Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geysir - Geyter, Julius - Gez - Gezelius, Johannes Georgii og Johannes og Johannes og Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den igen begyndte at vise nogle Tegn til
fornyet Virksomhed; siden har den sprudet
enkelte Gange. SV. f. G. er der et meget smukt,
c. 8 m langt Bassin med varmt Vand (91°), der
kaldes Blesi; det sprudede stærkt før
Jordskælvet 1789, men er siden holdt op med sin
Virksomhed. Blesi afsætter udmærket smukke
Kisellag og bestaar af 2 Afdelinger, adskilte
ved en tynd Væg, som til Dels er gennembrudt;
den er henved 10 m dyb og opfyldt til Randen
med et saa gennemsigtigt og krystalklart Vand,
at man tydelig kan skelne de mindste
Genstande paa Bunden. Dens Vægge er skinnende
hvide med enkelte røde og blaagrønne Striber
og besatte med mangfoldige, forunderlig
formede Kiseldannelser. I Egnen Ølves, omtr. 56
km SV. f. G., er der en Mængde varme Kilder,
og bl. disse en, der kaldes lille G., tæt ved
Gaarden Reykir; den har en Temp. af 97°,
men spruder nu sjælden højere end c. 1/2 m,
medens den i 1860’erne jævnlig sprudede
6—7 m; den skal under Heklas Udbrud 1597
have forandret Plads, og under stærke
Jordskælv (f. Eks. 1829 og 1896) har den ofte haft
voldsomme Udbrud.
For at forklare G.’s Eruptioner har man
opstillet forsk. Teorier, hvoraf ingen dog synes
at være helt fyldestgørende. Mackenzie
(1811) troede, at der i Nærheden af G. fandtes
en Hule fuld af kogende Vand og Vanddampe,
Hulen er ved en hældende Kanal forbundet
med den nederste Del af G.’s Rør; naar
Vanddampene i Hulen forøges, trykker de
Vandfladen mere og mere ned, indtil den er sunket
saa dybt, at Dampene kan trænge ind i selve
Springkildens Rør, hvor de bevirker et Udbrud
ved at udkaste den ovenpaa liggende
Vandmasse. Bunsen (1847) byggede sin Teori paa
Temperaturforholdene i G.-Røret. I Dybet
kommer Temp. p. Gr. a. Vandmassens Tryk
betydelig over Kogepunktet paa Overfladen, men
i det Øjeblik, det hede Vand nede i Røret har
opnaaet en højere Temp. end den, der svarer
til Vandets Tryk, forvandles det til Damp og
slynger Vandsøjlen højt op i Luften; de
Vandlag, der ligger ndf., befries derved fra Trykket
og forvandles da ogsaa til Damp, og Udbrudet
fortsættes, indtil det udslyngede Vand er blevet
saa afkølet, at det forhindrer en videre
Dampudvikling; da faar Springkilden Ro, indtil det
hede Vand fra Jordens Indre atter har faaet
en tilstrækkelig høj Temp. for at begynde
Legen paa ny. Müller har i Overensstemmelse
med Bunsen’s Teori konstrueret et Apparat, der
kunstig kan frembringe saadanne Eruptioner.
Lang (1880) har søgt at paavise adskillige
Mangler ved Bunsen’s Hypotese; især synes
det ham underligt, hvis Strømninger i Vandet
i G.-Røret ikke skulde kunne udjævne Temp.
Lang tror, at Eruptionerne skyldes Vandets
torsk. Opvarmning i siksakformede Vandrør
ell. Spalter nede i Jorden; men skønt hans
Hypotese har adskilligt tiltalende ved sig,
synes det dog lidet rimeligt, at saa indviklede
Forhold, som hans Teori kræver, skulde findes
i Naturen ved alle de mange forskelligartede
Springkilder.
