- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerhard, Friedrich Wilh. Eduard - Gerhard, Johann - Gerhard, Johan Frederik - Gerhardinere - Gerhardt, Carl Adolf Jakob Christian - Gerhardt, Charles Fred.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bl. a. vakte Böckh’s Opmærksomhed og vandt
hans Understøttelse, udgav han Lectiones
Apollonianæ (Leipzig 1816), der fandt en god
Modtagelse. G. kaldtes s. A. til Prof. ved Gymnasiet
i Posen; men allerede 1819 opgav han denne
Stilling, til Dels p. Gr. a. en Øjensvaghed, men
vel nærmest for at gøre dybere, paa Selvsyn
grundede Studier af den klassiske Oldtid. S. A.
gik han til Italien, og fra 1822 tog han fast
Ophold i Rom. Han blev her en virksom
Medarbejder af Bunsen’s og Platner’s Beskrivelse
af Staden Rom. G. forfattede bl. a. en
Fortegnelse over de hertil benyttede Kilder, som
han udgav under Titlen Codex Diplomaticus.
Det blev dog aldrig afsluttet. Da Preussens
Kronprins Frederik Vilhelm (IV) opholdt sig
i Rom, lykkedes det G. at vinde hans Interesse
for Stiftelsen af et under Preussens Beskyttelse
staaende arkæol. Selskab i Rom, som skulde
samle alle Oldgranskere i Italien uden Hensyn
til Nationalitet (1829). Det kom snart i Stand
paa Kapitol under Navnet Instituto di
Corrispondenza archeologica
, og det begyndte snart
flere Rækker arkæologiske Tidsskrifter (Annali,
Bulletini og Monumenti), som G. berigede
med vigtige Afhandlinger, ligesom han har
skrevet mange andre Artikter dels i
Berlin-Akademiets Skr, dels i »Archäologische
Zeitung« (som han stiftede 1843) o. a. Tidsskrifter.
1837 kaldtes han fra Rom til Berlin som
Museumsarkæolog; 1844 blev han tillige Professor
ved Univ.; han blev ogsaa Medlem af
Akademiet. G. har foruden fl. filologiske Arbejder
udgivet mange vigtige arkæologiske Værker,
ledsagede af gode Afbildninger; saaledes:
»Antike Bildwerke« (1827—39, med 140 Tavler i
Folio), »Berlin’s antike Bildwerke« (1836) og
»Neu erworbene antike Denkmäler« (1836—55)
og sammen med Panofka: »Neapel’s antike
Denkmäler« (1828). Fremfor alt har G. indlagt
sig stor Fortjeneste af Studiet af de malede
Vaser fra Oldtiden: »Auserlesene griechische
Vasenbilder« (Bd I—IV, 1839—58, med 330
Tavler), »Griechische und Etruskische
Trinkschalen« (1843), »Etruskische und Campanische
Vasenbilder« (1843), »Vasen Apuliens« (1846),
»Trinkschalen und Gefäsze« (1848—50), alle med
talrige Afbildninger. G. har ogsaa stor
Fortjeneste af Studiet af Oldtidens Metalspejle, især
de etruriske: »Etruskische Spiegel« (Bd I—IV,
1839—65, 360 Tavler). G. skrev ogsaa en
»Griechische Mythologie« (2 Bd, 1854—55). Hans
mindre Afhandlinger findes i »Gesammelte
Akademische Abhandlungen« (1866—68, 82 Tavler).
(Litt.: Autobiografi i »Archäologischer
Anzeier« [Oktbr 1865]; O. Jahn, »E. G. Ein
Lebensabriss« [Berlin 1868]; A. von Reumont,
Necrologia di Edoardo G. [Firenze 1868]).
V. S.

