Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gesandt - Gesandtskab - Geandtskabsret - Geschenen - Geschworner - Geseke - Gesell - Geselschap, Eduard og Friedrich - Gesenius, Heinrich Friedrich Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. danner i Forening »det diplomatiske Korps«
(corps diplomatique), der undertiden optræder
i Fællesskab under Ledelse af det Medlem
inden for den fornemste Klasse, som længst har
været akkrediteret hos Staten, i Alm. betegnet
som Doyen. For øvrigt forekommer det
undertiden, at en G. iflg. Anmodning varetager en
Trediestats Interesser, enten varigt ell.
forbigaaende, det sidste navnlig, saa længe den
diplomatiske Forbindelse mellem den
paagældende Stat og Modtagerstaten er afbrudt.
N. C.
Gesandtskab, se Gesandt.
Geandtskabsret, se Gesandt.
Geschenen [’ge∫ənən], se Göschenen.
Geschworner [gə’∫vo.rnər],se
Bjergembedsmænd.
Geseke [’ge.zəkə], By i den preuss. Prov.
Westfalen, i Regeringsdistriktet Arnsberg ved
Jernbanelinien Soest—Börssum. (1910) 5354
Indb., mest rom.-kat. G. har Kalkbrænderier,
Teglværker og Cementfabrikker. I G. fandtes
tidligere et Nonnekloster (946—1823).
G. Ht.
Gesell [tysk gə’zæl] betyder i tysk
Haandværker sprog den udlærte Medhjælper, der er
indtraadt i Svendenes Kreds. Opr. kaldtes i
Tyskland Mesterens Medhjælpere Knechte; men
da de begyndte at slutte sig sammen i
Selskaber, dukkede midt i 14. Aarh. Navnet G.
op, for lidt efter lidt at blive alm. I de for
Smedene i Ribe (1424) og for Guldsmedene i
Kbhvn (1429) paa Tysk affattede Lavsskraaer
kaldes Svendene endnu Knechte, men G.
træffes 1497 i Skraaen for Flensborgs Malere,
Guldsmede, Glarmestre og Snedkere. I Danmarks
Lavsskraaer er dog allerede fra 1403 Ordet
»Svend« det alm. G. er i Danmark væsentlig
kun bevaret i Navnet for Svendeselskabernes
Forstandere, Oldgesellerne. Undtagelsesvis holdt
enkelte Fag i Tyskland fast paa Udtrykket
»Knecht«, hvad der endnu den Dag i Dag paa
Dansk spores i »Bryggerknægt«.
(C. N.). R. B.
I Norge benyttes fremdeles G. som
Benævnelse paa den øverste regnskabskyndige
Arbejdsformand hos de Handlende paa
»Tyskebryggen« i Bergen og hos andre Eksportører,
som handler med Fiskevarer. Navnet skriver
sig der helt fra Hanseaternes Tid. Købmændene,
som havde deres faste Bolig i Tyskland, blev
under deres Fravær fra Bergen repræsenterede
af Ombudsmænd, der i 14. Aarh. kaldtes
»Kop-Gesellen«; disse varetog Købmændenes
Interesser i Bergen og styrede Gaardene paa
»Kontoret«. De selvstændige Købmænd blev benævnte
»Kopmans« ell. »Koplude«, og de underordnede
Betjente i Bergen gik under det fælles Navn
»Kopmans Knechte«. Den kortere Form G.
synes brugt fra 15. Aarh.; fra den Tid var G. i
Alm. ansvarlig for det tyske Hus’ hele Handel
og Regnskabsførsel samt øverstbefalende
Husbond over »Gaardens« eller »Stuens«
»Skutejunger« og »Stuejunger«. Ellers i Norge
betegner Ordet G. en Landstryger.
K. Ø.
Geselschap [gə’zæl∫ap], 1) Eduard, tysk
Maler, f. 22. Marts 1814 i Amsterdam, d. 5.
