Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, William Marius - Gerningsmand - Gernrode - Gernsbach - Gernsheim - Gernsheim, Friedrich - Gerok, Karl - Gerokomi - Gerold's Sohn, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gerner, William Marius, dansk
Skuespiller, f. 9. Septbr 1862, d. 31. Oktbr 1899. Ved
sin Debut paa Kasino 16. Decbr 1885 som Fritz
i M. Wengel’s Vaudeville »Kusine Lotte«
aspirerede G., støttet af sit friske Ydre og kønne
Sangstemme, til at blive lyrisk Elsker, men
hans Fremstilling 2 Aar senere af Triddelfitz
i »Landmandsliv« paa Dagmarteatret røbede
hans ejendommelige komiske Evner, som dog
først kom til fuld Udvikling, da han i 6 Somre
fra 1893 sammen med Frederik Jensen bar den
aarlige »Revy«. Her repræsenterede G. en
udpræget Side af det kjøbenhavnske Humør, ikke
den fineste maaske, men ubetinget en af de
muntreste. Hans Komik var naiv-barok, saare
godmodig og overmaade lattervækkende; den
bundede i et barnligt lyrisk Sind, der vel var
letsindigt, men ogsaa uden al Beregning. G.
optraadte i »Revyen 1899« faa Aftener, før han
døde; hans Begravelse paa Assistens
Kirkegaard udfoldede sig til et kæmpemæssigt
Folkelivsbillede, der vidnede om, at han var
populær som kun faa Skuespillere og talte
Beundrere i alle Samfundslag.
R. N.
Gerningsmand til en Forbrydelse er efter
alm. juridisk Sprogbrug den ell. de, som
udfører den egl. Iværksættelseshandling, der
direkte og umiddelbart hidfører den
forbryderiske Virksomhed. I Modsætning til G. (eller
Medgerningsmændene) benævnes da
alle, som kun med Raad ell. Daad har bistaaet
ham, for Meddelagtige. I
Strafferetsvidenskaben har der tidligere været en
Tilbøjelighed til paa denne rent faktiske Adskillelse
indenfor de Medvirkende at bygge en juridisk
Sondring, principielt gaaende ud paa at
belægge Meddelagtighed med en mindre Straf
end Virksomheden som G., om end med megen
Strid om Enkeltheder indenfor
Hovedsondringen (se Meddelagtighed). I den nyere
Strafferetsvidenskab er der imidlertid en
voksende Enighed om, at en saadan Sondring —
hvilket Kriterium man end vælger — er
værdiløs, idet det virkelige Forhold er, at der vel
kan være gode Grunde til at straffe nogle
Medvirkende mildere end andre, nemlig dem, hvis
forbryderiske Energi og Vilje har været
mindre udtalt, men at dette sidste meget vel kan
gælde f. Eks. selve G., nemlig naar han er
blevet pousseret frem af de andre, medens det
modsatte kan være Tilfældet med de
Meddelagtige, f. Eks. Anstiftere, ja endog efter
Omstændighederne med tilsyneladende ret
underordnede Hjælpere. Det afgørende bliver
saaledes de subjektive Momenter, der staar
bagved den forbryderiske Virksomhed, ikke selve
denne, idet det tværtimod ved den paa det
angivne Grundlag byggede Strafudmaaling gælder
om ikke at binde Domstolene til bestemte
objektive Kriterier, men give dem saa megen
Frihed som muligt.
A. Gl.
Gernrode [’gærnro.də], By i Hertugdømmet
Anhalt, ligger smukt ved den nordlige Fod af
Harzen og ved Jernbanelinierne
Frose—Quedlinburg og G.—Harzgerode. (1910) 3327 Indb. G.
har Tændstikfabrikation, Teglbrænderi og
Brydning af Gips. Oven for G. findes Stubenberg
med smuk Udsigt. G. bliver meget besøgt som
Kur- og Sommeropholdssted. Det fordums
Nonnekloster, grundet 960, blev ophævet 1610.
