- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
626

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerhoh af Reichersberg - Géricault, Jean Louis André Théodore - Gerigt - Gering, Hugo - Gering, Ulrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovmod. Den strenge Moralist hævede sig
efterhaanden over Partivæsenet, særlig i det
mærkelige Skrift De investigatione Antichristi. Vel
sluttede han sig til Pave Alexander III, men
misbilligede hans Kampmaade, fordømte de
pavelige Legaters Udsugelser og hævdede den
verdslige Magts Selvgyldighed; Stat og Kirke
skulde være ligestillede og maatte ikke gribe
ind paa hinandens Omraade; Kirken maatte
kun bruge aandelige Vaaben og burde følgelig
ikke have ydre Magt. Denne radikale Idealisme
gjorde dog G. til en enlig Aand, uden
Tilslutning til nogen af Siderne. (Lit.: Nobbe, »G.
v. R.« [Leipzig 1881]; Sturmhoefel, »G. v.
R. und die Sittenzustände« [Leipzig 1888];
Archiv f. oesterr. Gesch. XX og XLVII;
Forschungen z. deutsch. Gesch. XXIV).
H. O.

Géricault [зeri’ko], Jean Louis André
Théodore
, fr. Historie-, Dyremaler og
Litograf, f. 26. Septbr 1791 i Rouen, d. Septbr 1824
i Paris. G. kom 1806 til Paris. Med sin første
Lærer, C. Vernet, havde han i alt Fald
Interessen for Hesten tilfælles, med sin anden
Lærer, den klassisk korrekte Guérin, intet;
hovedrystende saa denne ham drive Studier efter de
venetianske Kolorister og Rubens ell. i
Versailles’ Stutterier; men i Guérin’s Atelier traf G.
aandsbeslægtede: Delacroix, A. Scheffer m. v.
Fra første Færd optraadte G. oppositionelt; af
Lede over de traditionelle Skønhedstyper førtes
han ofte til Beundring af det hæslige og
uhyggelige, i Stedet for antikke Scenerier og
plastisk Ro satte han som Maal for sin Kunst
Nutidslivet og Lidenskab, udtrykt gennem
Bevægelse og koloristisk Effekt. Denne Tendens
traadte allerede frem i hans Rytterbilleder
»Chasseur-Officer« (1812) og »Saaret Kyrasser«
(1814), begge i Louvre; under et Ophold i
Italien (hertil 1816) studerede han med Iver
Michelangelo, særlig dog Caravaggio;
Hestevæddeløbet paa Corsoen gav Anledning til
adskillige højst interessante Udkast til, aldrig
fuldførte, Billeder med dette Motiv. Hans
Hovedbedrift, i alt Fald historisk set mærkeligste
Ballede, er det efter Hjemkomsten fra Rom
malede store Billede »De Skibbrudne paa
Fregatten Medusa« (1819, Louvre), i Anledning
af et kort Tid forinden foregaaet Skibbrud.
Nøjagtig instrueret af de Reddede om
Begivenheden, forsynet med en Model af Skibet af dets
Bygmester og installeret nær ved et Hospital
for at kunne gøre indgaaende Studier af Syge
og Lig, tog han fat paa denne kolossale
Opgave, som ved sin Skildring af Nutidslivet,
tilmed jævne Folk uden historisk Relief, formede
sig som en kraftig Protest mod det klassiske
Akademimaleri. Billedet vakte mægtig Opsigt,
forhaanedes, lovpristes. Det blev den
romantiske Skoles Kampsignal, selv om det paa
adskillige Punkter (nøgne Skikkelser, grundig
Formgivning, desuden en Kolorit, der med al
Dygtighed og Stemning dog ikke aander
Romantikernes eller hans tidligere Værkers
Farveglæde) endnu havde sine Rødder i den gl.
Tid. Under et Ophold i England malede han
»Epsom-Væddeløb« (1821, Louvre); hans
Forkærlighed for Hesten træder frem i adskillige
andre Værker, af hvilke Louvre i Paris ejer en
Del. Et Fald fra en Hest gjorde Ende paa de
store Forhaabninger, der knyttedes til den ved
sin Død kun 33-aarige Kunstner. Under
Englandsopholdet havde han, paavirket af Charlet,
kastet sig over Litografien; hans c. 100
Litografier er nu kostbare Sjældenheder, da han
tegnede paa det let forgængelige stone-paper
(med Kalksten tilberedt Papir); de skildrer
især eng. Folkeliv, først og fremmest dog
Hesten, og er prægede af hans Aands Ildhu og
maleriske Kunnen. Ejendommelig er Suiten
»Mystiske Typer« (le Fou, la Folle etc.). (Litt.:
C. Blanc, G. [1845]; C. Clément, Th. G.
Étude biograph
, etc.« [Paris, 3. Opl. 1879]; L.
Rosenthal
, »G.« [1906]).
A. Hk.

