Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gevaert, François Auguste - Gevaldiger - Gevar - Gévaudan - Gevelsberg - Geviert - Gevinder - Gevinst - Gevinst- og Tabskonto - Gevir - Gevn - gevorben - Gevækst - Gevær - Geværfabrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Jacques van Artevelde«, en Orkesterfantasi
over spanske Motiver, en Messe m. m.
W. B.
Gevaldiger kaldtes i ældre Tider Profossen
ved et Regiment. Han og hans Knægte skulde
vaage over Orden og Politi ved Afdelingen,
foretage Arrestationer og fuldbyrde Straffen,
naar Krigsretten havde fældet sin Dom. Han
regnedes til Regimentets Stab og havde som
Hjælpere 1 Stokmester og et Par Stokknægte;
havde Rang med Underofficerer og lønnedes,
i det mindste for en Del, ved den Afgift,
Synderen selv maatte betale for sin Afstraffelse.
Christian IV’s Krigsartikler satte Livsstraf for
at hindre G. i at røgte sit Hverv.
Generalgevaldiger ell. Generalprofossen
førte Tilsyn med, at de øvrige G. røgtede deres
Dont forsvarlig. — I Norge hedder endnu
Opsynsmanden i Strafanstalten paa Akershus G.
A. Gl.
Gevar, se Balder.
Gévaudan [зevo’dã], gammelt Landskab i det
sydlige Frankrig, udgør en Del af det fr.
Centralplateau S. f. Auvergne. Det danner nu
største Delen af Dept Lozère og en mindre Del af
Haute-Loire. Dets Hovedstad er Mende. I selve
Egnen anvendes Navnet G. dog kun om den
nordlige Del af Lozère og tilgrænsende Del af
Haute-Loire og Cantal; det er et højt Gnejs-
og Granitplateau, gennemsnitlig 1150 m o. H.
Lidt over 100000 Mennesker lever her
kummerligt paa 3770 km2. Særlig tyndt befolket er det
saakaldte Haut-G., der omfatter omtr.
Halvdelen af Landskabet og opfyldes af det øde
Fjeldplateau Margeride (indtil 1554 m o. H.)
o. a. øde Fjeldstrækninger (Palais du Roi,
Plaine de Montbel, Monts de Mercoire o. fl.),
som delvis er helt nøgne, delvis dækkede af
Tørvemoser, Græsgange og Rester af
Fyrreskove. Den lavere Del af Landskabet, det
saakaldte Bas-G., som ligger mindre end 1100
m o. H., er et Skov- og Agerbrugsland, men
ikke frugtbart ell. veldyrket; naar Marken i
2 ell. 3 Aar har baaret Rug og 1 Aar Kartofler,
faar den Lov at ligge brak i en længere
Aarrække; den dækkes da hurtigt af den vilde
Vegetation og bliver efterhaanden til en ung
Fyrreskov, som efter 40—50 Aars Forløb atter
ryddes og opdyrkes. Dette besynderlige
Jordbrug menes at stamme fra den keltiske Tid.
— G. kaldtes i Romertiden civitas Gabalitana
og beboedes af Gabalerne. Vestgoterne erobrede
Landet 472, og senere kom det under
Frankerne. I 9. Aarh. udøvede Biskopperne af Mende
den verdslige Magt i G. under Titlen af
Grever; senere gik den over til Greverne af
Toulouse, derefter til Kongerne af Aragonien, hvis
Rettigheder erhvervedes af Ludvig IX, som
atter gav en Del af den verdslige Magt til
Biskopperne. Filip den Smukke indlemmede
1306 G. i Prov. Languedoc.
G. Ht.
Gevelsberg [’ge.fəlsbærk], By i preuss. Prov.
Westfalen i Regeringsdistriktet Arnsberg,
Knudepunkt paa Jernbanelinien Düsseldorf—Soest,
160 m o. H., har betydelig Jern- og
Staalindustri, Glasværker, Dampmøller, Filial af den
tyske Rigsbank og (1910) 18938 Indb., deraf
2353 rom.-kat.
