- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
668

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ghor (Landskab i Afghanistan) - Ghor (Slette) - Ghorider - Ghorka - Ghulâm - Ghuwer - Ghyczy, Koloman - Ghys, Joseph - Glacomelli, Antonietta - Giacomelli, Hector - Giacometti, Paolo - Giacomino, Pugliese

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ghor [gor] (Ghur), bjergrigt, for en Del
frugtbart og metalrigt Landskab i Afghanistan, S.
f. Floden Heri-Rud, der løber forbi Herat. G.
omtales oftere, især af Middelalderens Geografer.
C. 1000 kom G. under Ghasnaviderne, men
senere gjorde Høvdingen Husain i G. Oprør og
grundede et eget Fyrstehus, Ghoriderne,
hvis Medlemmer ofte kæmpede med
Ghasnaviderne. 1193 overvandt de Kongen af Dehli;
Ghoridernes Rige havde nu næsten samme
Udstrækning som tidligere Ghasnavidernes, men
en Menneskealder senere var Riget forfaldet,
dels ved indbyrdes Stridigheder, dels ved
Angreb af Naboer o. s. v.; G. kom snart under
Mongolerne; fra 1845 hører det til Herat. En
Del af Indbyggerne i G. er i senere Tider
udvandrede til Egnen ved Peshavar i Indien.
V. S.

Ghor [gor], El-G., den af Jordan
gennemstrømmede 7—15 km brede Slette fra Gennesaret
Sø til det døde Hav, er den dybeste Depression,
man kender, idet det døde Hav ligger 394 m
lavere end Havfladen S. f. det døde Hav
fortsættes G. under Navn af El-Araba, dog
højere end Havets Overflade, indtil
Akabah-Bugten.
M. V.

Ghorider [go-], se Ghor.

Ghorka [’gorka.], d. s. s. Gorkha.

Ghulâm [gu’lam] (arab.), »Slave, Dreng,
Page«. Hos Perserne bruges Ordet om Kurerer,
Regeringsbud o. l.
A. C.

Ghuwer [gu-], El-G., arab. Formindskelsesord
for Ghor, »Lavslette«, er Navnet paa en lille
trekantet Slette ved Gennesaret-Søens nordvestlige
Bred, hvori fl. wadi’er, gennemstrømmede af
Smaafloder, udmunder, Mark. 6,53 kaldet
»Landet Gennesar«. Dens Frugtbarhed fremhæves
stærkt baade af Josefos og af Talmud.
J. P.

Ghyczy [’gitsi], Koloman, ung. Statsmand,
f. 2. Febr 1808 i Komorn, d. 28. Febr 1888, blev
1830 Sagfører og 1833 Notar i sin Hjemstavn.
1843 valgtes han til Landdagen, hvor han snart
blev et fremragende Medlem af Oppositionen;
valgtes s. A. til Vicegespan i sit Grevskab og
blev 1847 Dommer i Ungarns Højesteret. Marts
1848 blev han Understatssekretær i
Justitsministeriet under Deak og overtog i Septbr efter
dennes Afgang selv Ministerposten, men trak
sig tilbage i Decbr, da Brudet med Regeringen
i Wien gik over til aaben Kamp, og holdt sig
under Frihedskrigen 1849 uden for det
politiske Liv. 1861 valgtes han til Underhuset og
blev dets Formand, men var samtidig Fører
for »Beslutningspartiet«, der gik videre i sine
Krav end Deak og vilde have den rene
Personalunion med Østerrig. Han holdt fast ved
disse Meninger i Samlingerne 1865 og 1866,
samt bekæmpede Febr 1867 Udsoningen med
Østerrig, men medvirkede senere til nøjere
Fastsættelse af Delegationernes Virkekreds og
af Ungarns Tilskud til de fælles Udgifter. G.
forblev i de flg. Aar en af Venstres Førere,
men dannede i Slutn. af 1873 et Mellemparti,
der opgav videre Modstand imod
Overenskomsten fra 1867, og banede derved Vej for en
Sammenslutning af Deak’s Tilhængere og det
tidligere Venstre til et stort Fremskridtsparti.
Marts 1874 blev han Finansminister indtil Febr
n. A. og var derefter igen Underhusets
Formand indtil Apr. 1878. Endelig blev han 1885
livsvarigt (kongevalgt) Medlem af Magnaternes
Hus.
E. E.

