- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
676

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gide, Charles - Gide, François Théophile Étienne - Gideon - Gids, De - Gidsel - Gie - Giebel, Christoph Gottfried Andreas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»klassiske« Skole, der tager sit Udgangspunkt i den
Say-Bastiat’ske abstrakte Liberalisme. Han er
paavirket af de moderne Retninger i tysk, østerr.
og eng. Nationaløkonomi og søger at overføre
de herigennem erhvervede friere Synsmaader
paa fr. Grund. De sociale, praktiske
Reformkrav har i ham en ypperlig rustet Forkæmper.
Sit Organ har den af ham repræsenterede ny
socialliberale Skole i det 1887 grundlagte
Maanedsskrift Revue d’Économie politique. Stor
Betydning for Udbredelsen af denne Retning
har hans klart og elegant affattede Haandbog
Principes d’Économie politique (1883, 5. Udg.
1896; eng. Overs. 1891, sv. 1897). Særlig
virksom har G. været for at sprede Kendskabet til
Kooperationens Principper og virke for dens
praktiske Gennemførelse. Bl. a. har han udg.
en Haandbog, La Coopération (1900, 2. Udg.
1905) og en Monografi Les sociétés coopératives
de consommation
(1904). Til mange Sprog er
overs. hans Principes d’Économie politique (11.
Udg. 1909). En større Haandbog i
Socialøkonomi Cours d’Économie politique udkom 1909.

Gide [зid], François Théophile Étienne,
fr. Maler, f. Marts 1822 i Paris, d. 1890 smst.,
Elev af Delaroche og Cogniet, har malet
virkelighedstro ital. og pyrenæiske Folkelivsbilleder:
»Messe i en Pyrenæerkirke«, »Studerende
Munke« (1865, Mus. i Alençon), »Messe i Neapels
Omegn«, »Pius IX i Besøg i et Nonnekloster«,
»Prøve paa Messesangen« (1866, Mus. i
Roubaix) etc.; endvidere Historiemalerier: »Ludvig
XI og Quentin Durward« (1859), »Lesueur«
(1872), »Karl IX’s Besøg hos Coligny«, »Karl
IX underskriver Ordren til
Bartholomæus-Nattens Blodbad« m. fl. For St-Roch i Paris
udførte han det dekorative Billede »Le miracle
des fleurs«.
A. Hk.

Gideon, en af Dommertidens Helte, om hvem
der fortælles Dom. 6—8. Midianitternes stadige
Indfald foruroligede Israelitterne, saa de søgte
Tilhold i Klippehuler og Kløfter. Grebet af
Jahve’s Aand fremstod da G., ogsaa kaldet
Jerubba’al (d. e. »Ba’al kæmper«) fra Ofra
af Slægten Abi’ezer i Manasse Stamme og
samlede en Krigerskare om sig. Om Kampen haves
to Beretninger. Iflg. den ene styrkes G.’s
Sejrstillid først ved et Jærtegn med et Lammeskind,
som dugges, medens Jorden bliver tør, og
omvendt. Ved Kilden Charod sigter han sine Folk
og beholder kun de 300, som drikker ved at
labe Vandet. Om Natten sniger han sig til
Fjendens Lejr og hører der en fjendtlig Kriger
fortælle en Drøm, som varsler G.’s Sejr. G.
fører da sine Mænd frem med Fakler, skjult
i Lerkrukker, som pludselig knuses med stor
Larm, og under Raabet »for Jahve og for G.«
løber de hele Lejren over Ende. De andre
nordlige israelitiske Stammer slutter sig til og
nedhugger Midianitterne, deriblandt de to
Høvdinge Oreb og Ze’eb. I den anden Beretning
forfølger G. to midianittiske Høvdinge Zebach
og Salmunna, der paa et Røvertog har dræbt
hans Brødre. Han nedhugger dem og straffer
tillige Beboerne af Sukkot og Pnuel, der har
nægtet hans Folk Brød. — G. afslog Tilbudet
om Kongeværdigheden med den Motivering, at
kun Jahve skulde være Konge. Hans Søn
Abimelek (s. d.) søgte siden at tiltage sig den
Stilling, Faderen afviste. Til G.’s Navn var
knyttet et Kultussted i hans Fødeby Ofra. Her
byggede han et Alter paa en Klippe, hvor han
havde haft en Aabenbaring af Jahve’s Engel.
Ved den Helligdom opstillede han en Efod
(s. d.), lavet af Guldet i Byttet fra
Midianitterne, i alt 1700 Seqel.
J. P.

