- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
655

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geulincx, Arnould - Geum - Geuser - Gevaert, François Auguste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Visdom bestaar i at gøre sig klart, at man er
ganske magtesløs. Den falske Tro paa
Sammenhæng mellem Viljesbeslutning og ydre Handling,
der beror paa Selvovervurdering, skal
bortryddes. Ydmyghed er den højeste Dyd. Da vore
Handlinger slet ikke staar i vor Magt, kan vor
Moralitet kun vise sig i Hensigten, og derfor
bliver G.’s Etik en Sindelagsetik, hvor der i
Vurderingen ganske ses bort fra alle Følger.

Bl. hans Skr kan Quaestiones quodlibitica
(1653) og Ethica (1665, i fuldstændigere Udgave
1675) nævnes. En Rk. Manuskripter er bleven
udgivet efter hans Død. Hans Opera
philosophica
er udgivet af Land (3 Bd, Haag 1891—93).
(Litt.: J. P. N. Land, »A. G. und seine
Philosophie« Haag 1895]).
Edg. R.

Geum L. (Nellikerod, norsk
Humleblomst), Slægt af Rosenfamilien
(Potentilgruppen), fleraarige Urter, hvis Blade ved
Grunden af Stængelen er lyreformet
fjersnitdelte. Blomsterne har blivende Grifler, der efter
Afblomstringen vokser ud til lange, leddede
og i Spidsen krummede Frøhaler. 36 Arter, de
fleste i nordlig tempererede Egne; 2 vokser i
Danmark og Norge. G. rivale L. (Eng-N.,
Eng-H.) har smaa helrandede ell. faatakkede
Akselblade og nikkende Blomster med oprette,
rødbrune Bægerblade og kødfarvede ell. gullige,
langneglede Kronblade. Den bliver 15—45 cm
høj, vokser meget alm. paa Enge og blomstrer
i Maj. G. urbanum L. (Feber-N.,
Benedikturt, Krat-H.) har store, bladagtige og
groft takkede Akselblade og oprette Blomster,
hvis gule Kronblade mangler tydelig Negl. Den
bliver 30—60 cm høj, vokser alm. i Skove og
Krat og blomstrer i Juni—August. En Bastard
mellem de 2 Arter, G. urbanum X G. rivale,
findes ligeledes baade i Danmark og Norge,
men er sjælden.
A. M.


G. Heldreichii er en lav Staude med røde
Blomster i Apr. og Maj. G. montanum L. har
gule Blomster i Maj og Juni. Egner sig for
Stenhøj og formerer sig ved Deling.
L. H.

Geum Heldreichii.
Geum Heldreichii.


Geuser [dansk ’gåj’sər, holl. gø.s]
(sandsynligvis af det franske gueux, Tiggere), Navn paa
et politisk Parti i Nederlandene under Filip II.
Om Oprindelsen til Navnet fortælles, at det
først blev brugt af den spanske Embedsmand
Grev Barlaimont over for Statholderinden
Margrete af Parma om de 300 nederlandske
Adelsmænd, der med Grev Brederode i Spidsen 5.
Apr. 1566 i Bryssel overleverede et Bønskrift
ang. Religionsforholdene. Barlaimont vilde
berolige Statholderinden, der ængstedes ved Synet
af den store Skare; ce n’est qu’un tas de
gueux
(»det er kun en Flok Tiggere«), sagde
han, men Ordene kom de forbundne Adelsmænd
for Øre, og ved en Banket snart efter antog de
efter Brederode’s. Forslag Navnet G. som
Partinavn. G. bar askegraa Klæder og som
Kendingstegn en oval Sølv- ell. Guldmønt, der paa
Aversen bar Filip II’s Billede med Omskriften En
tout fidèles au roy
(»I alt Kongen tro«), paa
Reversen en Tiggermunkepose og Ordene
Jusqu à porter la besace (»Lige til Tiggerposen«).
Senere sluttede alle Modstandere af Filip II og
det spanske Regimente sig til G., mellem hvilke
Vand- ell. Søgeuserne udmærkede sig
ved den Dristighed, hvormed de søgte til Søs
at skade Spanien. Navnkundig er særlig deres
Erobring af Briel 1. Apr. 1572, hvormed
Nederlandenes Befrielse begynder.
(A. Frs.). L. K.

Gevaert [gə’fa.rt], François Auguste,
belgisk Musiker og Musikforfatter (1828—1908),
studerede i Gent og blev i en ung Alder
Organist i denne By. 1849—51 tilbragte han efter
at have opnaaet prix de Rome paa en
Studierejse i Frankrig, Italien, Tyskland og særlig
Spanien, hvis Musikforhold han grundig satte
sig ind i og beskrev i en »Rapport«, der
optoges i Bryssel-Akademiets Beretninger (1851).
De flg. Aar optoges af Kompositionsvirksomhed;
1853—70 havde G. Ophold i Paris, hvor han
lod en Rk. Operaer (opéras-comiques) opføre
og navnlig havde Held med Le billet de
Marguerite
(1854); fra 1867 var G. Musikdirektør
ved den store Opera. Men efter at Paris’
Belejring (1870) havde foranlediget ham til at
forlade Byen, og efter at han 1871 var blevet
udnævnt til Fétis’ Efterfølger som Direktør
for Bryssels Konservatorium, hørte han
efterhaanden op med at komponere, medens han,
der tælles blandt Belgiens bedste Musikere,
med Iver fortsatte sin Skribentvirksomhed og
ved sine lærde, omfattende og origin. Værker
skabte sig et fremragende Navn blandt
Nutidens Musikforfattere. Bl. hans Værker
fremhæves »Leerboek v. d. Gregoriaenschen zang«
(1856), Traité d’instrumentation (1863, omarb.
1885, overs. p. fl. Sprog), Gloires d’ltalie,
Mønstersamling af ældre ital. Sangmusik (1868), og
særlig Hist. et théorie de la musique de
l’antiquité
(1875—81) samt Les origines du chant
liturgique de l’Église lat.
(1890) og Melopée
antique dans le chant de l’Église lat.
(1895). Af
G.’s Kompositioner foruden Operaerne nævnes:
Kantaterne. Belgie, Le retour de l’armée og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free