- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giacomo, Salvatore di - Giacomotti, Félix Henri - Giacosa, Giuseppe - Giallo antico - Giambullari, Pier Francesco - Gianbellin - Gianelli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Giacomo [’dзakomo], Salvatore di, ital.
Forf. og Journalist, f. i Neapel 20. Marts 1862.
Han har særlig gjort sig kendt ved sine
Skildringer, i Vers og paa Prosa, ofte i Dialekt,
af Livet i Neapel. Bl. a. kan nævnes Nennella,
Bozzetti napoletani, O fummeco verde (Sonetter
i Dialekt), Mattinate napoletane, La piccolo
ladra
og sammen med G. Cognetti Mala vita:
scene popolari napoletane
. Man skylder ham
ogsaa et interessant Bidrag til de
neapolitanske Dialektskuespils Historie. Cronaca del
teatro San Carlino
og to hist. Essais La prigionia
del Marino e le carceri della Vicaria in Napoli

(1899) og La prostituzione in Napoli nei secoli
XV, XVI, e XVII (1899).
E. M-r.

Giacomotti [dзako’måt.i], Félix Henri,
fr. Maler, f. 18. Novbr 1828 i Quingey (Dept
Doubs), d. 1909 i Besançon. G., Elev af Paris’
École des beaux arts og Picot, vandt 1854
grand prix de Rome. Efter Hjemkomsten 1861
til Paris malede G. myt. Billeder (med elegant
Behandling af Kvindelegemets Former):
»Nymfe og Satyr« (1861), »Amymone’s Rov« (1865,
Luxembourg-Mus.) m. m., endvidere religiøse
Arbejder, hvor det andagtsvækkende ret ofte
maa vige for naturalistisk nervepirrende
Skildringer, som i »Hippolyt, der slæbes ihjel af
Hestene«; Paris-Kirken St Étienne du Mont
ejer hans to Arbejder »Kristus velsigner
Børnene« (1867) og »Kristus lærer i Templet«.
Andre Værker: en betydelig Mængde Portrætter,
»Rubens’ Forherligelse«, et Loftsmaleri for
Luxembourg-Mus. (1878), »Lady Macbeth« (1886),
»Atelierhjørne« (1889). G. blev Direktør for
Besançons Mus.
A. Hk.

Giacosa [dзa’kosa], Giuseppe, ital. Digter,
f. 21. Oktbr 1847 i Colleretto Parella ved Ivrea
i Piemont, d. 2. Septbr 1906. G. gik i Skole i
Ivrea, hvor Digteren Ant. Peretti bl. a. var
Lærer og gav ham Smag for Digtekunsten.
Ved Univ. i Turin studerede G. Retsvidenskab,
blev Sagfører og vandt Ry for Veltalenhed.
Snart lagde han dog Juraen paa Hylden og
helligede sig helt til Litt. Han har navnlig
gjort sig kendt som talentfuld og yndet
Dramatiker. 1873 udkom en Samling Scene e
commedie
, hvoriblandt var det yndefulde
versificerede Drama Una partita a scacchi, der
gjorde stor Lykke ved sine poetiske
Enkeltheder og smukke Vers. Emnet er taget fra en
Episode i det oldfranske Digt Huon de
Bordeaux
. 1875 kom Il trionfo d’amore, maaske
hans betydeligste Værk, Il fratello d’armi (1877)
(atter et middelalderligt Emne;
Fostbroderskabet), og 1878 Il conte Rosso. Med Tristi amori
(1890) indvarsler G. en hel ny Retning i sine
Dramaer. I St f. romantiske og hist. Emner
behandler han nu, kendelig paavirket af
Henrik Ibsen og den ital. Verisme, moderne
Samfundsspørgsmaal. Stykket vakte stor Opsigt,
blev overs. paa mange Sprog, paa Dansk af
S. Bauditz under Navnet »Stjaalen Lykke«
(Kbhvn 1892) og blev opført i Kbhvn ved en
af Journalistforeningen givet Forestilling og paa
Kria Teater i norsk Overs. Bl. hans senere
Dramaer maa nævnes I diritti dell’anima
(1894), Come le foglie (1900) og Il più forte
(1905). Han har ogsaa skrevet Komedier,
hvoriblandt Il marito amante della moglie, Noveller:
Novelle e paesi valdostani, Castelli di val
d’Aosta
og kritiske Arbejder over Goldoni,
Paolo Ferrari og Émile Zola. Scenen for mange
af hans Dramaer og Noveller er Piemonte, hans
Fødeegn.
E. M-r.

