Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georgia - Georgian Bai - Georgia-Stræde - Georgica - Georgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig fra Kysten 160—250 km ind i Landet. Selve
Kysten ledsages af lave Øer og er indskaaret
af Vige og Strandsøer med brakt Vand. Sumpe
(swamps), der i Regntiden forvandles til Søer,
strækker sig fra Kysten langt ind i Landet, f.
Eks. den paa Grænsen til Florida liggende store
Okeefinokeeswamp. Inden for Kystbæltet kan
sondres mellem en lavere Del (tideland) og en
højere (upper pine belt). Bakkelandet
(piedmont) bestaar væsentligst af krystallinske Skifre,
éer dækkes af et rødt Forvitringsler. I
Bjerglandet er de højeste Punkter Mona (1536 m)
og Sitting Bull (538 m). Hovedfloderne i G. er
Savannah, der danner Grænsen til South
Carolina, Chattahochee, der er Grænseflod til
Alabama, samt Altamaha, der opstaar af Oconee og
Ocmulgee. I den indre Del af Kystsletten findes
store Skove af saakaldte Terpentinfyr (Pinus
cubensis og P. australis); i Sumpene vokser
Sumpcypresser, Magnolier og Dværgpalmer.
Endelig findes paa Bjergene endnu betydelige
Skove. Bortset fra de sumpede Kystegne har G. et
sundt Klima, der har et subtropisk Præg, naar
bortses fra de højeste Egne. P. Gr. a. det
kontinentale Præg med høje Sommer- og navnlig
lave Vintertemp. bliver Dyrkningen af
subtropiske Vækster noget vanskelig. Eksempelvis kan
nævnes, at der i Jan. 1899 i Atlanta optraadte
en Kuldebølge med ÷ 22°. Hovednæringsvejen
er Landbrug, især Plantagedrift, der tidl.
dreves ved Slavearbejde. I Sletten avles især Ris,
Sukker, Bomuld, i Højlandet Bomuld, Hvede,
Majs, desuden Vin, Tobak, Havre, Kartofler,
Bælgfrugter. Her findes ogsaa udmærkede
Græsgange. Bjergværksdriften yder Kul, Jern,
Kobber og noget Guld. Før Opdagelsen af
Guldlejerne i Kalifornien var G.’s Bjergland
Unionens vigtigste Gulddistrikt. Industrien og
Handelen er i Fremgang. Af Jernbaner havde G.
(1910) 12000 km. Befolkningen var iflg.
Beregning 1914 vokset til 2816289 Indb., hvoriblandt
1 1/4 Mill. Farvede. 1910 fandtes i G. i alt
1176987 Negre og Mulatter. 1880 fandtes 725000
Farvede af et Folketal paa 1542000 og i 1800
60400 Farvede af 162700 Indb. 1910 var 15000
fødte uden for U. S. A., og heriblandt var 3000
fra Tyskland, 1650 fra Irland og lige saa mange
fra England, medens 3200 var fødte i Rusland.
Svarende til, at G. er en udpræget
Landbrugsstat, er kun 11 % af Befolkningen bosat i
Stæder. Oplysningen er endnu ringe bl. de
Farvede. Af Befolkningen over 10 Aar er endnu
henved 20 % Analfabeter. Staten har ikke
Skoletvang. Af højere
Undervisningsinstitutioner fremhæves Statens Univ. i Athens samt
forsk. Colleger.
G., der blev en egen eng. Koloni 1752, blev
den 13. af de opr. Stater i U. S. A. Sin første
Forfatning fik G. 1777. Senere ændredes
Forfatningen, men i den Skikkelse, som den fik
1798, gjaldt den indtil 1861, da Borgerkrigen
udbrød. Efter den nuværende Forfatning af
1878 har G. en paa 2 Aar valgt Guvernør, et
Senat paa 44 Medlemmer og et
Repræsentanthus paa 184 Medlemmer. Til Kongressen
sender G. 2 Senatorer og 11 Repræsentanter.
