- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
662

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ghassanider - Ghasu - Ghat - Ghats - Ghavæsi - Ghaza - Ghazel - Ghazi - Ghazipur - Ghazir - Ghazni - Ghazzali - Gheel - Ghega, Karl v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kejseren lod ham lokke i en Fælde, hvor han
blev taget til Fange, hvorpaa Kejseren lod ham
deportere. Denne Troløshed vakte megen
Modstand. Fl. Slægtninge af Al-Mundir sluttede sig
til Kejserens Fjender, og røverske
Araberstammer oversvømmede atter fl. Strækninger af
Syrien og anrettede ikke faa Ødelæggelser.
Imidlertid synes man i Konstantinopel at have faaet
Øjnene op for, hvor uklogt man havde handlet
ved selv at nedbryde den eneste Formur, man
havde imod de røverske Araberstammer, nemlig
Fyrstehuset G., og ilede med atter at gøre
Høvdinger af Slægten G. til Herskere i disse Egne
af Syrien, under byzantinsk Højhed. Disse
Fyrster har rimeligvis efter deres Genindsættelse
vidst at hævde deres Magt i Syrien indtil
Persernes Indfald 618 under Chosroes. Efter
arabiske Kilder mistede en G. Livet i Kampen mod
Perserne i Syrien. Efter Heraklios’ Sejr 610
er Høvdinger af Stammen G. vist atter blevne
genindsatte i deres forrige Distrikter, hvor de
uden Tvivl har holdt sig indtil Arabernes
Indfald 635, da der for bestandig gjordes Ende paa
deres Herskermagt. G. synes ikke at have været
Herrer over de store Byer, som Damask, Bostra
og Palmyra; disse Byer havde deres egne, af
Byzantinerne indsatte, af G. uafhængige
Kommandanter. G. boede rimeligvis ikke i egl. Byer,
men i Telte paa Arabervis. De synes at stamme
fra en Høvding Gafna. (Litt.: Th. Nöldeke,
»Die ghassanidischen Fürsten aus dem Hause
Gafna’s« [i Berlin-Akademiets Afhandlinger
1887]).
V. S.

Ghasu [ga-] (arab.) betyder Kamp og
anvendes spec. om Kampen med de Vantro
(identisk med Djihâd).
J. Ø.

Ghat [gat], Rhat, Oase i det nordl. Sahara
og det sydvestl. Fezzan, ligger 915 km SSV. f.
Tripolis paa 24° 57′ n. Br. i en Sidedal til Vadi
Igharghar. Den broget sammensatte Befolkning
tæller c. 4000. G. er vandrig, har store
Daddelplantninger og er et vigtigt Knudepunkt for
Karavanhandelen til Bornu, Haussa- Landene,
Kauar og Air. Befolkn. er Muhammedanere,
men strenge Monogamister, og Kvinderne
indtager en i den muhammedanske Verden
usædvanlig begunstiget Stilling.
C. A.

Ghats [gats], opr. Betegnelse for de hellige
Trapper, der i alle Byerne langs Indus fører ned
til Floden, senere gaaet over til at betegne et
trappe- ell. terrasseformet Land. Særlig har
Halvøen Dekan’s bjergrige Rande faaet Hævd
paa dette Navn. Se i øvrigt Forindien.
M. V.

Ghavæsi (Enkelttal Ghazije ell. Ghasije),
offentlige Danserinder i Ægypten. Tidligere saas
de oftere optræde paa Gaderne i de store Byer;
men det er nu forbudt. Men ser nu kun G. ved
Markeder, f. Eks. ved det store Marked i Tanta
og i Smaabyer i Øvreægypten. Undertiden
optræder Mænd i Kvindedragt som G. og opfører
lidet sømmelige Danse.
V. S.

Ghaza [ga-], se Gaza.

