- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
616

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - georgisk Sprog og Litteratur - Georg Kastriota - Georg Podiebrad - Georgsdaler - Georgskanalen - Georgsorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tales, vistnok fra ældgammel Tid af, paa Sydsiden
af Kaukasus i et noget uregelmæssigt Bælte, der
væsentlig strækker sig over den sydøstlige
Halvdel af det nuv. Guv. Kutaïs og den
nordlige Del af Guv. Tiflis. Der gives en Del
Dialektafvigelser mellem de forsk. Underafdelinger
i Ø. og i V., dog ikke særdeles betydelige.
Derimod bruges ved Siden af det talte Sprog og
det alm. Skriftsprog en ældre Form deraf som
Kirkesprog. Det georgiske Sprog udmærker sig,
ligesom de øvrige kaukasiske Sprog, om end i
noget mindre Grad end de fleste andre af disse,
ved sin Rigdom paa Konsonanter og
Konsonantforbindelser. Bøjning og Afledning foregaar
væsentlig ved Tillæg, dog ogsaa til Dels ved Præ-
ell. Infikser. Det georgiske Alfabet er en
Omdannelse af det armeniske (se armenisk
Sprog og Litt.
) og foreligger dels i en
ældre og nærmere ved Kilden staaende, mere
kantet Form (Xutsuri ɔ: Præste[skrift]), der
navnlig bruges i kirkelige Skr. dels i den fra
14. Aarh. af alm., mere kursive og afrundede,
borgerlige Form (Mxedruli ɔ: Kriger[skrift]).
Den ældste Grammatik paa Georgisk er af
Sanšovani fra 1737, udg. af Tsagareli 1881.
Brosset, Éléments de la langue géorgienne
(Paris 1837). Forsk. Grammatikker (paa
Russisk) af Tsubinov (Tschubinov) (Tiflis 1857;
Petrograd 1885), der ogsaa har udg. et stort
Dictionnaire géorgienrrusse-français (Petrograd
1840; 2. Udg., georg.-russ. og russ.-georg., smst.
1886—87). Smlg. A. Tsagareli. »O
grammatičeskoj literaturê gruzinskago jazyka« (ɔ:
Om det georgiske Sprogs grammatiske Litt.:
smst. 1873); R. v. Erckert. »Die Sprachen
des kaukas. Stammes« (Wien 1895); H.
Schuchardt
, »Zur Geographie u. Statistik der
kharthwelischen (südkaukas.) Sprachen« (i
Petermann’s »Geogr. Mitteil.« 1897).

Den georgiske Litt. er temmelig rig,
i ældre Tid paavirket dels af den
byzantinsk-græske, dels af den pers., i nyere Tid af den
almeneuropæiske (deriblandt særlig Byron).
Dens første Beg. skal gaa tilbage allerede til
Kristendommens Indførelse, om end de
allerældste Litteraturmindesmærker nu ikke mere
er bevarede (Biblen skal f. Eks. allerede have
været overs. i 5. Aarh.); en meget stor Del af
den ældre Litt. henligger endnu uudgivet i
Haandskrifter, dels i Georgien selv, navnlig i
Tiflis (især i »Det georgiske Selskab«’s og
forskellige georgiske Fyrsters Eje); dels i europ.
Biblioteker. Den georgiske Litt. har altid
kunnet glæde sig ved ivrig Beskyttelse af Landets
tidligere Konger, Fyrster og Fyrstinder, af
hvilke mange ogsaa er optraadte som Forf.
Men efterhaanden som det gik tilbage for
Georgien i politisk Henseende, forfaldt ogsaa
Litt., og først i Midten af 19. Aarh. er der
indtraadt et nyt Opsving. I den ældre Litt. er
Teologien særlig stærkt repræsenteret gennem
Overs. af Biblen (først trykt i Moskva 1743;
mange ældre Haandskrifter, ældst vistnok et
fra 10. Aarh. paa Athos), Kirkefædre,
Helgenhistorier, Bønnebøger o. s. v. Af hist. Arbejder
maa fremhæves »Kharthlis thsxovreba«,
Georgiens Historie, udarbejdet i Beg. af 18. Aarh. paa
Befaling af Kong Vachthang V (udgivet af
Tšubinov i Hist. de la Géorgie [Petrograd
1849—57], overs. paa Fransk af Brosset [smst.
1850—59]). Berømt er samme Konges Lovbog. Af
Digte maa fremhæves Georgiernes store
Nationalepos Vepxvis t’gaosani (»Manden i
Tigerskindet«) af Rusthaveli fra 12. ell. 13. Aarh.
Af nyere Digtere kan nævnes A. Tšavtšavadze,
BarataSvili, Eristavi (Fyrst Eristov),
Romanfatterinden Melania Badridze o. a. Den oftere
nævnte indfødte Georgier Tšubinov og
Franskmanden M. F. Brosset samt i nyeste Tid
Georgieren A. Tsagareli har indlagt sig megen
Fortjeneste af Kendskabet til den georgiske
Litteratur.
Vilh. Th.

