Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerrighed - Gerris - Gerrymander - Gers - Gersau - Gersch - Gersdorf - Gersdorff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langsomt til relativ Velstand. For det første vil
et saadant Menneske næppe føle de Savn, det
underkaster sig, fordi det i lange Tider af
Nødvendighed har maattet leve saaledes; blot en
ringe Forbedring i Levevis vil for Individet selv
synes Luksus, medens det for de fleste andre
er den rene Elendighed. For det andet vil de
med saa stor Anstrengelse sammensparede
Penge være et Magtmiddel; Individet føler sig
tryg ved Besiddelsen, medens det giver sig
Tilfældet i Vold ved at skille sig af med dem —
altsaa gælder det om at holde paa dem til det
yderste. Ret uforstaaelig bliver G. derimod,
naar den optræder hos et Individ, som altid
har levet i gode Kaar, men med Tilsidesættelse
af alle Hensyn kun arbejder paa Forøgelse af
en Formue, for hvilken der maaske end ikke
er nogen Bestemmelse. Hvis G. under disse
Forhold forekommer andetsteds end i
Digternes Skildringer, er den nærmest et patologisk
Fænomen.
Alfr. L.
Gerris, d. s. s. Hydrometra, se
Damtæger.
Gerrymander [geri’mändə], nordamerikansk
Udtryk for, hvad man ellers kalder
»Valggeometri« ɔ: Deling af en Stat i Valgkredse
paa en unaturlig og uhæderlig Maade for at
give et politisk Parti Fordele over sine
Modstandere. Ordet er dannet efter en Guvernør
i Massachusetts, Gerry, i hvis Embedstid
1810—12 dette Uvæsen dreves i stor Stil og til
stærk Forargelse.
E. E.
Gers [зæ.r], en 178 km lang Biflod til Garonne,
udspringer i det sydvestlige Frankrig i Dept
Hautes-Pyrénées paa Lannemezans Plateau,
løber mod N. gennem Dept. G. og
Lot-et-Garonne og udmunder i Garonnes venstre Bred ved
Layrac.
Det efter Floden opkaldte Dept bestaar af
Dele af Landskabet Gascogne (Armagnac,
Condomois, Comminges m. m.) og grænser mod V.
til Dept les-Landes, mod N. til Lot-et-Garonne,
mod Ø. til Tarn-et-Garonne og Haute-Garonne
og mod S til Hautes-Pyrénées og
Basses-Pyrénées. Det er 6291 km2 med (1911) 221994 Indb.
(35,3 pr km2) og hører saaledes til de tyndt
befolkede Dept.; Befolkningen har været
aftagende siden 1846, da G. havde 314885 Indb.
G. omfatter 5 Arrond. (Auch, Condom,
Lectoure, Lombez, Mirande), 29 Kantoner og 466
Kommuner. Hovedstaden er Auch. I kirkelig
Henseende danner det Erkebispedømmet Auch
med Bispedømmerne Aire, Tarbes og Bayonne.
Militært hører G. til 17. Armékorps (Toulouse),
retsligt under Appellationsdomstolen i Agen.
Fra Lannemezans Plateau, der ligger S. f. G.,
skraaner Terrainet jævnt mod N., og herved
bestemmes Hovedretningen af de Floder, der
gennemstrømmer Dept. Mod S. naar
Bakkedragene inden for Dept Højder paa indtil 400
m; mod N. ligger de laveste Dele af Dept 60
m o. H. Største Delen af Dept hører til
Garonnes Afløbsomraade; dog afvandes en mindre
Del mod V. af Adour. Klimaet er i Alm. mildt,
dog lider Plantevæksten om Foraaret
undertiden ved stærke SØ.-Vinde og Hagl.
