Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gherardi del Testa, Tommaso - Gherardini, Giovanni - Gherardo dalle notti - Ghetto - Gheyn, Jacob de - Gheysmer, Thomas - Ghezzi, Pietro Leone - Ghibelliner - Ghiberti, Lorenzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Il sistema di Lucrezia, Con gli uomini non si
scherza, Il padiglione delle mortelle, Il regno di
Adelaide, Le false letterate, La moda e la
famiglia, Il vero blasone, La caritá pelosa og Le
coscienze elastiche. G.’s Teatro comico udkom
1856—58. Ny Udg. 1872 ff. Han har ogsaa
forsøgt sig som Lyriker og med Held som
Romanforfatter; især bør fremhæves La povera e la
ricca (1858).
(E. G.). E. M-r.
Gherardini [ge-], Giovanni, ital. Skribent,
f. i Milano 1778, d. smst. 8. Jan. 1861. Han var
praktiserende Læge, men syslede mere med
filologiske og litterærkritiske Arbejder. I sin
Appendice alle grammatiche (1847) meddelte
han en Rk. syntaktiske Iagttagelser, og han
har givet et Supplemento ai vocabolari italiani
(6 Bd, 1850—57; 2. Udg. 1878). Til Skolebrug
var nærmest hans Elementi di Poesia bestemt
(1820); heri tog han afgjort Parti for
Klassicismen imod den unge ital. Romantik. Han
havde dog selv oversat Romantikeren A. W.
Schlegel’s Forelæsninger over dramatisk
Litteratur. Denne frugtbare og flittige Forfatter
optraadte ogsaa som Digter med Componimenti
drammatici (1818), og han oversatte Erasmus
Darwin’s naturvidenskabelige Læredigt The
loves of the plants (1805).
(E. G.). E. M-r.
Gherardo dalle notti [ge–’nåt.i] (holl. Maler),
se Honthorst.
Ghetto [’get.ol, de Gader ell. Kvarterer, hvor
Jøderne i tidligere Tider blev tvungne til at bo.
De var strengt afsondrede fra den øvrige By,
og hver Aften laasedes Portene. Ofte var det
forbudt Jøderne at forlade G.’en paa de
Kristnes Helligdage. G.’en i Prag skal stamme fra
10. Aarh. Efterhaanden indførtes Institutionen
i forsk. Byer i Østerrig, Tyskland, Italien,
Spanien o. s. v. Den romerske G., der oprettedes
1556 af Pave Paul IV, blev først helt ophævet
af Victor Emmanuel. Den stærke
Sammenhobning medførte ofte usunde Forhold, og store
Ildebrande har hærget G.’ne. 1711 nedbrændte
saaledes hele Frankfurt a. Mains G. G.’ne
begunstigede Udviklingen af et særpræget jødisk
Folkeliv, og en By som Prag var bekendt for
den Interesse, hvormed de jødiske Studier
dreves i dens G.
J. P.
Gheyn [gæjn], Jacob de, den ældre,
nederlandsk Maler og Kobberstikker, f. i Antwerpen
1565, d. smst. 1615, vistnok Søn af en
Glasmaler Johan de G., var i to Aar Elev af Heinrich
Goltzius i Haarlem og er mest bekendt ved
sine Portrætter i Lærerens Smag, noget tørrere
behandlede og ofte miniaturagtige i Udførelsen;
i sine mange Blade efter samtidige Mestre og
egne Kompositioner udmærker han sig ved en
rigere Farve end Goltzius, særlig i
»Heksedansen«, »Den fortabte Søn« og fl. Allegorier. G.’s
Søn og Elev, Jacob de G., den yngre, der var
f. i Antwerpen 1594 og arbejdede der c. 1616,
var uddannet i Italien under Tempesta, med
hvis Naal hans Blade af Masker og fantastiske
Hoveder har nogen Lighed.
