- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
665

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ghiberti, Lorenzo - Ghika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Relieffer i 20 gotiske Felter, et fortrinligt Arbejde,
hvori G. med Mesterhaand fordeler de smaa
Grupper inden for Rammen og gengiver dem i
skarpe, sikkert antydende Træk. Omtr.
samtidig, 1417—27, udførte G. Reliefferne paa
Døbefonten i S. Giovanni i Siena, af hvilke især
»Johannes for Herodes« er en udm. dramatisk
Komposition, og tre store Statuer for Or San
Michele i Firenze: Johannes Døber (1414),
Matthæus (1420—22) og den følelsesfulde Stefanus
(1428). I disse sidste Værker, der trods al
Skønhed og Storladenhed i Bevægelserne ikke staar
Maal med hans smaa Relieffer, kan man følge
Overgangen i G.’s Kunst fra det første Stade,
hvor han med stor Skønhedsfølelse holder sig
indenfor de overleverede Stilformer, til hans
nye urolige Stil. Denne stærkt personlige —
den egentlige G.’ske — træder frem med fuld
Kraft i det andet Sæt Bronzedøre, han udførte
for Baptisteriet (c. 1429—52), de østlige. De
ældre Døre havde fremstillet det ny
Testamente; til de ny tog han Emner fra det gamle
Testamente; han opgav de tidligere
firkløverformede gotiske Rammer, satte et enkelt større
Relief i hver Dørfyldning (i Stedet for 2; 10
imod de tidligere 20), anbragte 24 smaa
Figurer paa Dørfløjens Rammer, desuden 24
Hoveder — iflg. Overleveripgen forestiller 2 af dem
(skaldede) G. selv og hans Stiffader i runde
Fordybninger. Allerede Anordningen her var i
dens friske Renaissanee noget nyt. End mere
selve Fremstillingen. Han komponerede
Reliefferne (i sin Tid forgyldte) rent malerisk.
Rummet perspektivisk fordybet,
Forgrundsfigurerne større og i stærkere og rundere Relief,
de fjernere Figurer fortonende sig svagere
indadtil i og med skønt formede Landskaber med
plastisk gengivne Klipper, Træer, Skyer o. s. v.
Det hele — Enkeltfigurerne af fuldmoden
Skønhed — aandfuldt, storladent virkende, med
kunstnerisk Sving og Patos, en
Skønhedsaabenbaring. der snart gjorde disse Porte til Byen
Firenzes Stolthed og begejstrede Michelangelo
til Udbrudet, at de var værdige til at være
Paradisets Døre. Foruden dette Værk, som G.
gennemførte ved Hjælp af Elever, bl. a.
Sønnen Vittorio (1418—96), skabte han S.
Zenobius’ Reliefskrin af Bronze (1432—40) i
Domkirken i Firenze, Cassa di S. Giacinto (1428,
Mus. nationale) med de smukke svævende Engle,
Gravpladen over Lionardo Dati i Firenzes S.
Maria Novella m. m.; han gav endvidere
Udkast til Glasmalerier i Firenzes og Arezzos
Domkirker og vandt Navn som Forf. (Manuskr.
af ham bevarede i Bibliot. Magliabechiana i
Firenze); af megen Bet. for Kunsthistorien er
saaledes hans Meddelelser om florentinske
Kunstnere. G.’s Kunst, i sin Tid hævet til
Skyerne, er senere blevet ret stærkt kritiseret.
Man kan vel ikke frakende ham.
