Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Getz, Bernhard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlem af Kria Kommunerepræsentation, hvis
Ordfører han var 1891. Ved Jubilæet 1879
kreerede Kbhvn’s Univ. ham til Æresdoktor. —
I sine Forelæsninger behandlede G. Proces og
Strafferet, og
det er
væsentlig ogsaa paa
disse
Omraader, at han
som Forf. og
Lovgivningspolitiker har
virket. Blandt
hans Skr over
processuelle Emner
er især at
fremhæve hans
retsdogmatiske
Hovedværk
»Om Paaanke
til højere Ret
i civile og
kriminelle Sager«
(1884) samt hans Afhandlinger til Belysning af
Skifteprocessen, »Om Dødsbo med uovertaget
Gældsansvar« (1878) og »Kreditorernes Adgang
til at omstøde sin Skyldners Retshandler« (i
»Norsk Retstidende« for 1879 og 1881), hvortil
slutter sig fl. Bidrag til Diskussionen om en
Reform af den norske Konkurslovgivning.
Ligeledes udgav han 1878 et Skrift om en Reform
i Varetægtsvæsenet. Da fra 1881 Spørgsmaalet
om Indførelsen af Jury i Strafferetsplejen
genoptoges, viede G. denne Sag særlig
Opmærksomhed og udarbejdede sammen med Statsraad
O. A. Bachke et Lovudkast (1885), der i St. f.
Edsvorneretter var bygget paa
Meddomsmandsinstituttet, et Standpunkt, som G. yderligere
hævdede s. A. i et eget Skrift, »Om en forandret
Rettergangsmaade i Straffesager«. G. var
derefter Formand i Kommissionen, hvis, væsentlig
af G. forfattede, Lovudkast ophøjedes til Lov
1887; ogsaa dens organisatoriske Gennemførelse
i Praksis betroedes ham som første Indehaver
af Rigsadvokatembedet. I Kommissionen til
Udarbejdelse af en ny Civilproceslov (nedsat 1890)
var ogsaa G. Formand; men det er dog særlig
paa det strafferetlige Omraade, at G.’s
Initiativ har gjort sig gældende. Allerede ved sin
epokegørende Prøveforelæsning over det
selvvalgte Emne »Den saakaldte Delagtighed i
Forbrydelser« (1875) havde han i dette Fag
stillet sig i kritisk Opposition til, hvad hidtil
var blevet lært; han blev nu Formand i
Kommissionen til Udarbejdelse af en ny Straffelov,
og allerede 1887 kunde han offentliggøre et af
ham personlig forfattet »Foreløbigt Udkast til
almindelig borgerlig Straffelov for Kongeriget
Norge, første (d. e. den saakaldte
»almindelige«) Del med Motiver«, et Førsterangs Bidrag
til Udviklingen af den moderne Kriminalisere.
I Forbindelse hermed er ogsaa at nævne hans
Foredrag i den norske Kriminalistforening om
»betingede Straffedomme« (trykt i Foreningens
»Forhandlinger« 1893). 1892 offentliggjorde G.
»Udkast til Lov om sædelig forkomne og
vanvyrdede Børns Behandling, med Motiver«, og
»Udkast til Lov til Modarbeidelse af offentlig
Usædelighed og venerisk Smitte, med Motiver«,
saavel som et fuldstændigt »Udkast til alm.
borgerlig Straffelov for Kongeriget Norge« (1893,
Motiverne i et særskilt Hefte). Derpaa fulgte
fra selve Kommissionen »Udkast til Lov om
Tvangsopdragelse samt til Lov om Forandring
i Bestemmelserne om Fuldbyrdelse af
Strafarbejde« (1892), »Udkast til Lov om
Løsgjængeri, Betleri og Drukkenskab samt om
Tvangsarbejdshuse« (1894), »Udkast til Lov om
Fængselsvæsenet og om Fuldbyrdelse af
Frihedsstraffe, med Motiver«, »Udkast til Lov om
civile og gejstlige Embeds- og Bestillingsmænds
Disciplinærforseelser og Afskedigelse, med
Motiver«, »Udkast til almindelig borgerlig
Straffelov for Kongeriget Norge« (Motiverne i et
særskilt Hefte), samt »Udkast til Lov om den alm.
borgerlige Straffelovs Ikrafttræden, med
Motiver« (samtlige af 1896). Endelig slutter sig
hertil et af den samme Kommission udarbejdet
»Udkast til Lov, indeholdende Forandringer i
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager af 1.
Juli 1887, med Motiver« (1896). Udkastet om
Fuldbyrdelse af Strafarbejde ligger til Grund
for Lov af 26. Juni 1893, det om
Tvangsopdragelse for L. af 6. Juni 1896 »om forsømte Børns
Behandling«, og 31. Maj 1900 blev »Lov om
Fængselsvæsenet og om Tvangsarbeide« samt
»Lov om Løsgjængeri, Betleri og Drukkenskab«
udfærdiget, men den sidste blev først senere
sat i Kraft. 22. Maj 1902 udkom den ny norske
Straffelov med sin Ikrafttrædelseslov, en
revideret Udgave af Straffeprocesloven, en ny milit.
Straffelov og en ny Lov om den militære
Straffeproces. Men G. oplevede ikke
Fuldendelsen af sit store Livsværk. Midt i sit Arbejde
blev han pludselig bortrevet af Døden. — Den
ledende Tanke i den anførte Række
kriminalistiske Lovværker gaar — i Modsætning til det
gl. individualistiske Gengældelsesprincip — ud
paa at opfatte Straffen som Led i den alm.
sociale Udviklingsbestræbelse, et positivt, af
enhver absolut Teori uafhængigt Program, der
gennem G.’s Arbejder har naaet et betydeligt
Skridt fremad baade i Retning af følgerigtig
Klarhed og »af praktisk Iværksættelse. Skønt
fuldt hjemme i den tyske Retsvidenskabs
abstraherende og begrebsstiftende Arbejds- og
Synsmaader og derhos selv udrustet med en
sjælden skarp logisk Tænkeevne havde G. fra
sin tidlige Ungdom af fortrinsvis følt sig
tiltrukket af den empirisk-utilitariske engelske
Filosofi (især Stuart Mill), og han
repræsenterer derfor en heldig Forening af den tyske
Videnskabs systematiske Kundskabsfylde og den
engelskes Virkelighedssans og Blik for det
praktisk Menneskelige. Samme Frihed for
Doktrinarisme og Syn for Livets reelle Værdier
ledsager G. ogsaa i hans egl. politiske
Samfundsbetragtning, for hvilken han for øvrigt
nærmere har redegjort i et med Mill’s »On Liberty«
nær beslægtet Foredrag »Om Demokratiet« (i
Særtryk 1885). Det var selvsagt, at et saa
nøgternt, tilmed ofte af en vis humoristisk
Optimisme præget Standpunkt under Datidens
politiske Gæring i Norge ikke altid faldt sammen
med noget enkelt Partis Yndlingspaastande, og
 |
| B. Getz. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
