- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
667

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ghirlandajo - Ghiseh - Ghisi - Ghislanzoni, Antonio

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vecchio (her er indflettet arkitektoniske
Studier af rom. Antikker), »Den hell. Franciscus’
Levned« i Cassetti-Kapellet i S. Trinita (delvis
i Tilslutning til Giotto, men med rig illuderende
Rumkunst og med fortrinlige Portræthoveder,
f. Eks. i »Franciscus’ Begravelse«) og endelig
bl. a. Hovedværket, Udsmykningen af
Korkapellet i Santa Maria Novella (1486—90); paa de to
spidsbuede Sidevægge 7 Billeder henh. af
Maria’s og Johannes Døber’s Levned, paa
Midtvæggen »Maria’s Kroning«, en Komposition af
skøn, rolig Linieholdning (Forbillede for fl. af
Højrenaissancens Mesterværker), nu stærkt
medtagne, som det meste andet, af Fugtighed.
I Felter som Maria’s og Johannes’ Fødsel (med
de fornemme Damer, der kommer paa Besøg),
»Joachim’s Fordrivelse fra Templet« (med
Portrætgruppen af G. selv og hans Kunstnerfamilie,
af den unge, snart efter henrettede Lorenzo
Tornabuoni o. s. v.), »Herodes’ Gæstebud«,
»Johannes’ Navngivning«, »Maria’s og Elisabeth’s
Møde« (med de ranke, skønt draperede
Florentinerinder og S. Miniato-Højen som pragtfuld
Baggrund) o. s. fr., har han i klare, plastiske
Træk skildret sin egen Samtid og givet et
sjældent levende Billede af Datidens Liv og
Personligheder i Firenze; Portrætterne
gengiver væsentlig den gl. Patricier Tornabuoni
— der var Freskernes Bestiller og nøje
foreskrev deres Anordning —, hans Slægt og
Omgangskreds. G.’s Staffelibilleder, færre i Tal,
staar gennemgaaende ikke paa Højde med
Freskerne; til de kendteste hører »Tronende
Maria« (Uffizi), det af H. v. d. Goes paavirkede
»Hyrdernes Tilbedelse« (Akademiet i Firenze),
fl. »Kongernes Tilbedelse«, deriblandt det
skønne, farverige og velbevarede i
Innocenti-Kirken i Firenze med G.’s ædleste
Madonna-Skikkelse, »Maria’s og Elisabeth’s
Møde« (Louvre), det morsomme Portræt af den
gl. Mand og Barnet (Louvre), Fløjbilleder fra
Alteret i S. Maria Novella (Münchens Pinakot.),
Midtbilledet »Tronende Maria« paa samme
Alter (smst.; andre Dele af dette udført ved
Elever i Berlins Mus.), »Judith« (Kaiser-Friedr.
Mus. i Berlin). G. tog i høj Grad Elever til
Hjælp og dannede Skole; til hans Medhjælpere
og Lærlinge hørte Brødrene Davide
(1452—1525) og Benedetto (1458—97), Sønnen Ridolfo,
B. Mainardi og F. Granacci. Han var en
fremragende Freskomaler, stor som Portrætmaler,
klar i Anordningen, dyrkede de store Linier
og naaede ofte det monumentale, anvendte med
megen Virkning Rumillusion (bl. a. de skønne,
arkitekt. Renaissance-Perspektiver) og gav i
de religiøse Billeder med Alvor og Værdighed
det Sceneri, der hørte til, men det kan skorte
paa inderlig Følelse og særlig paa Fantasi, og
Interessen for Portrætterne og deres Milieu
giver ofte hans Andagtsbilleder et verdsligt
Præg. — Ovenn. Søn Ridolfo, f. 1483 i
Firenze, d. 1561 smst., lærte bl. a. under Faderen
og Onkelen Davide, derefter under Fra
Bartolommeo’s Ledelse. Hans Kunst fik særlig sit
Præg fra denne og fra Vennen Rafael.
Arbejder af R. G. ses bl. a. i Berlins Kaiser-Friedr.
Mus. (»Kristus-Barnets Tilbedelse«), Louvre og
ital. Saml. (Litt.: E. Steinmann, »D. G.«
[Künstler-Monogr. XXV, Bielefeld 1897],
Hauvette, G. [Paris 1907]; P. E. Küppers,
»Die Tafelbilder d. D. G.« [Strassb. 1916]).
A. Hk.