Giallo antico [’dзal.o-an’tiko] (ital.: »antik
gult«) kalder man en gul Marmorart, ofte med
røde Aarer, som i Oldtiden fandt stor
Anvendelse, særlig i det gl. Rom. G. kom fra
Numidien.
V. S.

Giambullari [dзambu’l.ari], Pier
Francesco
, ital. Forf., f. omtr. 1495 i Firenze,
d. 1555. Han var Domherre ved Kirken San
Lorenzo i Firenze, og var 1540 med til at
grundlægge det florentinske Akademi. Af G.’s
Skr har de filologiske (for deres Tid) mest Bet.;
de beskæftiger sig for største Delen med det
ital. Sprog, men de Principper, hvorefter han
udleder dettes Oprindelse og i det hele
etymologiserer, er for længst forældede. 1546
udkom Dialogen Il Gello ovvero dell’ origine della
lingua fiorentina
(siden ofte udg.), og det n. A.
Della lingua che si parla e scrive in Firenze.
Som Dante-Fortolker optraadte G. ved
Descrizione del sito, forma e misura dello Inferno
da Dante cantato
(1544), og hans Lezioni quattro
lette nell’ Accademia fiorentina
omhandler for
en Del ogsaa Dante’s Digtning. Et Udvalg er
trykt 1842. Særlig har han dog gjort sig
bekendt ved sin Storia dell’ Europa, som han
paabegyndte 1547, men ikke fik fuldendt. Den
omfatter Tiden 887—947 og er det første
universalhistoriske Værk, skrevet paa Italiensk.
Ideen og for en stor Del Emnet til Værket er
taget fra Antapodosis af Luitprand. Som hist.
Arbejde har det mindre Værd, men i stilistisk
Henseende regnes det som et af de
betydeligste Prosaværker i 16. Aarh.
(E. G.). E. M-r.

Gianbellin [dзanbe’l.in], se Bellini, G.

Gianelli [dзa’nel.i], Billedhugger-, Medaillør-
og Kunstgipserfamilie i Kbhvn. Domenico
Maria G.
fra Lucca blev Formstøber og
Gipser ved det danske Kunstakademi og døde 1801
i Kbhvn. Af hans Sønner blev den ene,
Giovanni Domenico, Billedhugger, gjorde
nogle fortjenstfulde Buster: A. P. Bernstorff,
Hertug Vilhelm af Gloucester, men forlod c.
1810 Danmark af Uvilje over den for ringe
Paaskønnelse, der efter hans Formening blev ham
til Del her, og gik til England, hvor han døde,
— den anden, Peter Leonhard ell.
Pierlionardo G., Medaillør. Denne G. var født i
Kbhvn 27. Oktbr 1767 og døde smst. 23. Decbr
1807. Efter at have vundet den lille
Guldmedaille som Billedhugger, gjort en Kain og
Abel, en Apollo, og nydt Abildgaard’s Velvillie
maatte han af Hensyn til det daglige Brød
opgive Billedhuggeriet og modtage Plads som
Medaillør ved Mønten 1800. Han blev en
ypperlig Stempelskærer, og hans Medailler, som
over-Martin Wahl, over Søslaget 2. Apr., hører til
de bedste danske. Hans tidlige Død afbrød en
højst lovende Kunstnervirksomhed. Hans Søn
Harald G., f. i Kbhvn 18. Febr 1803, d
smst. 4. Febr 1832, lagde sig baade efter
Billedhuggeriet og Medaillørkunsten, gjorde bl. a. en
Buste af Maleren C. A. Lorentzen, men var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free