Paa Island findes fl. a. hede Springkilder,
f. Eks. i Ølves, paa Hveravellir, Uxahver o,
fl. a. St., men ingen af disse kan dog maale sig
med den »store G.«. I andre Lande findes
ogsaa store Springkilder, især er Geyserne i
Nationalpark ved Yellowstone-Floden i
Nordamerika berømte, desuden findes sprudende
Kilder i Japan og Ny Zeeland
(Tetorata-Kilderne). (Litt.: vedrørende de isl. Geysere:
Jónas Hallgrimsson, »G. og Strokkur«
[Kroyer’s »Naturhist. Tidsskr.«, 1837]; R.
Bunsen, »Physikalische Beobachtungen über die
hauptsächlichsten Geisir Islands« [Poggendorff’s
»Annalen«, 72. Bd, 1847]; A. Descloizeaux,
Observations physiques et géologiques sur les
principaux G.’s d’Island [Annales de Chimie et
de Physique, 3. Serie, 19. Del]; H. O. Lang,
»Ueber die Bedingungen der G.« [»Nachrichten
der königlichen Gesellschaft der
Wissenschaften in Göttingen«, 1880, Nr 6]; Th.
Thoroddsen, »De varme Kilder paa Island«
[Videnskab. Selsk.’s Forh., 1910, Nr 2]).
Th. Th.
Geyter [’gæjtər], Julius, flamsk Digter, f.
25. Maj 1830 i Lede ved Aalst, var først
Lærer, senere Bankdirektør i Antwerpen. Han tog
livlig Del i den flamske Sprogbevægelse omkr.
forr. Aarh.’s Midte og har forfattet saavel
lyriske Digte (deriblandt Kantater) som Epos’er.
Til hans populæreste Værker hører en Del
Sange, som Peter Benoit komponerede Musik
til. Han var ogsaa Forf. af en antiklerikal
»Geusenlied« (1872), som opnaaede megen
Popularitet. Han har udg. en Omdigtning af det
gl. nederl. Digt »Reinaart de Vos« (1874); men
som hans Hovedværk regnes det store i 3 Dele
planlagte Epos »Drie menschen van den wieg
tot aan het graf«, hvoraf dog kun de to Dele
saa Lyset.
A. I.
Gez, stor indiansk Sprogæt paa det
østbrasilianske Højland i Tocantins’, S. Franciscos
og Paranas Flodomraader. De bedst kendte
Stammer er Botocuderne i Kystbjergene og
Cayapo ved Araguaya-Floden. De staar paa et
meget lavt Kulturtrin, strejfer om som Jægere
og Fiskere og savner Kendskab til Jordbrug,
Pottemagerkunst og Vævning; ogsaa Kanoer
mangler. Endnu er de gennemgaaende kun lidt
paavirkede af de Hvide. (Litt.: Ehrenreick,
»Archiv für Anthropologie«, n. F. III
[Braunschweig 1904]).
K. B.-S.
Gezelius [ge’se.lius], 1) Johannes
Georgii, finsk Biskop, ofte kaldet G. den
Ældre, f. i Gezala i Vestmanland 3. Febr 1615,
d. i Åbo 20. Jan. 1690. Som Student kom G.
1637 til Upsala, men flyttede senere til Dorpat,
hvor han 1641 udnævntes til Prof. i Græsk og
østerlandske Sprog; senere fik han tillige et
ekstraordinært Professorat i det teol. Fakultet
og blev Medlem af Domkapitlet; men 1649
vendte han tilbage til Sverige for at blive
Sognepræst i Stora Skedvi i Dalarne. Herfra
forfremmedes han imidlertid 1660 til
Generalsuperintendent i Lifland, og fra 1664 til sin Død
virkede han som Biskop i Åbo. I denne Stilling
udrettede han overordentlig meget til Fremme
af Kirke og Skole i Finland. Han skal have
gennemvisiteret sit Stift 7 Gange; til Brug for
Præsterne udarbejdede han Udkast til
Prædiketekster og holdt Forelæsninger over Homiletik;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
