- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georges, Marguerite-Joséphine Weymer - George Sand, A. - George-Sø - Georgetown (Hovedstad i britisk Guayana) - Georgetown (se Ascension) - Georgetown (By i de engelske Straits-Settlements) - Georgetown (Byer i U. S. A.) - Georgetown (Hovedstad paa Grenada og By paa Tasmanien) - Georgević, Vladan - Georgi, Karl August - Georgia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vendte hun dog tilbage til Théâtre français,
men faldt ikke til Ro. Snart spillede hun i
England og Tyskland, snart paa det nys
oprettede Odéon, snart rejste hun med en
Elsker Harel i Provinsen. Hun fulgte ham tilbage
til Odéon, gik derfra til Porte St.-Martin, hvor
hun optraadte i den ældre Dumas’ og Victor
Hugo’s Dramaer. Hendes Korpulence og
svindende Skønhed bevirkede, at hun 1849 trak sig
tilbage for at virke som Lærerinde ved
Konservatoriet. Men hendes Hang til Luksus og
Ødselhed i alle Livets Forhold tvang hende til af
økonomiske Grunde i en Alder af henved 70
Aar at vende tilbage til Scenen. Atter optraadte
hun paa Odéon og Porte St.-Martin, men var
nu kun en Skygge af sin egen stolte Fortid.
Publikum antog en kølig Holdning, og hun
maatte resignere. Hun var næsten glemt, da
hun døde i sit 80. Aar. I det fr. Teaters
Historie mindes Mlle. G. som Fremstillerinden af
de klassiske Dronninger Clytemnestre, Dido,
Semiramis og Mérope. Men hun har ogsaa
spillet Hugo’s Lucrèce Borgia og Marie Tudor.
C. B-s.

George Sand [’зårз-’sãd], A., se Dudevant.

George-Sø, Lake George [’3eik-’dзå.ədз],
ogsaa kaldet Horicon, Sø i den nordligste
Del af Staten New York, ligger paa Grænsen
af Vermont S. f. Champlain-Søen, med hvilken
den staar i Forbindelse. Den er langstrakt fra
Nord til Syd, 57 km lang og kun 6 km bred
paa sit bredeste Sted og overordentlig rig paa
Smaaøer (over 300). G. er et meget søgt
Sommerudflugtssted for New Yorks Indbyggere.
C. A.

Georgetown [’dзå.ədзta^un] (tidligere
Staebrook, kaldes ogsaa Demerara),
Hovedstad i britisk Guayana, ligger paa venstre Bred
af Floden Demerara og 2 km fra dennes
Munding. (1913) 54000 Indb. Det er en af de
smukkest byggede Byer i denne Del af Verden,
med brede Gader, der skærer hinanden under
rette Vinkler og hyppig har dobbelte
Kørebaner, adskilte ved liljebedækkede Kanaler.
Husene er alm. byggede af Træ, ofte paa
Murstenspiller flere Fod over Jorden. Bl. de mere
fremragende kan nævnes en anglikansk og en
katolsk Katedral, den store Public Buildings
indeholdende alle de offentlige Kontorer, et
Museum og en stor botanisk Have med store
Samlinger. Den har en udmærket Havn, beskyttet
af Fæstningsværker, en Tørdok og driver stor
Handel med Sukker og Ris.
C. A.

Georgetown [’dзå.ədзta^un], se Ascension.

Georgetown [’dзå.ədзta^un], By i de engelske
Straits-Settlements ved Vestkysten af Malakka,
ligger paa Østkysten af Øen Pinang lige over
for Fastlandet og er Hovedstad for Øen samt
for det paa Fastlandet liggende Landskab
Wellesley. (1901) 54000 Indb., der væsentligst
bestaar af Kinesere og Malajer. G. er befæstet og
har stor Udførsel af Tin.
H. P. S.