Georg Kastriota (Skanderbeg),
albanesisk Helt, Søn af en albanesisk Fyrste, f.
efter 1403, d. 17. Jan. 1468 i Alessio. Da den
osmanniske Sultan Murad II 1423 trængte ind
i Epirus, blev G. K. sammen med 3 Brødre
taget som Gidsel. G. K., der var smuk og
begavet, blev opdraget i den muhammedanske
Tro under Navn af Iskenderbeg (Fyrst
Alexander). Han forblev i den tyrk. Hærs
Tjeneste trods sine Brødres Mord og skjulte
snildt sin Kærlighed til Frihed og Fædreland.
Men da Ungarerne sejrrigt trængte frem (1443),
flygtede G. K. med 300 Albanesere fra den tyrk.
Lejr. Han traadte over til Kristendommen,
kaldte sine Landsmænd til Kamp for Friheden
og samlede i kort Tid en Hær. Gang paa Gang
besejrede han Tyrkerne, og ved en Fred 1461
stod han som Albaniens Herre. Han samlede
Albanien til en national Enhed og gjorde det
til Kristenhedens Formur mod Osmannerne.
Først 1479 bøjede Albaneserne sig igen under
det tyrk. Overherredømme. (Litt.: Paganel,
»Geschichte Skanderbegs« [Tübingen 1856];
Pisko, »Skanderbeg, historische Studie« [Wien
1895]).
J. Ø.

Georg Podiebrad, se Podiebrad.

Georgsdaler, Navn paa forsk. Sølvmønter
i Daler- (Thaler-) Form med Billedet af
Ridderen Skt Georg i Kamp med Lindormen.
Der gaves pavelige, mantovanske, lüttichske,
fuggerske, sv., russ. o. fl. a. G.
(N. J. B.). Th. O.

Georgskanalen, Skt-G.-K., mellem England
(Wales) og Irland, fører fra Atlanterhavet mod
N. ind i det irske Hav. Paa sit smalleste Sted
mellem David’s Head i Wales og Carnsore
Point paa Irland er den 77 km bred.
G. Ht.

Georgsorden (den hellige Georg’s), 1)
bayersk meget gl Ridderorden, som blev
fornyet 1494 af Kejser Maximilian I og efter mange
Forandringer blev reorganiseret af Ludvig II
(1871), idet Ordenens Formaal, der var »den
kristelige-katolske Tros Forsvar«, ændredes til
»Udøvelsen af Barmhjertighedsgerninger«.
Ordenstegnet er et ottetakket gyldent Kors; paa
Forsiden af dette paa himmelblaa Grund
Jomfru Marie’s Billede, staaende paa en Maane;
paa Bagsiden paa rød Grund Skt Georg;
desuden forsk. Inskriptioner; Ordensbaandet er
lyseblaat med hvid og mørkeblaa Kant.

2) russ. Militærorden, stiftet 1769 af
Kejserinde Katharina og fornyet 1801 af Alexander I.
Ordenen har 4 Grader og er forenet med
Pension; den bestaar af et hvidt Kors med Skt
Georg’s Billede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free