Regnmængden er mod N. 60—70 cm, mod S. c. 90
cm aarlig. Agerbruget er den vigtigste
Næringsvej. Af Arealet er (1914) 57,7 % Agerland, 15,2
% Græsgange, 7,6 % (47335 ha) Vinhaver, 1,6
% Have, 7,7 % Skov. Frugtbarheden er størst
mod SV. Kornproduktionen (især Hvede,
Havre og Majs) tillader Udførsel. Vinavlen er af
meget stor Bet.; der produceredes (1914) 925383
hl, (1915) 338922 hl. 1/3 af Vinen gaar til
Hjemmeforbruget, Resten anvendes især til
Fremstilling af Brændevin (eaux-de-vie
d’Armagnac). Der findes Mineralkilder ved
Aurenson, Barbotan o. fl. St. Mineralproduktionen
er uden Bet., og Industrien er ringe; der
findes Teglværker, Savværker og Fabrikation
af Vinfade. Af Jernbaner fandtes (1912) 292 km
samt 24 km Lokalbane; 121 km var projekteret.
G. Ht.
Gersau [’gærza^u], Kommune i det schweiziske
Kanton Schwyz, danner et eget Retsdistrikt
og har (1910) 2263 Indbyggere, mest
rom.-kat. G. ligger 440 m o. H. ved den sydlige Fod
af Rigi paa Nordkysten af
Vierwaldstätter-Søen, hvis midterste Bækken sædvanlig bliver
kaldt Gersauer-Sø. G. er et ogsaa om
Vinteren besøgt Kursted p. Gr. a. sine smukke
Omgivelser, sin beskyttede Beliggenhed og sit
milde Klima, som lader ægte Kastanier og
Figentræer vokse i det fri. G., der 1210 tilfaldt
Greverne af Habsburg, løskøbte sig 1390 og var
i 400 Aar en selvstændig Republik, indtil den
1798 blev erobret af Franskmændene og
underlagt den helvetiske Republik. Fra 1814 var G.
atter en uafhængig Stat, men blev derefter 22.
Juli 1817 indlemmet i Kanton Schwyz.
G. Ht.
Gersch (Flert. Gurusch, Grusch), arab.
Benævnelse paa den tyrk. Pjaster = 40 Pará,
som siden 1845 lovmæssig (Bir-Grusch,
Kirk-Pará) har en Raavægt af 1,202 g Sølv, af Finhed
0,830.
Th. O.
Gersdorf, 1) Neugersdorf, By i
Sachsen, Kreishauptmannschaft Bautzen, ligger 387
m o. H. ved Jernbanen Bischofswerda—Zittau,
har meget betydelige Væverier (Bomuld og
Hør), Fabrikation af Klæder for Arbejdere,
Jernstøberi, Fabrikation af Vævestole m. m.
(1910) 11595 Indb. 2) By i Sachsen,
Kreishauptmannschaft Chemnitz, har Kulgruber, Teglværk,
Trikotagefabrikation og (1910) 7730 Indb.
G. Ht.
Gersdorff, uradelig tysk Slægt, der skal
kunne føres tilbage til Midten af 10. Aarh., da
den ejede Gersdorffsburg ved Quedlinburg, hvis
Ruiner endnu ses. Slægten, der fører et
tværdelt Skjold, øverste Felt rødt, nederste delt af
Sølv og sort, paa den kronede Hjelm en rød
Hue med Sølv Opslag, besat med seks vekselvis
Sølv og sorte Strudsfjer, udbredte sig til
Østerrig, Rusland og Polen, fl. Linier optoges i
Greve- og Friherrestanden. Medlemmer af tre
Linier kom til Danmark. Christopher G.
fra Krischa i Schlesien (d. c. 1635) erhvervede
betydeligt Jordegods her, 1625 anslaaet til 2088
Tdr Hartkorn, bl. a. Palstrup og Vosnæsgaard.
Hans Søn, Rigshofmester Joachim G. (s. d.),
var bl. a. Fader til Amtmand Christian G.
til Isgaard (1644—1725) og til Etatsraad og
Hvid Ridder Frederik G. (1650—91), der
efter at have været Overceremonimester gik til
England som dansk Gesandt. Amtmandens
Sønnesøns Søn, Stiftamtmand paa Fyn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