Ghazel [ga-], arab. Digtform, som ogsaa
benyttes af Perserne og Tyrkerne. En G. bestaar
af en Rk. — alm. mellem 5 og 18 — Strofer
paa 2 Halvvers, hvor begge Halvversene i
første Strofe og sidste Halvvers i alle de øvrige
har samme Rim. Indholdet er almindeligvis af
erotisk Art ell. Forherligelse af Vinen,
Vaarnaturens Skønhed, Livsnydelsen etc. Bl. de
persiske Digtere, der med særlig Virtuositet har
behandlet G.-Formen, er Hâfiz og Djami.
G.-Formen er blevet efterlignet i Europa, særlig
af tyske Digtere som Rückert og Bodenstedt.
A. C.

Ghazi [ga-] ell. Ghasi (arab.) ɔ: Sejrherre i
Kampen med de Vantro, Troshelt, er en i Tyrkiet
oftere forekommende Titel for fortjente
Generaler. Sultan Mehmed V var den sidste, der
tillagde sig denne Titel efter de for Tyrkerne
sejrrige Kampe ved Dardanellerne mod det
eng. Ekspeditionskorps; den sættes i
Modsætning til Titlerne Pasha og Bey foran Navnet.
J. Ø.

Ghazipur [ga.zi’pu.r], Distrikt i Divisionen
Benares, United prov., Forindien, 3600 km2 med
(1910) 839725 Indb., hvoraf Flertallet Hinduer,
76561 Muhammedanere. Hovedstaden G. ligger
ved venstre Bred af Ganges, har Handel med
Opium, Sukker og Rosenvand. (1910) 22165 Indb.
Under Stormogulerne spillede den en betydelig
Rolle, og endnu minder »de 40 Søjlers Palads«
om dens tidligere Storhed.
M. V.

Ghazir [ga-], Flod i Mesopotamien, Vilajetet
Mosul. G. er det gl. Bumados, bekendt fra
Slaget ved Gaugamela.
M. V.

Ghazni [’gaz-], d. s. s. Ghasna.

Ghazzali [ga-], d. s. s. Algazel.

Gheel [ge.£], belgisk Landsby, 46 km Øst for
Antwerpen, har c. 13000 Indb. Byen har fra
før det 10. Aarh. været Valfartssted, særlig for
Sindssyge, som har søgt til den hellige
Dimphna’s Grav og Kirke (paabegyndt 1449). Dimphna
var efter Sagnet en from irsk Kongedatter, hvis
Fader i Fortvivlelse over sin Hustrus Død vilde
ægte hende; hun flygtede da og kom til G.
Faderen forfulgte hende, og da hun ikke vilde
give efter for hans Bønner og Trusler, dræbte
han hende og flygtede vanvittig bort. Der skete
Mirakler ved hendes Grav, og særlig Sindssyge
blev helbredede. Allerede i 16. Aarh.
fandtes i G. et »Ziekenhuis« (Sygehus), hvor de
Sindssyge blev modtagne og forplejede og
søgtes helbredede ved religiøse Ceremonier.
Efterhaanden som Tilstrømningen af Sindssyge
voksede, blev de indkvarterede hos Byens Borgere,
der behandlede de Syge med en Venlighed og
Omtanke, som ellers var ukendt i de Tider; det
var saaledes forbudt uden Øvrighedens
Tilladelse at lægge de Sindssyge i Lænker.
Behandlingen af de Sindssyge i G. er derved blevet
Forbilledet for meget i moderne
Sindssygebehandling, navnlig den saakaldte
Familieforplejning. I Beg. af 19. Aarh. gik Behandlingen
af de Sindssyge fra Præsterne og Øvrigheden
over til Lægerne. I Midten af Aarhundredet
oprettedes et egl. Sindssygehospital i G.
Familieforplejningen er dog stadig blevet opretholdt i
stor Udstrækning. (Litt.: Hjalmar
Helweg
, »De Sindssyges Paradis« i Vilh. Maar,
»Medicinsk-hist. Smaaskrifter«, 17 [København
1917]).
K. H. K.

Ghega [’ge-], Karl v., østerr. Ingeniør, f.
1802 i Venedig, d. 1860 i Wien, var 1819—48 ansat
ved Udførelsen af forsk. Vejanlæg i østerrigsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free