Georgetown [’dзå.ədзta^un]. 1) G. ell.
West-Washington, Forstad til Washington i U.
S. A., Forbundsdistriktet Columbia, ligger ved
Potomac og skilles fra Washington ved Rock
Creek. G., der er anlagt 1751, har et katolsk
Univ., som er grundlagt 1789 af Jesuitterne.
Alexandria-Armen af Chesapeake-Ohio-Kanalen
fører gennem Byen og ved en 440 m lang, 11
m høj Viadukt over Potomac. Ved G. ligger en
for sin Skønhed berømt Kirkegaard og en
Nationalkirkegaard med store Soldatergrave. N.
f. G. ligger store Parker.

2) G. i U. S. A., Stat Colorado, ligger i et
rigt Sølvminedistrikt. (1910) 1500 Indb. G. er
ogsaa et besøgt Sommeropholdssted.

3) G. i U. S. A., Stat South Carolina, ligger
150 km NØ. f. Charleston. (1910) 58800 Indb.
G. har en mindre Havn og driver Handel med
Ris og Savværksprodukter.

4) G. i U. S. A., Stat Kentucky, ligger 30
km Ø. f. Frankfort ved North Elkhorn River.
(1910) 4500 Indb.
H. P. S.

Georgetown [’dзå.ədзta^un], 1) Hovedstad paa
den lille Ø Grenada bl. de smaa Antiller.
2) By paa Nordsiden af Øen Tasmanien, ligger
ved højre Bred af Floden Tamars Munding.
(1911) 1040 Indb. Dens gode Havn, Port
Dalrymple
, er en vigtig Hvalfangerstation.
M. V.

Georgević [зe’årзevit∫?], Vladan, serbisk
Læge og Statsmand, f. 1844, studerede
Lægevidenskab i Wien og blev 1871 Direktør for det
milit. Sygehus i Belgrad, samt 1873 Livlæge
hos Kong Milan. Under Krigen mod Tyrkerne
1876 stod han i Spidsen for Hærens
Sundhedskorps og fik 1879 Ledelsen af hele Statens
Sundhedsvæsen, ligesom han ved Oversættelse
af tyske Hovedværker grundlagde Serbiens
lægevidenskabelige Litt. Apr. 1888—Marts 1889
var han Undervisningsminister, blev 1891
Sendemand i Athen og 1894—96 i Konstantinopel
ag dannede Oktbr 1897 et Ministerium, der
skulde staa uden for de politiske Partier, men
tog sin Afsked Juli 1900 af Misnøje med Kong
Alexander’s Forlovelse. 1905 udgav han i Wien
en Skildring af Serbiens Historie 1897—1900,
særlig de Forhold, som medførte Huset
Obrenovic’s Undergang.
E. E.

Georgi, Karl August, tysk Blindelærer,
f. 1. Apr. 1802 i Naumburg a. d. Saale, d. 26.
Apr. 1867 i Dresden, hvor han fra 1832 til sin
Død forestod Statens Anstalt for Blinde. Han
er Grundlægger af den til Opnaaelsen af den
størst mulige Selvstændighed for de Blinde
sigtende Understøttelsesmaade af disse, idet han
stiftede et til Instituttet knyttet »Fond der
entlassenen«. Bl. hans Beretninger om Instituttet
i Dresden fortjener særlig den sidste at
nævnes, som udkom efter hans Død, og hvoraf en
dansk Overs. findes i »Nordisk Tidsskrift for
Blinde-, Døvstumme- og Idiotskolen« (1868).
Han nød ogsaa Anseelse som Digter.
F. B.

Georgia [’dзå.ə] (forkortet Ga), Stat i
U. S. A., ligger mellem 30° 21′ 39″ og 35° n.
Br. samt 81° og 85° 53′ 38″ v. L. og grænser
mod S. til Florida, mod V. til Alabama, mod
N. til Tennessee og North Carolina, mod Ø. til
South Carolina og Atlanterhavet. G. har et
Areal af 153490 km2 med (1910) 2609121 Indb.
ell. 17 pr km2. G., der ligger mellem den
sydlige Ende af Alleghany Bjergene og Havet, har
i sit Terrain tre tydelige Bælter, der kan
karakteriseres som det lave Kystland,
Bakkelandet og Bjerglandet. Kystbæltet, der næsten helt
er bygget op af Alluvium og Tertiær, strækker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free