Jan. 1878 i Düsseldorf. G. hører
Düsseldorf-Skolen til; han lærte under Schadow og
kastede sig først over Historiemaleriet, men fandt
sit rette Felt i harmløs og hyggelig Skildring af
Familie- og Børnelivet i en Rk. Smaabilleder
(ofte med kunstig Belysning): »Kristus-Barnet
viser sig for en Bondefamilie«,
»Nikolaus-Aften«, »Bedstefader vugger den Lille i Søvn«,
»Skt Martins-Aften« (Hamburgs Gal.),
»Musikalsk Aftenselskab« (Kölns Mus.); i
Nationalgaleriet i Kria »En Julemorgen«.
2) Friedrich, ovenn.’s Søn, f. 5. Maj 1835
i Wesel, d. 1. Juni 1898 (Selvmord) i Rom. G.
uddannede sig paa Kunstakademiet i Dresden,
i Düsseldorf under Mintrop og i Italien, lagde
sig især efter det dekorative Maleri. Det
prægedes af Rafael’s og Michelangelo’s Kunst.
Saaledes i Udsmykning af forsk. Privathuse og i
Dekorationen af Berlin-Tøjhusets Kuppel og fl.
Buefelter med allegoriske Kompositioner i
Kaseinfarver (Triumftog, Bellona, etc.); man
finder her ogsaa en tydelig Efterklang af
Cornelius’ Kunst. (Litt.: v. Öttingen, »F. G.«
[Berlin 1898]).
A. Hk.
Gesenius [ge’ze.nius], Heinrich
Friedrich Wilhelm, tysk Orientalist, f. 1786 i
Nordhausen, d. 1842 i Halle. Efter at have
drevet teol., klassiske og semitiske Studier i
Helmstedt blev han 1806 teol. Repetent i Göttingen;
her skrev han en Disputats om Ovid’s fasti. 1809
blev han Lærer ved det kat. Gymnasium i
Heiligenstadt, men kort efter ekstraordinær (fra
1811 ordinær) Prof. i Halle, hvor han blev til
sin Død. Han læste især over gl. Test. og
semitiske Sprog. G. har særlig indlagt sig
Fortjeneste af den hebraiske Filologi. Han har
paa det Omraade indledet en ny Æra, der
navnlig kendetegnes ved den sikre og
omhyggelige Analyse af Sprogets enkelte
Fænomener uden ensidige Hypoteser. Sine Studier
har han især nedlagt i sine hebraiske Leksika
og Grammatikker. 1810—12 kom hans
»Hebr.-Deutsches Handwörterbuch«, 1—2. Deraf udgav
han 1815 en kortere Udgave, som senere er
fortsat i en Rk. af Udg. under Titlen: »Hebr.
u. chaldäisches (senere »aramäisches«)
Handwörterbuch über das Alte Test.«; efter hans
Død udg. af andre, for de sidste 5 Oplags Vedk.
af Prof. F. Buhl (16. Opl. 1915). Da den første,
større Udg. var udsolgt, kom som dens
Erstatning Thesaurus philologicus criticus linguæ
hebrææ et chaldææ Veteris Testamenti i 3
Foliobind, begyndt 1829, fuldført efter G.’s Død
1858 af Roediger. 1813 skrev G. sin hebr.
Grammatik, der ligesom Leksikon’et blev et
Standard-Værk, hvoraf der i hans Levetid kom 13 Opl.,
og som stadig udgaves af andre efter hans Død
(Opl. 14—21 [1872] af Roediger. 22—29 [1909]
af E. Kautzsch). Selv om Grammatikken, og
navnlig Leksikon’et, i de senere Opl. er meget
forsk. fra de første, afgiver de dog ved at bære
G.’s Navn stadig Vidnesbyrd om den Bet., han
har haft. En udførlig Jesaia-Kommentar
i 3 Bd (1820—21) bærer Præg af G.’s
omhyggelige Detailundersøgelse paa andet Omraade. G.
beskæftigede sig i fl. Værker med Samaritansk,
i sin Ungdom skrev han om Maltesisk, hvis arab.
Karakter han paaviste (1810), senere om
syriske Leksikografer. 1820 foretog han en Rejse
til Paris, London og Oxford, hvor han
studerede Leksikografi og Grammatik. Paa en
Rejse 1835 til England og Holland samlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
