- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
621

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerber, Carl Friedrich Wilhelm von - Gerber, Ernst Ludwig - Gerber, Johann Gottfried Heinrich - Gerbert - Gerbert, Martin - Gerbert de Montreuil - Gerbier de Jonc - Gerbillus - Gerbstedt - Gercken, Johan Diderick

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han til Tysklands største Navne i 19. Aarh.
I sine betydningsfulde Arbejder, »Das
wissenschaftliche Princip des gemeinen deutschen
Privatrechts« (1846), »System des deutschen
Privatrechts« (I—II, 1848 og 1849, 17. Opl. ved
Konrad Cosack 1895), Talen »Zur Charakteristik
der deutschen Rechtswissenschaft« (1851) viser
han sig, dogmatisk og systematisk-konstruktivt,
som Elev af Puchta; over for Bluntschli udtalte
han den ofte citerede Sætning, at den sande
Modsætning ikke hed Germanisme og
Romanisme, men Jurisprudens og Dilettantisme.
Med sin Ven Jhering stiftede G. 1856 Tidsskr.
»Jahrbücher für die Dogmatik des römischen
und deutschen Rechts«, der nu bærer Jhering’s
Navn i sin Titel. Som Statsretslærer — »Über
öffentliche Rechte« (1852, nyt Optryk 1913),
»Grundzüge eines Systems des deutschen
Staatsrechts« (1865, 3. Opl. 1880) o. a. —, med sit
Forlangende om en strengt juridisk
Behandling af Statsretten, var han Forløber for
Laband. 1872 udgav G. sine »Gesamm. juristische
Abhandlungen« (I—II). (Litt.: »Rudolf von
Jhering. 1852—68. Briefe und Erinnerungen«
[Berlin 1907], S. 9—76 [Jhering’s Brevveksling
med G.]; »Deutsche Juristen-Zeitung«, XIV
[1909], S. 996—1001).
Fz. D.

Gerber [’gærbər], Ernst Ludwig, tysk
Musiker og Musikforfatter, (1746—1819), har
komponeret en Del Klaver- og Orgelmusik,
men har navnlig vundet et betydeligt Navn som
Musikleksikograf. Opr. som Tekst til en
Samling Musikerbilleder skrev han under meget
vanskelige Forhold sit til Dels grundlæggende
Værk: »Historisch-biographisches Lexicon der
Tonkünstler« (1791 og 1792), der kun ved sit
Tillæg, en Billedfortegnelse, viser tilbage til
den Tanke, fra hvilken det var opstaaet. Dette
Leksikon og den ny korrigerede Udg.: »Neues
historisch-biographisches Lexicon d.
Tonkünstler« (1812—14) er forblevet Udgangspunktet for
senere tyske leksikalske Arbejder og regnes
jævnsides med Fétis’ fr. Biographie universelle
og Grove’s (nyere) eng. Dictionary of music and
musicians
til de betydeligste Værker paa dette
Omraade.
W. B.

Gerber [’gærbər], Johann Gottfried
Heinrich
, tysk Ingeniør, f. 18. Novbr 1832
i Hof i Bayern, d. 3. Jan. 1912 i München. Efter
at have fuldendt sine Studier i Nürnberg og
München 1856 medvirkede han ved Bygningen
af Isar-Broen ved Grosshessellohe og kom
derved i Forbindelse med Werder, der var
Direktør for det udførende Firma, den
Cramer-Klett’ske Maskinfabrik i Nürnberg.
Denne knyttede Gerber til sig og overdrog ham
allerede 1858 Ledelsen af
Brobygningsafdelingen i Nürnberg (fra 1859 i Gustavsburg ved
Mainz). Da nævnte Firma 1873 omdannedes til
»Süddeutsche Brückenbau-Actiengesellschaft«,
blev han Selskabets Direktør (1873—84), og da
endelig dette Selskab opløstes 1884, og
Fabrikken overgik til
»Maschinenbau-Actiengesellschaft Nürnberg«; trak han sig tilbage fra
direkte praktisk Virksomhed, men forblev dog
fremdeles knyttet til Firmaet som teknisk
Raadgiver. Han er den første, der har anvendt
Resultaterne af de Wöhler’ske Forsøg i Praksis
til Dimensionsbestemmelse i Jernbrobygningen.
Mest kendt er han dog blevet ved Opfindelsen
af det efter ham opkaldte Dragersystem
(G.-Dragere, Dragere med svævende
Understøtningspunkter, Cantileverdragere, se Broer,
S. 53—54), hvorpaa han tog Patent 1866. De
første Broer med saadanne Dragere byggede
han over Regnitz ved Bamberg og over Main
ved Hassfurt 1867. Ogsaa ved sine
Detailkonstruktioner af Knudepunktforbindelser i
Gitterdragere (en Art Bolteforbindelser) har han
gjort sig bekendt. Som praktisk Brobygger er
hans Navn knyttet til en Mængde Broer i
Tyskland.
A. O-d.