Ghys [gis], Joseph, belg. Violinist, f. i
Gent 1801, d. 1848 i Petrograd. Elev af Lafont,
levede en Tid i Amiens og Nantes som Lærer
i Violin, foretog derefter udstrakte
Koncertrejser gennem hele Europa. Han har skrevet
en Del Kompositioner for Violin.
S. L.

Glacomelli [dзako’mel.i], Antonietta, ital,
Forfatterinde, f. 1857 i Treviso. I sine Bøger,
der har en stærk religiøs og patriotisk
Tendens, fremtræder hun som en ivrig
Forkæmper for Ret og Moral. Særlig kendte er hendes
3 sammenhørende Romaner, Lunga la via (1889,
5. Opl. 1903), Sulla breccia (1894, 5. Opl. 1904)
og A raccolta (1899, 2. Opl. 1900). 1902 udkom
Pagine sparse.
E. M-r.

Giacomelli [dзako’mel.i], Hector, fransk
Tegner og Illustrator, f. 1. Apr. 1822 i Paris,
d. 1904. Fra Gravør- og Ciselørfaget gik han
over i Illustrationsvirksomheden, udfoldede her
stor Produktivitet og viste særlig Færdighed
og Elegance i Behandlingen af Dyr og
Ornamenter. Af de mange Værker, G. illustrerede,
skal anføres: Delapalme, Le livre de mes petits
enfants
(1866), Michelet’s L’oiseau og L’insecte
(1876), Coppée’s Les mois (1877), Theuriet’s Les
nids
(1879). Han forfattede Catalogue raisonné
de l’œuvre de Raffet
(Paris 1862).
A. Hk.

Giacometti [dзako’met.i], Paolo, ital.
dramatisk Forf., f. 19. Marts 1816 i Novi-Ligure,
d. i Rom 1882. Han studerede Jura i Genua;
men da hans første Drama, Rosilda, gjorde
Lykke paa Scenen 1836, levede han fra den
Tid af kun som Forf., stillede sin Pen til
omrejsende Skuespilselskabers Raadighed og
rejste om med dem. Især for den berømte
Skuespillerinde Adelaide Ristori skrev han en
Mængde Roller. Fl. af hans hist., for øvrigt
ikke særlig værdifulde, Skuespil lærte man her
i Norden at kende ved Ristori’s Gæstespil i
1880’erne paa Hovedstadsscenerne, saaledes
Giuditta, Elisabetta og Maria Anionietta. Bl.
hans Dramaer kan endnu nævnes La colpa
vendica la colpa
, Luisa Strozzi, Isabella del
Fiesco
, Sofocle, La famiglia Lercari og La morte
civile
; det sidste forfattede han 1880 for Rossi,
men ogsaa Salvini har indlagt sig stor
Berømmelse ved Udførelsen af den patetiske
Hovedrolle, den løsladte Galejslave Konrad. Bl. G.’s
Lystspil vakte Il poeta e la ballerina (1841) i
høj Grad Publikums Bifald; et Udvalg af hans
dram. Produktion er samlet i Teatro scelto
(8 Bd, Milano 1859—66).
(E. G.). E. M-r.

Giacomino [dзako’mino], Pugliese, ital.
Digter fra 13. Aarh. Som hans Tilnavn viser,
var han fra Apulien, og han hører til den
sicilianske Digterskole, den, der grupperer sig
om Kejser Frederik II af Hohenstaufen,
Siciliens Konge, og dennes poetiserende Hof. Han
opholdt sig 1235 i Friaul, medens Kejseren var
der. G.’s Digte adskiller sig fra hans
Samtidiges, der alt for slavisk efterligner den
provençalske Troubadourpoesis Kunstlerier, ved
større Friskhed og Naivitet; de er udgivne i
D’Ancona’s og Comparetti’s Antiche rime
volgari
, 1. Bd.
(E. G.). E. M-r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 8 23:45:49 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free