Staten deles i 146 Counties. Hovedstad er
Atlanta.
Historie. G. omfattede indtil 1803 ogsaa
de Omraader, hvoraf senere Staterne Alabama
og Mississippi dannedes. 1732 stiftede en eng.
Filantrop James Oglethorpe med Støtte fra
Underhuset et Kolonisationssellskab, der i G.,
som opkaldtes efter Kong Georg II, skulde
aabne et Fristed for frikirkelige Englændere,
og for saadanne, der var fængslede for Gæld.
Selskabet begyndte sit Foretagende 1733.
Forholdet til Indianerne var af vekslende Art.
Efterhaanden blev det dog mere og mere
fjendtligt. Navnlig Cherokee-Indianerne i N. gjorde
kraftig Modstand mod Kolonisterne indtil 1838,
da de med Magt førtes over Mississippi.
Negerslaveriet tog efterhaanden mere og mere
Overhaand, saaledes at G. næst efter Virginia blev
den vigtigste bl. Slavestaterne. 1861 sluttede G.
sig til de konfødererede Stater og fortsatte
Kampen, indtil General Sherman 21. Septbr
1864 havde indtaget Savannah. Efter Krigen
var G. Skuepladsen for forsk. Stridigheder og
Modstand mod de Farvedes Ligestilling, inden
Staten igen optoges i Unionen. (Litt.: U. B.
Philips, G. [Boston 1907]).
H. P. S.
Georgian Bai [’dзå.ədзjən-’bei], en stor Bugt
paa Nordsiden af Lake Huron (s. d.) i Dominion
of Canada.
H. P. S.
Georgia-Stræde [’dзå.ədзjə-], Strait of G.,
adskiller Øen Vancouver fra Nordamerikas
Fastland, fortsættes mod S. i Admiralty Inlet,
foruden at det her staar i Forbindelse med
Oceanet gennem Juan de Fuca-Strædet, medens
mod N. Dronning Charlotte-Strædet fører ud
til det aabne Hav. Det er 240 km langt og
25—30 km bredt. Kysterne er meget indskaarne
og danner talrige Inlets ell. ørige Fjorde. Paa
Østkysten udmunder Fraser-Floden paa 49°
n. Br.
H. P. S.
Georgica, se Vergil.
Georgien, Land i Transkaukasien, der
igennem 2 Aartusinder har udgjort et selvstændigt
Kongerige. Det kaldtes af Oldtidens Grækere og
Romere Iberia, Armenierne kalder det
Vrastan, Perserne Gurdjistan,
Russerne Grusia. Indbyggerne selv bruger endnu
om deres Land det gl. Navn Karthli eller
Karthveli. I vore Dage er G. delt imellem
de to russ. Guv. Tiflis og Kutais. — Den georg.
Sagnhistorie lader Georgierne og de med dem
nært beslægtede Folk Kakhetiere. Lesghiere,
Minghreliere o. s. v. — se Art. Georgiere
— nedstamme fra Thargamos, en
Sønnesønssøn af Japhet (maaske = Togarmah, Søn af
Gomer, S. af Japhet, Gen. X 3). Thargamos’ Søn,
Karthlos, blev Georgiernes Opnævner, og
hans Søn, Mtskhethos, grundlagde G.’s gl.
Hovedstad Mtskhetha, nu Mtskhet. En af
Alexander den Store’s Generaler undertvang G.,
der dog atter frigjorde sig 302 f. Kr. under en
irdfødt Prins Pharnabazos. G.’s Historie
er i de flg. Aarh. nær knyttet til Armeniens og
Persiens; dets Kultur var ligesom Armeniens
laant fra Persien. I 2. Aarh. f. Kr. kom G. til
den armenske Prins Arshag, og den herved
opstaaede nære Forbindelse med Armenien førte
til, at G. blev inddraget i Mithridates af Pontus’
og Armeniens Krig med Romerne, ved hvilken
Lejlighed Pompejus trængte ind i G. Kejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
