- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gianelli - Giani, Giulio - Gianni, Francesco - Giannone, Pietro (Historiker) - Giannone, Pietro (Patriot og Digter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svag og sygelig og bortreves af en tidlig
Død.
(F. J. M.). S. M.

Giani [’dзani], Giulio, ital. Forf., f. 26.
Decbr 1841 i Pisa, d. før 1906, var
Gymnasielærer i Perugia og er Forf. til et stort
Antal Smaaskrifter af kulturhistorisk, litterært,
sprogligt og socialvidenskabeligt Indhold. Bl.
disse Skr kan fremhæves La pena di morte
og La peine de mort, lettre à Victor Hugo et
reponse de V. H. à l’auteur
(1863), Padre e
figlia o due innocenti in una prigione di Stato

(1865), Doveri e diritti dei cittadini (1863), Dell’
importanza degli studii della lingua e storia
nazionale, della geografia e dei doveri e diritti
dei cittadini
(1868), Francesco Petrarca
precursore e iniziatore del Rinascimento
(1874),
Il canto d’Atli nell’ Edda (1876), Pimpernelli,
Giovanni Soldato e Prete Olivo nella Leggenda
popolare
(1878), Raffaello, et af Kunstakademiet
i Perugia kronet Mindeskrift (1876—78), og en
Biografi over E. Pelletan (1886), desuden
Tidsskriftartikler o. l. Ital. Kritikere fremhæver
G.’s veltalende Sprog.
(E. G.). E. M-r.

Gianni [’dзan.i], Francesco, ital. Digter,
f. 1760 i Rom, d. i Paris 17. Novbr 1822. G.
var opr. Landsbyskrædder, men var i
Besiddelse af et ualmindeligt Improvisationstalent
og vakte stor Beundring, hvor han kom hen i
Italien. Under den cisalpinske Republik var han
Medlem af dens lovgivende Forsamling og
havde som Frihedsmand en heftig Strid med
Vincenzo Monti i Anledning af denne Digters
Bassvilliana, hvori Ludvig XVI’s Henrettelse var
omtalt som en Skændselsdaad. G.
improviserede i Milano for Bonaparte og behagede ham
i den Grad ved begejstrede Sange om hans
Sejre, at han fik formeligt Embede som
»kejserlig Improvisator« med Pensionsret, og fra
nu af levede han mest i Paris. G.’s seneste
Digte var af religiøst Indhold. Hans
Digterværker, som i det hele røber megen
Naturbegavelse og vidner om hans Forkærlighed for
Englænderen Young’s Poesi (»Nattetankerne«
eksisterede i Slutn. af 18. Aarh. allerede i fl.
ital. Overs.), udkom i 5 Bd (Milano 1807).
(E. G.). E. M-r.