G. Ht.
Gernsbach [’gærnsbak], By i Baden, ved
Murg og Jernbanen Rastatt—Weissenbach, har
Træmasse- og Papirfabrikker. Savskærerier og
Handel med Tømmer. (1910) 2804 Indb. G., der
tidligere tilhørte Greven af Eberstein, fik
Stadsret 1270 og stod fra 1387 dels under Baden,
dels under Speyer, indtil Byen 1803 helt kom
under Baden.
G. Ht.
Gernsheim [’gærnsha^im], By i Hessen, Prov.
Starkenburg, ved Rhinen og Jernbanelinien
Darmstadt—Worms. (1910) 4197 Indb., mest
rom.-kat. Ved G. fører en Bro over Rhinen.
Fabrikation af Konserver, Malt og Stivelse. I
Nærheden findes Valfartskapellet Mariä
Einsidel. G., der allerede omtaltes i 8. Aarh., kom
i 13. Aarh. under Kurmainz, fik Stadsret 1356
og blev 1802 afstaaet til Hessen.
G. Ht.
Gernsheim [’gærnsha^im], Friedrich, tysk
Komponist (1839—1916). Efter at have studeret
i Leipzig og Paris virkede G. forsk. Steder
navnlig som Klaverlærer, indtil han 1874 blev
Direktør for Konservatoriet i Rotterdam, en
Stilling han opgav 1890 for at overtage Ledelsen
af den Stern’ske Sangforening i Berlin; 1901
blev han kaldet til Leder af det kongelige
Akademis »Meisterschule für Komposition«. G.,
der var fremragende som Lærer, har
komponeret nogle Symfonier og Korværker samt en
Del Kammermusik, hvilket sidste Felt han
særlig dyrkede med Talent.
W. B.
Gerok [’ge.råk], Karl, tysk Prædikant og
religiøs Digter, f. i Vaihingen i Württemberg
30. Jan. 1815, d. i Stuttgart 14. Jan. 1890.
Allerede som Skoleelev viste han poetiske Anlæg,
men han valgte som sin Fader det teologiske
Studium, blev Hjælpepræst hos Faderen,
senere Præst i Stuttgart og tilsidst
Overhofprædikant, Overkonsistorialraad og Prælat. Som
Digter er han gejstlig Lyriker, for hvem
Sproget former sig i højstemte Rytmer med mange
retoriske Udtryk. Bekendt bl. hans Bøger er
især »Palmblätter«, der udkom første Gang 1857
og har nu naaet henved 150 Oplag. Ogsaa
patriotiske Digte og Prædikensamlinger foreligger
fra G.’s Haand. 1875 offentliggjorde han sine
Ungdomserindringer. (Litt.: Gustav
Gerok, »K. G., ein Lebendsbild« [Stuttgart
1892]; F. Braun, »Erinnerungen an K. G.«
[Leipzig 1891]).
C. B-s.
Gerokomi (gr.), Lære om diætiske Forhold
passende for Oldinge, Oldingehygiejne,
Oldingepleje.
Gerold’s Sohn, Carl [’ge.rålts-’so.n],
Boghandler- og Bogtrykkerfirma i Wien, grundl.
1775 af Jos. G. (1747—1808) ved Overt. af
Leopold Kaliwoda’s Univ.-Bogtrykkeri og Forlag, søm
allerede havde bestaaet siden Aarhundredets
Begyndelse. 1776 blev G. udnævnt til Kejserlig
Rigs-Hofbogtrykker, 1776 til
Universitets-Bogtrykker og 1780 desuden til
Universitets-Boghandler, i hvilken Anledning han blev
immatrikuleret ved Univ. som civis academicus. Efter
Faderens og sin ældre Broders Død overtog den
yngste Søn, Carl G. (1781—1854) det allerede
betydelige Firma, som under hans Ledelse gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