Fantasirigdom, sjælden Skønhedssans, Storhed i
Opfattelsen og mesterlig Komposition, og hans
Stilling som den geniale Kunstner, der nyskabende
danner Overgangen fra Trecento til
Quattrocento, er usvækket; man ser, hvor inspirerende
han indvirkede paa senere Tids Kunst (om han
end ikke ret formaaede at danne Skole i sin
egen Tid), man ser netop ogsaa heri Faren,
fordi hans maleriske Reliefstil overskred
Skulpturens rette Grænser og blev Forbillede for
senere Tids Forfaldskunst, og man savner hos
ham den Naivitet og Alvor i Naturstudiet, som
ellers kendetegner Ung-Renaissancens bedste
Kræfter. (Litt.: Perkins, G. et son école
[2. Opl., Paris 1893]; Ph. Weilbach, »G.’s
Bronzedøre«, [Kbhvn 1862]; »L. G.,
Denkwürdigkeiten« [I Commentarii]; »Zum ersten Mal
nach d. d. Handschr. d. Bibl. Nazionale in
Florentz vollst. hrsg. und erläutert v. I. von
Schlosser« [2 Bd, Berlin 1912]).
A. Hk.

Ghika [’gi-], Navn paa en rum. Fyrsteslægt
af albanesisk Herkomst. Den har spillet en
fremtrædende Rolle i Donaufyrstendømmernes
Historie, og en stor Del af Æren for
Rumæniens Frihed tilkommer den. Stamfaderen
Georg G. indvandrede i 17. Aarh. til Jassy
som Købmand. Han blev Fyrstendømmet
Moldaus Repræsentant i Konstantinopel, 1658
Hospodar i Moldau, 1660 i Valakiet. Som
saadan fulgtes han af Sønnen Gregor I
1661—65 og 1672—75, og denne atter af Sønnen
Mathias, hvis Sønner Alexander og
Gregor II en Tid var Hospodarer i Moldau og
Valakiet (1727—52) og blev Stiftere af hver sin
Linie af Slægten G. (smlg. den ndf. nævnte
Dbria d’Istria’s Gli Albanesi in Rumenia).
Betydeligst af Slægtens Medlemmer er 1)
Gregor III, der begyndte sin Løbebane som
Stordragoman ved Porten. Siden blev han Hospodar i
Moldau (1764—67), senere, under den
russisk-tyrkiske Krig, i Valakiet. Han søgte Støtte hos
Rusland, der ved Freden 1774 fik ham indsat
som Hospodar i Moldau. Han søgte at
modsætte sig Bukovinas Afstaaelse til Østerrig og
blev derfor paa Portens Befaling henrettet
(1777). Efter den mislykkede Rejsning under
Alexander Ipsilanti og Fanarioternes Fald blev
paa ny en G. 2) Gregor IV Hospodar i
Valakiet. Han blev en af Førerne for det
nydannede ungrumænske Parti. Han indførte
adskillige Reformer, og idet han indsaa, af fra nu af
Rusland var en farligere Fjende for det rum.
Folks Selvstændighed end Tyrkiet, førte han
en Politik, der i den Grad mishagede Rusland,
at han blev tvunget til at forlade Landet, da
de russ. Hære 1828 rykkede frem; efter Krigen
vendte han tilbage. (Død 1844). 3)
Alexander, Gregor IV’s Broder (f. 1795, d. 1862), blev
Hospodar i Valakiet 1834. Her førte han en
liberal, national Reformpolitik og forsøgte at
befri Landet fra tyrk. og russ. Indflydelse og
Formynderskab. Dette ængstede Rusland, som
hos Tyrkiet fremtvang hans Afsked (1842). Efter
Krimkrigen blev han dog atter Statholder i
Valakiet. Den anden Gren af Ætten tilhører
4) Gregor Alexander (f. 1807, d. 1857),
Hospodar i Moldau 1849—53 og 1854—56.
Forinden havde han studeret ved Univ. i
Tyskland og Frankrig. Han førte i Moldau
Familiens nationale Politik og maatte derfor
forlade Landet ved Russernes Fremrykning (1853),
men blev atter indsat som Hospodar det flg.
Aar. Energisk gennemførte han en Række
Reformer, oprettede Skoler, anlagde Veje og
forbedrede Forvaltningen. Porten, der indsaa, at
G. stilede mod Fyrstendømmernes Forening.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:33 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0682.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free