Gerbert [зær’bæ.r], se Sylvester II.

Gerbert [’gærbært] (von Hornau), Martin,
tysk Musikhistoriker, (1720—93), var fra
Ungdommen af Munk i Benediktinerklostret i Skt
Blasien, fra 1764 Fyrstabbed dersteds. Fra sit
Kloster udsendte G. en Rk. lærde og højst
værdifulde Samlerværker, Frugter af hans
Studierejser i Tyskland, Frankrig og Italien, paa
hvilke han gennemsøgte talrige
Klosterbiblioteker. 1765 udkom Iter Allemannicum, accedit
Italicum et Gallicum
, 1774 De cantu et musica
sacra a prima ecclesiæ ætate usque ad præsens
tempus
og 1784 endelig det største og
berømteste: Scriptores ecclesiastici de musica sacra
potissimum
, der senere paa saa udmærket Vis
fortsattes af Coussemaker.
W. B.

Gerbert de Montreuil [зær’bæ.r-dö-må’trö.j],
oldfransk Digter, der levede i Beg. af 13. Aarh.;
af hans Værker kendes Roman de la Violette
(c. 1225) og en Fortsættelse af Chrétien de
Troies’ Digt om Perceval (s. d.).
Kr. N.

Gerbier de Jonc [зær’bie-’d-зå], se
Cevennerne.

Gerbillus, se Mus.

Gerbstedt [’gærp∫tæt], Gerbstädt, By
i Preussen, Prov. Sachsen, ligger 14 km NØ. f.
Mansfeld ved et lille Tilløb til Saale. (1910)
6006 Indb. G. har Kobberminer
G. Ht.

Gercken, Johan Diderick, dansk
Billedhugger, f. c. 1680, begravet 10. Juni 1748, af
ældgammel bremensk Billedhuggerslægt,
sysselsattes ligesom Farbroderen Andreas G.
(d. først i Maj 1717) meget af det danske Hof
og prises af Thurah som en af Danmarks
største og mest erfarne Billedhuggere. Af hans
Arbejder, af hvilke mange er gaaet til Grunde,
nævner vi Monumentet paa det Sted, hvor
Karl XII fandt Døden, Alteret i
Helligaandskirke — hvor dog de to store Statuer ved
Søjlerne og to af Reliefferne er af G.’s Ven Josef
Wiedewelt —, Frederik IV’s, Dronning Louise’s,
Anna Sofie’s og et Par af denne sidstes og
Frederik IV’s Børns Sarkofager (med smukke
Englehoveder) i Roskilde Domkirke, Frederik
IV’s Marmorbuste over Indgangen til
Fredensborg Slotskirke og Monumentet ved Tisvilde
(1738) i Anledning af Sandflugtens Dæmpning.
Enkelte Tegninger af G. bevares i
Kobberstiksamlingen. G. var en anset og velhavende Mand,
men forarmedes ved Byens Brand 1728. Han
var en af den tysk-reformerte Menigheds
Kirkeældste. (Litt.: F. J. Meier i »Brem. Jahrb.«
XII [Bremen 1883]; Samme, »Fredensborg«
[Kbhvn 1880]).
(F. J. M.). S. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:45:49 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free