Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Germania Land - Germanicia - Germanicus, Gajus Ju1ius Cæsar - germanisere - Germanisme - Germanist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navnet er givet af Mylius-Erichsen til
Erindring om, at Mænd paa »Germania« — den 2.
tyske Nordpolsekspedition — havde opdaget
Landet og været de første, som havde betraadt
det. Paa Sydsiden af G. ligger Danmarks Havn,
hvor Danmarks-Ekspeditionens Skib fandt en
sikker Ankerplads August 1906—Juli 1908.
G. F. H.
Germanicia, Oldtidsby i Kommagene (Syrien),
ogsaa kaldet Cæsarea Germanike, Kirkelæreren
Nestorios’ Hjemstavn.
H. H. R.
Germanicus, Gajus Ju1ius Cæsar, Søn
af Kejser Tiberius’ Broder Nero Claudius
Drusus og den yngre Antonia, Triumviren
Antonius’ Datter, f. 15 f. Kr., d. 19 e. Kr. Før
han blev adopteret af sin Farbroder Tiberius,
hed han som Faderen Nero Claudius. Tilnavnet
G. fik han efter Faderens Død. Under Tiberius’
Kommando deltog han først i fl. Krigstog i
Pannonien og Dalmatien og senere i Germanien.
Efter at have beklædt Konsulatet (12) fik han
Kommandoen over 8 Legioner i Germanien.
Efter Augustus’ Død (14) udbrød der et Mytteri
bl. Soldaterne, af hvilke nogle ønskede at faa
G. til Kejser, men det vilde han ikke indlade
sig paa og fik Mytteriet dæmpet. Maaske var
det for at give Soldaterne andet at tænke paa,
at han rykkede over Rhinen ind i Germanien
og besejrede forsk. germanske Stammer. Næste
Aar (15) foretog han et mere omfattende Tog
imod Catterne og Cheruskerne. Han befriede
den romersksindede Fyrste Segestes og fangede
hans Datter Thusnelda, som var gift med
Cheruskernes Fyrste Arminius, der nu søgte at
samle alle Germanerne til Modstand mod
Romerne. G. trængte imidlertid frem til Floden
Ems og til Teutoburger-Skoven, hvor han
oprejste et Gravmæle for de Romere, der var
faldne 9 f Kr. Tilbagetoget var imidlertid
meget farligt, og navnlig hans Legat Cæcina kom
i stor Nød, men reddede sig med overordentlig
Dygtighed. Næste Aar (16) gik G. til Søs til
Mundingen af Ems og derpaa op ad Floden
og vandt endelig en stor Sejr over Arminius
ved Idistavisus (i Nærheden af Weser, maaske
ved Bückeburg). Tilbagetoget foretoges for
største Delen til Søs, men Romerne led svære Tab
ved Storm, og Udbyttet af Sejrene stod ikke i
Forhold til Anstrengelserne. Kejser Tiberius
befalede derfor, at der ikke maatte foretages
yderligere Ekspeditioner mod Germanerne, og
kaldte G. tilbage (17). Efter at have fejret en
pragtfuld triumf sendtes G. til Asien, navnlig
for at ordne Forholdene i Armenien. Hans
Virksomhed her hindredes imidlertid af
Statholderen i Syrien, Gnæus Piso, og G. og hans
Venner mente, at Tiberius stod bag ved denne.
I det hele taget kom G. snart i et spændt
Forhold til sin Farbroder, bl. a. fordi han uden
dennes Tilladelse gjorde en Rejse til Ægypten.
G. havde ogsaa mange Tilhængere, som
betragtede ham som en Fortsætter af de
republikanske Traditioner og mente, at Tiberius
kun af Misundelse havde hindret ham i at
vinde yderligere Krigsberømmelse. Da G.
pludselig døde (19), mente man, at Piso havde
forgivet ham efter Kejserens Anstiftelse. — I
Litt. optraadte G. bl. a. som Oversætter og
Bearbejder af Aratos’ astron. Digt Phænomena
(udg. af Breysig [Berlin 1867 og Leipzig 1899]).
