Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geranium - Geraniumolie - Geranomorphæ - Gerar - Gérard, Balthasar - Gérard, Cécile Jules Basile - Gérard, Étienne Maurice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pusillum L. (Liden S., norsk Smaaflok),
15—30 cm høj, med haandfliget lila ell. hvid
Krone og jævne, haarede Frugtknudedele, og
G. molle L. (Blød S., norsk Dunflok), der
adskiller sig fra de foregaaende ved lange
udstaaende Haar, medens hin er fløjlshaaret, og
ved de rosenrøde Kroner samt rynkede
Frugtknudedele. Begge er alm. i Danmark paa
Marker og i Haver; den første findes i det østlige
Norge, den anden er sjælden. Ogsaa G.
robertianum L. (Stinkende S., norsk
Blodgræs) er enaarig og en lav Urt med røde
Stængler og Blade, som er stærkt snitdelte;
Blomsterne har rosenrøde Kronblade med
Saftmærke; Bægerbladene er oprette og slutter tæt
sammen med deres Spidser. Dens ilde Lugt
hidrører fra Kirtelhaar og tjener maaske til Gavn
mod Dyr; alm. i Danmark og Norge paa
skyggefulde og noget fugtige St., i Klipperevner etc.
Af de fleraarige Arter kan nævnes G.
silvaticum L. (Skov-S., norsk Sjusjær), en
15—40 cm høj Urt, foroven kirtelhaaret; den
har store, parvis siddende og rødviolette
Blomster, hvis Stilke stedse er oprette. Den vokser
i Skove og er hyppig i Østjylland,
Nordsjælland og paa Bornholm; ogsaa i Norge er den
alm. og gaar endog op over Trægrænsen. G.
sanguineum L. (Blodrød S.) har enlige og
blodrøde Blomster; den vokser paa Bakker og
i Krat og er ret hyppig i Nordjylland og paa
Sjælland, ligesom den forekommer i det
sydlige Norge. De fleste af de omtalte Arter
blomstrer i Højsommeren; Blomsterne har kun kort
Varighed. Nogle Arter, især fremmede,
benyttes som Prydplanter i Haver, hvorfra de
undertiden ses forvildede.
A. M.
I Haverne dyrkes som Staude: G. ibericum
Cav. (Kaukasus), med store violetblaa
Blomster, G. striatum L. (Italien), kødfarvede
Blomster med røde Aarer, samt af de i Danmark
vildtvoksende Arter, G. pratense og sanguineum.
De formeres ved Deling og anvendes navnlig
til Indfatning.
L. H.
Geraniumolie, forskellige æteriske Olier med
mere ell. mindre udpræget rosenagtig Lugt,
faas af Pelargonium odoratissimum, P.
capitatum og roseum ved Destillation af Stængler
og Blade. Den er farveløs, gullig, grønlig ell.
brunlig og bestaar hovedsagelig af
Terpenalkoholer, Geraniol og Citronellol, Geraniol og
Forbindelser deraf gaar ogsaa i Handelen som
saadanne og bruges ligesom G. i Parfumeriet
og til Forfalskning af Rosenolie. Indisk G.
bruges undertiden som Betegnelse for
Palmarosaolie.
K. M.
Geranomorphæ [-fæ’], efter Huxley’s
System en Gruppe af scizognathe Fugle,
omfattende bl. a. Traner og Rikser.
O. H.
Gerar, en Filisterby, hvor iflg. 1. Mos. 20
og 26 baade Abraham og Isak har søgt Tilhold
hos Kong Abimelek. Alm. identificeres det med
det nuv. umm djarrar, S. f. Gaza, formodentlig
identisk med det af Josefos nævnte Gerara.
Herfra maa vistnok skilles et sydligere G., ved
»G. Dal« (1. Mos. 26, 12), som man søger i
Wadi djerur SV. f. Kadesh.