G. Ht.
Geviert [gə’fi.rt] (sv. fyrkant, fr. cadralin, eng.
m-quadrat) kaldes i tysk og nordisk Typografi
de Typelegemer, hvis Endefladers Tværsnit er
i nøje Overensstemmelse med et Kvadrat- ⏍,
uanset om der paa den ene Endeflade er
anbragt et Skrifttegn ell. ej. G. er i de gamle
tyske Skriftsystemer Grundenhed for
Udslutningstypernes Deling (Halv-G. ell. G.
halveret, Dritler ell. en Trediedels-G., Slieser
ell. en Fjerdedels-G., tykke Spatier ell.
en Sjettedels-G. og tynde Spatier ell. en
Ottendedels-G.).
E. S-r.
Gevinder [ge’ven’ər], d. s. s. Skruegange,
se Skruer.
Gevinst, Indtægt af alle Slags Spil, Kortspil,
Lotterispil o. s. v. Andre Indtægter ell.
Fordele, som helt ell. væsentlig skyldes
Tilfældigheder, betegnes ogsaa ofte som G.
Driftsherre-G., se Driftsherre.
C. Th.
Gevinst- og Tabskonto. Skønt Indtægt af
Næringsvirksomhed ikke i Alm. kaldes for
Gevinst, er G. dog i Bogholderi den alm.
Betegnelse for den Opstilling, som udviser
Fortjenesten ell. Tabet i det forløbne Driftsaar,
se Bogholderi, S. 554.
Th. O.
Gevir, forbenede grenede Udvækster paa
Panden hos Hjortene.
Gevn, 1) et Navn paa Gudinden Freya. 2)
gl. nordisk Kvindenavn; findes paa Islandsk
som Tilnavn; paa Dansk vistnok som
selvstændigt Navn, Gjafn, Gefn, kun bevaret i en Del
Stednavne, f. Eks. Giafnetoft (nu Gjentofte).
Vistnok opstaaet ved skønne Kvinders
Opkaldelse efter Freya. Jfr Gefion.
A. O.
gevorben (hvervet) brugtes i 17. og 18.
Aarh. som Betegnelse for de hvervede, oftest
tyske Soldater i Modsætning til de i selve
Landet udskrevne nationale Soldater.
B. P. B.
Gevækst, et i tidligere Tid ofte, men nu kun
sjælden brugt Udtryk, der betegner Svulst ell.
Udvækst. Ordet benyttes nu kun populært og
ofte med et Anstrøg af noget latterligt. G.
betegner ogsaa en Vækst, en Plante, men
ogsaa her er det forældet.
E. A. T.
Gevær, et Haandskydevaabeii til tohændigt
Brug og af en Længde af 125—135 cm (se
Haandskydevaaben).
Geværfabrik, Fabrik til Massefremstilling
af Haandskydevaaben. 1769—1863 havde den
danske Stat en Overenskomst med den i
Hammermøllen ved Hellebæk indrettede
private Kronborg G., der aarlig skulde levere
Haandvaaben til Hæren. Det kneb dog for
Fabrikken at præstere det, der forlangtes under
særlige Forhold, saaledes under Krigen
1848—50, hvor Rustkammerets
Bøssemagerværksted ved Kbhvn’s Arsenal
maatte træde hjælpende til. Lederen af dette
Værksted, Rustmesteren, var 1861—83
Georg Christensen, der var særlig virksom ved
den Udvidelse af Værkstedet, som Krigen 1864
gav Stødet til, og som førte til, at Værkstedet
fra 1866 fremtraadte som egl. Stats-G., der
havde som første Opgave at fremstille
Bagladegevær Model 1867 (Remington). Denne G.,
der laa paa det gl. Tøjhus’ Grund lige over for
Proviantgaarden og fra 1867 hørte til
Tøjhusafdelingens »Værksteder«, nedlagdes 1890.
Imidlertid var G. ved Amager Bulevard blevet
anlagt, og allerede fra 1888 i Gang med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