Gids, De [də-’gets], Føreren, Vejlederen,
gl., anset nederl. Tidsskr., som endnu bestaar.
Det begyndte at udkomme 1836 med Digteren
E. J. Potgieter som Leder, og han
fortsatte Udgivelsen i 30 Aar til 1866. Det har haft
en vældig Bet. for Udviklingen af Litt. og
Dannelseslivet i Holland. Fra 1885 fik det dog en
Konkurrent og Modstander i »De nieuwe Gids«
som Repræsentant for Datidens unge
symbolistiske og dekadente Holland under Ledelse af
Frederik van Eeden med Støtte af
Willem Kloos, Albert Vervey o. a.
A. I.

Gidsel kaldes den, som med sin Person
tjener som Pant for en Forpligtelses Opfyldelse.
I Oldtiden brugtes denne Form for
Sikkerhedsstillelse ofte ved Fredsslutninger o. l.
folkeretlige Overenskomster, idet G. enten blev givet
godvilligt ell. taget med Magt. Som G.
anvendtes i Reglen Høvdingers Børn ell. andre
ansete Mænd, saaledes at de, hvis Forpligtelsen
ikke overholdtes, blev dræbt ell. udsatte for
Pinsler. I Cæsar’s Beskrivelse af Gallerkrigen
omtales saadanne G. meget hyppigt. Efter
Oldtidens Slutn. gik denne Skik efterhaanden af
Brug, og i nyere Tid anvendes G. endnu kun
ganske undtagelsesvis som Repressalier under
Krige. Særlig omtalt er Tyskernes Adfærd
under Krigen 1870, da de tvang ansete
Franskmænd til at ledsage Jernbanetransporter for at
forhindre Angreb paa Transporterne fra den
fr. Befolknings Side. Paa lgn. Maade er G.
benyttet under Verdenskrigen, navnlig under
den tyske Okkupation af Belgien og
Nordfrankrig.

Ang. den folkeretlige Tilladelighed af at tage
G. er Meningerne endnu stadig delte. Alle er
ganske vist enige om, at G. ikke maa benyttes
som Pressionsmiddel for at forhindre Fjenden
i at foretage lovlige Krigsforanstaltninger,
medens det er omtvistet, om de maa anvendes
som Repressalie for at sikre sig mod
folkeretsstridige Handlinger fra Fjendens Side.
Beslægtet med Anvendelsen af G. er for øvrigt den
Internering af fjendtlige Undersaatter, som
under Verdenskrigen har fundet Sted i de
forsk. Lande.
N. C.

Gie (Søv.), en svær Talje, hvis 2 Blokke,
G.-Blokke, har mere end 4 Skiver
tilsammen. Efter Skivernes Antal benævnes de 5- ell.
6-skaarne G., der om Bord anvendes til sværere
Arbejder, f. Eks. Midtskibs Fartøjers
Udsætning. G.-Blokkene kan dog have endnu flere
Skiver. G.-Løberens Førlighed er over 78
mm. Efter den særlige Anvendelse benævnes
G. Arbejds-G., Top-G., Hejse-G.
H. E.

Giebel [’gi.bəl], Christoph Gottfried
Andreas
, tysk Zoolog og Palæontolog, f. 13.
Septbr 1820, d. 14. Novbr 1881. Han studerede
i Halle, hvor han 1848 blev Docent og 1861
Prof. i Zoologi og Direktør for Univ.’s zool.
Mus. Han skrev bl. a., foruden en Mængde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free