J. P.
Gérard [зe’ra.r], Balthasar (1562—84),
vsr fanatisk Katolik og ansaa det for en
religiøs Mission at rydde Vilhelm den Tavse af
Vejen. Han skaffede sig Adgang til Prinsen i
Delft, traf ham 10. Juli 1584 paa en Trappe,
affyrede 3 Skud paa ham og saarede ham
dødelig. G. blev øjeblikkelig grebet, tilstod alt og
blev henrettet under gruelige Pinsler. Filip II
hævede hans Familie i Adelsstanden og
udbetalte den den Præmie, der var sat paa
Oranien’s Hoved.
Gérard [зe’ra.r], Cécile Jules Basile,
fr. Officer (1817—64), er berømt for sine
Løvejagter i Algier. 1844—55 dræbte han 25 Løver
og fik derfor Tilnavnet »Løvedræberen«. G.
har skrevet fl. Jagtbøger og geogr. Arbejder.
Gérard [зe’ra.r], Étienne Maurice, Greve,
Marskal af Frankrig, f. 4. Apr. 1773 i
Damvilliers, d. 17. Apr. 1855 i Paris. 1791
indtraadte han i Hæren som Frivillig, kæmpede i
Nordhæren ved Fleurus og senere som
Kaptajn og Adjutant hos Bernadette ved Rhinen
og i Italien. Som Oberst udmærkede han sig
ved Austerlitz og 1806 ved Jena og Halle. S. A.
udnævntes han til Generalmajor og førte som
Generalstabschef hos Bernadotte det sachsiske
Rytteri ved Wagram. 1810—11 under Felttoget
paa den pyrenæiske Halvø deltog han i Kampen
ved Fuentas d’Onora og bidrog 1812 under
Davout væsentlig til Smolensks Indtagelse,
hvorfor han belønnedes med Grevetitlen. Han
fik paa Ruslandstoget senere ofte Lejlighed til
at udmærke sig ved Dygtighed og Tapperhed,
saaledes i Slagene ved Walutina-Gora og
Moskva, efter hvilket sidste Slag han
forfremmedes tii Divisionsgeneral, ligesom han med
udmærket Dygtighed dækkede Ney’s Korps’
Overgang over Beresina. 1813 bidrog han med
en Division af 11. Korps særdeles til Sejren ved
Bautzen og fik derefter Kommandoen over
Korpset. Ved Leipzig saaredes han og kunde
først ved Aarets Slutn. igen tage Kommando.
I Spidsen for et af Rekrutter dannet
Reservekorps kæmpede han med sædvanlig Energi ved
La Rothière og Montérau. Under Ludvig XVIII
førte han den fr. Garnison fra Hamburg og
fik derefter Befalingen over en Militærdivision.
Ved Napoleon’s Tilbagekomst sluttede han sig
til denne og deltog under Grouchy i Kampen
ved Ligny og ved Wawre, hvor han saaredes.
Han skal forgæves have opfordret Grouchy til
at marchere efter Kanontordenen. Som
landsforvist opholdt han sig i Bryssel, indtil 1817,
da han vendte tilbage til Frankrig. Her blev
han 1822 Deputeret og sluttede sig til
Oppositionen. Efter Julirevolutionen, under hvilken
han havde haft Kommandoen over Tropperne
i Paris, blev han Krigsminister, hvilken Post
han dog snart fratraadte, udnævntes til
Marskal og stilledes 1831 i Spidsen for den Hær,
der ilede Belgien til Hjælp. Han trængte
Hollænderne ud af Belgien og erobrede Citadellet
ved Antwerpen. 1834 var han igen en kort Tid
Krigsminister og fik 1838 Overkommandoen over
Nationalgarden indtil 1842, da han p. Gr. a.
øjensvaghed nedlagde Kommandoen. 1855
rejstes et Mindesmærke for ham i hans Fødeby,
1856 et i Paris. Han har 1829 og 1830
offentliggjort 2 Skr over Felttoget 1815. Han kritiserer
heri Marskal Grouchy’s Føring og tillægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