Gerigt, se Chambranle.

Gering [’ge.reŋ], Hugo, tysk Filolog, f. 21.
Septbr 1847. Efter at have været Privatdocent i
Halle blev G. efter Prof. Möbius ansat ved
Universitetet i Kiel som Professor i nord. Sprog,
hvor han endnu virker som saadan. G. har
særlig beskæftiget s;g med nord. Filologi og
udgivet forsk. oldisl. Skr, som »Finnbogasaga«
(1879); hans Hovedværk i saa Henseende er
dog den righoldige Udg. af oldisl. Eventyr, »Isl.
Legenden, Novellen und Märchen« I—II (1882,
1884), med udførlige Oplysninger og Glossar.
Dernæst forfattede G. et fuldstændigt, saare
velkomment »Glossar zu den Liedern der Edda«
(4. Udg. 1915). Endelig har han givet en tysk
metrisk Oversættelse af alle Eddadigtene, der
maa kaldes ret vellykket i det hele, skønt
Grundteksten turde være behandlet med for
stor Konservatisme. Han har ogsaa særdeles
heldig oversat »Beowulf« (1906). I en Række
af Aar har G. redigeret »Zeitschrift für germ.
Philologie«, og han er en af Udgiverne af
»Altnordische Sagabibliothek« (en Samling af
kommenterede Sagaer), hvoraf han selv har udgivet
»Eyrbyggjasaga« (1897). Alle G.’s Arbejder
udmærker sig ved Samvittighedsfuldhed,
Grundighed og Lærdom.
F. J.

Gering [’ge.reŋ], Ulrich, Bogtrykker, f. c.
1440 ved Luzern, d. i Paris 23. Aug. 1510. Han
var en studeret Mand, men havde desuden
givet sig i Bogtrykkerlære. 1470 kom han fra
Basel til Paris sammen med Michael
Freiburger eller Friburger og Martin Krantz for
at udøve den ny Kunst i Frankrigs
Hovedstad, opfordret dertil af de to Professorer
ved Sorbonne, Guillaume Fichet og Johann
Heinlein, som ved at grundlægge et
parisisk Bogtrykkeri vilde standse
Indsmuglingen af trykte Bøger fra Tyskland. Den første
Bog, der udgik fra G.’s og hans Fællers
Trykkeri, som havde Plads i selve Sorbonne og var
det tidligste i Frankrig, var Gasparino fra
Bergamo’s latinske Breve (Paris 1470), trykt
med Antikva, hvilken Skrift imidlertid i G.’s.
senere Tryk ombyttedes med kantede Typer.
1470—71 trykkedes 13 Bøger hos dem, 1472
endog 17; det er mest Oldtidsforfattere og
Sprogvidenskab. Efter at deres to Beskyttere havde
forladt Landet, opgav G. og hans to Associéer
deres Trykkeri i Sorbonne, da Forholdene der
begyndte at blive noget vanskelige, og
etablerede sig i Rue St.-Jacques, med en Guldsol som
Firmaskilt. Kong Ludvig XI beskyttede dem og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free