Giannone [dзa’n.one], Pietro, ital.
Historiker, f. 7. Maj 1676 i den neapolitanske
Landsby Ischitella, d. 17. Marts 1748 i Turin.
Hans Universitetsstudium var Retsvidenskaben;
han nedsatte sig som Sagfører i Neapel og
tjente som saadan en ikke ringe Formue. Sit
Otium anvendte han til hist. Forskning, og
efter 20 Aars Arbejde saa hans Storia civile
del Regno di Napoli
Lyset 1723. Dette Værk
indbragte sin Forf. megen Ære, men ogsaa
megen Forfølgelse, nemlig fra Gejstlighedens
Side. Nogle Personer af denne Stand
forargedes over dets frisindede Aand, fik
Folkestemningen vendt imod det og opnaaede saa god
Støtte ved det rom. Hof, at G. maatte forlade
Neapel efter at være blevet lyst i Band af
Stadens Ærkebiskop. I Wien fandt han Tilflugt;
Kejser Karl VI tog ham under sin Beskyttelse og
gav ham en Aarpenge. Da den senere spanske
Konge Karl III var blevet Konge i Neapel og
indførte en mere liberal Regeringsform, begav
G. sig tilbage til sit Fædreland; men paa
Rejsen lagde hans klerikale Modstandere ham
talrige Hindringer i Vejen. Han maatte holde sig
skjult i Modena, blev udvist af Turin, og da
han endelig havde fundet Ro i Genève, lokkede
en piemontesisk Hofmand ham forrædersk over
paa savojisk Grund, hvor han arresteredes.
Han sad i Fængsel lige til sin Død, der indtraf
i Citadellet i Turin. Paa det sidste afsvor han
de kalvinistiske Anskuelser, han havde ytret,
medens han levede i Schweiz, og tog sine
Angreb paa Romerkirken tilbage; som ægte Sydbo
havde han overhovedet aldrig kastet
Iagttagelsen af de kat. Skikke over Bord. Den
neapolitanske Regering udtalte i stærke Udtryk sin
Højagtelse for »den største, nyttigste og
uretfærdigt forfulgte Mand, som dette Rige har
frembragt i vort Aarh.«, idet den tilstod hans
Søn en Pension, — Hans store, ovf. omtalte
Værk er væsentlig en Forfatningshistorie, ang.
baade Neapels verdslige og kirkelige Forhold,
trods sine unægtelige Mangler en dygtig
Jurists tankeklare Arbejde, afgjort tagende Parti
for den oplyste, liberale Absolutisme mod
Præstevælden. Det udkom i 4 Kvartbind i
Neapel 1723, siden bl. a. smst. 1770 med
Tilføjelse af hans Opere postume m. m. Hans
øvrige Skr er Lettera intorno al dominio del
mare adriatico
(1734), Il Triregno, ossia del
regno del cielo, della terra e del papa
(Udg.
ved Pierantoni, 3 Bd 1858). De skarpe og
vittige Stridsskrifter, hvori G. forsvarede sit
Arbejde, samledes i 2 Bd (1. Bd, Lausanne 1760,
2. Bd, London 1766). Hans Selvbiografi
Autobiografia i suoi tempi e la sua prigonia udg.
1890 af Pierantoni.
(E. G.). E. M-r.

Giannone [d3arn.one], Pietro, ital. Patriot
og Digter, f. i Camposanto ved Modena 1792,
d. i Firenze 24. Decbr 1872. Han var af samme
Slægt som den ovf. omtalte Historiker og kom
ligesom han til at lide meget for sine
Anskuelser. Som ung Mand var han Militær, men
dette varede kun ved, indtil Napoleon I
styrtedes. I de flg. Aars Sammensværgelser mod
Fremmedherredømmet og Forsøg paa Rejsning
var han af Hjertens Grund meddelagtig, og
han blev i den Anledning to Gange fængslet;
til sidst maatte han flygte til Frankrig. Her
indtog han en fremragende Plads mellem de
ital. Flygtninge, var til 1848 Formand i
Associazione italiana i Paris og ydede, skønt selv
fattig, sine Landsmænd der i Landet al mulig
Bistand. Han delte Standpunkt med Giuseppe
Mazzini (»Gud og Folket!«) og mødte som
denne paa Pletten, da det i Slutn. af 1840’erne
syntes at dages for de paa Frihed haabende
Italienere. Jan. 1849 sendtes han til Paris som
toskansk Legationssekretær. Men da Italien var
bukket under i Kampen, blev Landflygtighed
paa ny G.’s Lod. 1859, da G.’s Fædreby
Modena havde forjaget sin Hertugfamilie og var
blevet Sædet for en diktatorisk Regering, fik
denne sat igennem, at den gl. Frihedsmand
kaldtes tilbage til Italien for ved Hjælp af en
Nationalbelønning at kunne tilbringe Resten af
sit Liv sorgfrit der. Fra 1861 til sin Død levede
G. saa i Firenze. Som Digter har han især gjort
sig bekendt ved L’Esule (1829) og La Visione
paavirket af Alfonso Varano’s »poetiske Syner«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free