S. M.
Gheysmer [’gaj’smər], Thomas, Munk i
Odense, f. i Stralsund, lod 1431 ved Hjælp af
en Borger i Odense, Henrik Duvel, skrive et
stort Compendium ell. Samlingshaandskrift,
mest af teologisk Indhold. Det er mærkeligt
som Vidnesbyrd om den mystisk-religiøse
Retnings Indtrængen i Danmark, men det
indeholder tillige en Verdenskrønike og en
Danmarkshistorie (Gesta Danorum), som man
tidligere antog for G.’s eget Værk; men det er en
slet Afskrift af et 100 Aar ældre Arbejde.
A. O.
Ghezzi [’get.si], Pietro Leone, italiensk
Maler, Raderer og Karikaturtegner fra Rom
(1674—1755). G. var Elev af Faderen, Guiseppe
G., udnævntes af Pave Benedikt XIV til
Direktør for hans Skole i musivisk Kunst, udfoldede
en ret betydelig Virksomhed i Cortona’sk
Retning som Fresko- og Oliemaler (to Billeder med
bibelsk Indhold, Stockholm’s Nationalmuseum),
udførte forsk. Raderinger, men vandt særlig et
Navn ved sine udmærket lignende og rammende
Karikaturtegninger.
A. Hk.
Ghibelliner [gi-] var i Italien i Middelalderen
fra første Færd Betegnelsen for Kejserens
Tilhængere i hans Strid med Paven. Navnets
Oprindelse er usikker. Nogle har afledet det af
Stednavnet Waiblingen, et hohenstaufisk
Arvegods i Württemberg, og paastaaet, at de to
kæmpende Parter i Slaget ved Weinsberg 1140
raabte »Hie Welf« og »Hie Waiblingen«, samt
at det sidste skulde være blevet forvansket til
G. Snarest kommer vel G. af Gibello, Arabernes
Navn paa Hohenstauferne. Ordet G. brugtes
ikke i Tyskland. I Italien holdt det sig derimod
helt ned til 16. Aarh. og delvis endnu længere,
uagtet det allerede 1334 var blevet forbudt af
Pave Benedikt XII, men dets opr. Betydning
var da forlængst glemt, og den Politik, Bærerne
af Navnet fulgte, ofte alt andet end
kejserligsindet. De ghibellinske Meninger var
overvejende i de tre store Republikker Genova, Pisa
og Venedig samt desuden i de mindre,
lombardiske af anden Rang, som f. Eks. Pavia, hvor
Skinsygen mod Milano var det afgørende, thi
denne Stad hørte stadig til Modpartiet,
Guelferne ell. Welferae, som de kaldtes. Ivrigst
ghibellinersindet var dog maaske nok den lavere
Slotsadel, der ofte nedstam. fra tyske
ministeriales og trængte til Kejserens Støtte mod
Stæderne. Det var imidlertid sjældent, at en Stad
afgjort tilhørte det ene Parti; oftest fandtes
baade G. og Guelferne under de forskelligste
Navne i den samme By og bekæmpede
hinanden lidenskabelig som f. Eks. i Firenze, hvor
Striden mellem »de hvide« og »de sorte« er
bekendt
(M. M.). J. L.
Ghiberti [gi-] (di Cione), Lorenzo,
florentinsk Billedhugger, Bronzestøber og
Guldsmed, f. i Firenze 1381, d. smst. 1455. G. var
Søn af Cione di Ser Buonaccorsi, gik i
Guldsmedelære hos sin Stiffader Bartoluccio G. og
flygtede i Pestens Tid fra Firenze til Rimini,
hvor han i Pandolfo Malatesta’s Palads
paabegyndte Freskomalerier. Hjemme i Firenze
igen deltog G. i den Konkurrence, som
Købmandslavet udskrev 1402 — over et
Bronzerelief: Abraham ofrer Isak — til et Par
Bronzedøre i Baptisteriet. G. blev bl. Brunellesco, Jac.
d. Quercia o. a. Deltagere den foretrukne (hans
og Brunellesco’s Konkurrencearbejder er nu i
Mus. nazionale i Firenze), og udførte nu
1403—24, i Tilslutning til Stilen i A. Pisano’s
Bronzedøre i Baptisteriet, de nordre Døre med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