— Han var gift med Agrippina den Ældre, en
Datter af Agrippa og Augustus’ Datter Julia;
bl. deres Børn var Gajus, kaldet Caligula, den
senere Kejser, og Agrippina den Yngre, Nero’s
Moder. (Litt.: F. Knoke, »Die Kriegszüge
des G. in Deutschland« [Berlin 1887 og 1889];
O. Dahm, »Die Feldzüge des G. in
Deutschland« [Trier 1902]).
H. H. R.
germanisere (lat.), fortyske.
Germanisme vil sædvanlig sige sproglig og
aandelig Tyskhed, sjældnere gotogermansk
Enhedsstræben, se Pangermanisme. G.
bruges mest om en for Tysk ejendommelig
Udtryksmaade (smlg. Anglicisme, Danisme,
Gallicisme, Latinisme). I Nordisk, vel især i Dansk,
kan dette omfatte ethvert fra Tysk indført Ord
ell. Udtryk. Sprogrensere bruger gerne G. i
dadlende Mening = Tyskagtighed, der endnu
tydelig føles som udansk. Adskillig G. har
forlængst Borgerret i Dansk, f. Eks. Ordstillingen
»at jeg intet kan« i St f. »at jeg kan intet«.
Mange Felter af Sproget, især tekn., blev siden
Reformationen helt fortyskede. Snedkersproget
vrimler af Ord som »Gesims« og »Gericht«, og
ved Jagt og Hundedressur bruges delvis endnu
rent. tysk Sprogform, »Schweiss« = Blod,
»sitzen!«, »hinter!«. En Port ved
Christiansborg hedder endnu Zahlkammerporten.
Eilschow’s danske Sprogrensning i 18. Aarh.
afløste ofte lat. Ord med tyske, »Dokumentation«
med »Bevisgrund« etc. Endnu langt ned i 19.
Aarh. indslæbtes mange G. Ord som »anstikke«
= smitte, »anstryge« = male, lystes i Kuld og
Køn i Molbech’s Ordbog; endvidere »bepryde«
for pryde, Wilster’s »det fiskbesvømmede Hav«
etc., Darwin’s struggle for life gengaves ved
»Kampen for Tilværelsen« = tysk »Der Kampf
ums Dasein«. Kbhvn’sk Sporvognsstyre
paatvang trods Protest Trafiksproget en G.,
»Omstigning« for det ældre »Skifte«. I Spøg høres
ofte »eins Bier« (ukendt i nuv. Tysk) = »lige
fedt«, »gevaldig« = vældig, »nu fanger vi an«.
Almuen holder sejgt fast ved en G. som
»Geborsdag« = Fødselsdag. Hele den danske
litterære Forestilling om saakaldt Sprogrigtighed er
paavirket af tyske Regler; hertil hører
Fordømmelsen af en saakaldt Pøbelform som
»Førstningen« i St f. det tyske »Begyndelse«;
Fordømmelse af Ental »en Forælder« (= eng.
a parent), med Henblik paa det manglende
Ental i Tysk; Forbud mod at danne ny Ord
med danske Afledninger, som f. Eks. »Blødme«
efter »Sødme« og »Rødme«, med Henblik paa,
at Endelsen -me ikke findes i Tysk. — Den
opr. Sprogrensning var som nævnt mere rettet
mod Latinisme end mod G., men H. C. Ørsted’s
geniale Reformtanker førte dog til en indre
Fornyelse af dansk Sprogavl, og efterhaanden
skærpedes den nationale Strid til udtrykkelig
Uvillie mod G., se under Sprogrensning.
G. S-e.
Germanist er, især i Tyskland, et alm.
Fagord for en germansk Filolog (i
Modsætning til Romanist ell. romansk Filolog), altsaa
en Studerende ell. Videnskabsmand, som har
gjort den gotogermanske Sprogklasse ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