Ghiseh [gi-], se Giseh.

Ghisi [’gi-], ital. Kobberstikkere fra Mantova.
Giambattista G., »il Mantovano«, f. i
Mantua 1503, d. smst. 1575, var baade Maler,
Billedhugger, Arkitekt og Kobberstikker,
arbejdede meget i Ler og Stuk efter Giulio
Romano’s Tegninger til det af denne opførte
Palazzo del Te i Mantua og stak gode Blade i
Kobber, ældste kendte Stik fra 1538. — Hans
Datter Diana G., gift med Billedhuggeren
og Arkitekten Francesco da Volterra, hvem hun
1575 fulgte til Rom, var virksom i denne By
til 1588 og stak adskillige Blade efter Giulio
Romano o. a., nærmest Efterligninger af
Marcantonio’s Stil, men svage i Tegningen. Hendes
Broder, Adamo G., stak en Del Blade efter
Mantegna, Michelagniolo og navnlig Giulio
Romano. Giorgio G., kaldet Mantovano, f. 1520
i Mantua, d. smst. 15. Decbr 1582, var uden
Tvivl af samme Familie som foranstaaende.
Han syntes at have dannet sig efter Marcantonio
hvem han undertiden kommer ret nær, kom
tidlig til Rom og stak der Michelagniolo’s
Profeter og Sibyller i det sixtinske Kapel og samme
Mesters Dommedag. Fra Rom gik han til
Paris, hvor han stak efter Primaticcio, var ogsaa
nogen Tid i Nederlandene. Han har ligeledes
slukket godt efter Rafael (Stanzerne),
Michelagniolo (Dommedag, et Kolossalværk i 11
Blade), Correggio, Perino del Vaga og Giulio
Romano og maa regnes til den Tids ypperste
Mestre. — Teodore G., f. 1537, d. i Mantua
1601, var ligeledes en habil Kobberstikker.
(Litt.: Arco, Di cinque valenti incis. Mant.
[Mantua 1840]).
(F. J. M.). S. M.

Ghislanzoni [gislan’tsoni], Antonio, ital.
Forf., f. i Lecco 1824, d. 15. Juli 1893. Som
med. Student i Pavia blev G., der besad en
smuk Barytonstemme, opfordret til at træde
frem som Operasanger, og 1846 optraadte han
i Lodi. 1848 var han i Milano som Redaktør
af to radikale Blade; som Følge af sin
Journalistik sad han en Tid i Fængsel paa den
provisoriske Regerings Befaling. Ved
Østerrigernes Tilbagekomst flygtede han til Schweiz;
men 1849 var han atter med, deltog i Roms
Forsvar og fangedes af Franskmændene,
hvorpaa han atter tilbragte en Tid i Fængsel (paa
Corsica). Dernæst blev han Barytonist ved
Teatret i Bastia, ikke længe efter endog ved den
ital. Opera i Paris; men da han 3 Aar senere
mistede Stemmen, gik han til Milano og
begyndte en livlig journalistisk Virksomhed; især
hans Causerier og musikalske Anmeldelser
gjorde megen Lykke. Ved Siden heraf har G.
udfoldet et særdeles omfattende Forfatterskab;
han har skrevet Romaner, humoristiske o. a.
Skitser samt Operatekster. Særlig at nævne er
Tidsskr. Rivista minima, der siden overtoges
af G.’s Ven, Salvatore Farina;
Giornale-Capriccio, Memoire di un gatto; Artisti da teatro;
Libro proibito, fulgt af Libro allegro, Libro
serio
, Libro bizzarro og Libro segreto; Capricci
letterari
, 6 Bd (1886—89); Librettoen Aida
til Verdi’s berømte Musik.
(E. G.). E. M-r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:33 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free