhvervelse
af paastaaende Bygninger, nødvendig Besætning,
Inventar m. v., og deri ligger for Ubemidlede
den væsentligste Vanskelighed. Derimod er det
naturligvis rigtigt, at der med Konfiskation af
den hele Jordværdi er gjort en Ende paa al
Jordspekulation, saaledes som den særlig trives
i og ved de stærkt voksende Byer, ved Anlæg
af Jernbaner og mere alm. i nykultiverede
Lande, og dermed vil ogsaa det Forhold være bragt
til Ophør, at Jorder i Forventning om yderligere
Værdistigning lades henligge ubenyttede ell. i
hvert Fald anvendes paa en under de givne
Forhold uøkonomisk Maade. Til Opnaaelse af
alt dette vil imidtertid en Konfiskation af den
fremtidige Værdistigning være fuldt
tilstrækkelig, eftersom det alene er denne, Spekulationen
ser hen til og bestemmes af, medens
Inddragning af den alt bestaaende Jordværdi i denne
Forbindelse er uden Bet., og det er dette sidste,
der er den egl. G.’s bærende Tanke.

Heller ikke i anden Henseende lader der sig
fremdrage noget, der kan opveje den
Urimelighed over for den jordejende Klasse, som
ligger indesluttet i det georgeistiske Hovedkrav,
men skønt dette saaledes ikke i den skarpe
Form, det har faaet af Henry George, kan
anerkendes som holdbart, er der dog al god
Anledning til at drage Lære af den Kritik af
det bestaaende, der indeholdes deri. —
Jordspørgsmaalet er i nyere Tid traadt ret stærkt
i Forgrunden, og der er først og fremmest i
engelsktalende Lande, men ogsaa andetsteds,
fremtraadt en mere ell. mindre georgeistisk
farvet Jordreformbevægelse, der ikke har været
uden Indflydelse paa den praktiske Politik.
Særlig gælder dette m. H. t. Jordbeskatningen
paa Ny Zeeland, i nogle australske Stater,
enkelte St. i Kanada m. v., men ogsaa
derudover har georgeistiske Ideer hist og her givet
sig praktiske Udslag. Mere end gennem disse
forholdsvis faa Resultater, maa den
georgeistiske Bevægelses Bet. dog søges deri, at der
derigennem er blevet slaaet saa stærkt til Lyd for
Jordspørgsmaalet, saaledes som dette trænger
sig paa i moderne Tid, saavel i By som paa
Land. At G. derimod skulle sidde inde med den
eneste gyldige Løsning heraf, er lidet troligt.
Rent bortset fra, at alene Billighedshensyn vilde
være til Hinder for at følge den georgeistiske
Recept, vil i det hele taget i denne
Sammenhæng en Beskatning kun kunne opfattes som
et enkelt anvendeligt Middel bl. fl., og dette vil
desuden ingenlunde under alle Forhold høre
til de mest virksomme. Indrømmes maa det
ganske vist, at det har den Fordel, at det er
forholdsvis let at bruge, og det er da ogsaa i
nyere Tid blevet ikke saa lidt benyttet, særlig
i Form af en Beskatning af Jordens
Værdistigning (i stærkt voksende Byer, ved Anlæg af
Jernbaner m. v.), men Vejs Ende naar man
ikke derigennem. — Ogsaa i Danmark har de
georgeistiske Ideer vundet Indpas, og gennem
virksom og vedholdende Agitation er der for
dem opnaaet en ikke ringe Tilslutning inden for
Husmandsbevægelsen og fra Højskolekredse.
Der findes en 1902 stiftet Henry
George-Forening, der udgiver Fjortendagsbladet »Den lige
Vej«; et andet Organ for den georgeistiske
Bevægelse er Tidsskriftet »Ret«.
K. R.-H.

Georgens [ge’årgəns], se
Gayette-Georgens.

Georgenthal [ge’årgənta.l], Sankt (tschk.
Jiretin), By i Böhmen paa Nordsiden af
Lausitzer Gebirge ved Foden af Kreuzberg i en
Højde af 407 m ikke langt fra den sachsiske
Grænse ved Jernbanelinien
Bodenbach—Warnsdorf, har c. 2500 tyske Indb. Her grundedes i
17. Aarh. den bøhmiske Glasindustri.
G. Ht.

Georges [ge’årgəs], Karl Ernst, klassisk
Filolog, f. 26. Decbr 1806 i Gotha, d. smst. 27.
Aug. 1895, studerede i Göttingen og Leipzig,
blev 1839 Lærer ved Realgymnasiet i Gotha;
1856 trak han sig tilbage for udelukkende at
hellige sig til leksikografiske Arbejder.
Hovedværk: »Lateinisch-Deutsches Handwörterbuch«,
opr. en Bearbejdelse af Scheller’s Værk, i de
senere Oplag (1879—81) et ganske selvstændigt
Arbejde; alm. anerkendt som den bedste lat.
Haandordbog. Endvidere »Deutsch-Lateinisches
Handwörterbuch« (2 Bd, 7. Opl. 1882);
»Lexikon der lateinischen Wortformen« (1890); en
Omarbejdelse af Scheller’s »Lat. Wörterbuch in
etymol. Ordnung« (1840); o. a. m.
A. B. D.

Georges [ge’årgəs],
Marguerite-Joséphine Weymer, kendt under Navnet Mlle.
G., fransk Skuespillerinde, f. i Bayeux 23. Febr.
1787, d. i Passy (Paris) 11. Jan. 1867. Hun var
Datter af en Orkesterdirigent og en
Provinsskuespillerinde og debuterede under Protektion
af Mlle. Raucourt som 15-aarig paa Théâtre
français. Hendes Skønhed og Talent skaffede
hende hurtig en fremskudt Plads, allerede 1804
blev hun sociétaire. Men 1808 flygter hun, der
skal have staaet i et nært Forhold til Napoleon,
med sin Elsker, Danseren Duport, til
Petrograd, hvor hun de flg. Aar optraadte. 1813

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free