Gerhard, Johann, tysk-luthersk Teolog, f.
17. Oktbr 1582 i Quedlinburg, d. 17. Aug. 1637,
var fra 1616 Prof. i Jena og nød i denne
Stilling en overordentlig Anseelse. Endnu den Dag
i Dag nævnes han som en af den lutherske
Kirkes betydeligste Teologer. Han er ubetinget den
betydeligste Dogmatiker fra den ortodokse
Periode. Hans dogmatiske, ogsaa af Modstandere
anerkendte Hovedværk: Loci theologici
(1610—22) i 9 Bd er et Mesterværk i Lærdom og klar
Fremstilling, men viser tillige, hvorledes den
skolastiske Aand atter var trængt ind i
Lutherdommen. Ogsaa som Skriftfortolker indlagde
han sig Fortjeneste, og han skrev flere
fremragende opbyggelige Skr. (Litt.: E. R.
Fischer
, »Vita J. G.« [1723]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Gerhard, Johan Frederik, Maler, f.
1715, d. 22. Maj 1748, f. i Tyskland, kom til
Kbhvn i Christian VI’s Tid og blev 1742 kgl.
dansk Kabinetsskildrer og Febr 1748 en af de
første Professorer ved det danske
Kunstakademi. Han døde dog allerede s. A. — Af
Arbejder fra hans Haand kan nævnes: hans eget,
Hustrus og to Børns Portrætter (1740), en
Markgreve af Bayreuth (begge paa Kobber, smaa,
i den kgl. Samling), den kgl. Familie (1743, paa
Kobber), Frederik V til Hest under en
Triumfbue (1748). G. var ogsaa Dyremaler (Tiger i
nat. Størrelse, Heste). (Litt.: F. J. Meier,
»Fredensborg« [Kbhvn 1880]).
(F. J. M.). S. M.

Gerhardinere er undertiden Betegnelse for
Brodre af Fælleslivet.

Gerhardt, Carl Adolf Jakob
Christian
, tysk Læge (1833—1902), promoverede
1856, blev Docent 1860 med en Afhandling: »Der
Stand der Diaphragma« og udnævntes til
Professor i klinisk Medicin i Jena 1861, i
Würzburg 1872 og i Berlin 1885. G. har særlig
beskæftiget sig med Strubehovedets Sygdomme,
Brystkassens fysikalske Undersøgelse,
Stofskiftesygdomme og med Børnesygdomme. Hans
Navn er knyttet 1) til det G.’ske Højdeskifte,
der bestaar i, at Perkussionstonen over en
Kaverne i Lungerne er forsk., naar Patienten
ligger ned, og naar han sidder op (»Die
Diagnose des grössten Durchmessers der
Lungencavernen«, Verh. der phys.-med. Gesellsch. in
Würzburg IX, 1876). — 2) G.’s Reaktion til
Paavisning af Aceteddikesyre i den diabetiske
Urin: Tilsætning af nogle Draaber Jernklorid
giver bordeauxrød Farve. — 3) G.’s
Dæmpning, en stribeformig Dæmpning i andet
Interkostalrum til venstre for Brystbenet. Den
skal findes ved aaben Ductus arteriosus Botalli.
G. skrev bl. a. »Der Kehlkopfskroup« (1859),
»Lehrbuch der Auscultation und Percussion«
(1866, 6. Udg. 1900), »Lehrbuch der
Kinderkrankheiten« (1861, 6. Udg. 2 Bd 1899), og han
udgav »Handbuch der Kinderkrankheiten« i 6
Bind (1877—93).
J. S. J.

Gerhardt [зe’ra.r], Charles Fred., fr.
Kemiker, f. 21. August 1816 i Strassburg,
d. samme Sted 19. August 1856, studerede
1831—38 ved forskellige Læreanstalter og
Univ. (Karlsruhe, Leipzig, Giessen), var
1844—48 Prof. i Kemi ved Faculté des sciences i
Montpellier og flyttede da til Paris, hvor han
oprettede et Privatlaboratorium. Her forblev han,
indtil han Aaret før sin Død blev udnævnt til
Prof. i Kemi ved Faculté des sciences og ved
École de pharmacie i Strassburg; kort før han
døde, var han blevet optaget som
korresponderende Medlem af Académie des sciences. Fra
G.’s Privatlaboratorium i Paris udgik hans
vigtige Arbejder over homologe Rækker,
Typeteorien, Anhydrider og Amider; hans Arbejder har
i det hele taget været af den største Bet. for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free