Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giftplanter - Giftrug - Giftslanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Paaskelilje, Liljekonval, Kejserkrone), dels
udpræget skadelige (Firblad, Fig. 2, Tavle I,
og Rams-Løg). Giftig Rajgræs er den eneste
giftige Art af Græsfamilien. Den ovf. nævnte
Dansk Ingefær tilhører Arumfam. (se Tavle I).
Bl. tokimbladede G. maa først nævnes
Ranunkelfam., af hvilken et Antal Arter er giftige,
selv om de ikke hører til de meget farlige.
Nogle fremkalder kun Giftvirkninger, saa længe
de er friske, idet Giftstoffet er flygtigt og
derfor ikke til Stede i Hø (Ranunkler, Engblomme,
Kabbeleje, Kobjælde, Druemunke o. a.). En
Række Arter, der dyrkes som Prydplanter, er
mere ell. mindre kraftigt virkende G., nemlig
Stormhat, Ridderspore, Akeleje, Julerose,
Clematis o. fl. (se Tavle I, Fig. 3 og 4). Til samme
Slægtsomraade (Flerfoldfrugtede) hører ogsaa
enkelte andre Fam. med giftige Egenskaber,
nemlig Berberisfam. og Menispermaceer, af
hvilke særlig maa nævnes Anamirta cocculus.
En anden anselig Fam., Skærmplanterne,
omfatter adskillige G. Skarntyde, Gifttyde og
Mærke indeholder skarpe og narkotisk virkende
Stoffer (se Tavle II, Fig. 1 og 2). Det samme
gælder Hundepersille (Fig. 3), der meget
ligner Have-Persille og ikke sjælden ved
Forveksling med sidstnævnte har fremkaldt
Forgiftninger. Mistænkelige er endvidere
Klaseskærm-Arterne, Vandnavle, der skal være
farlig for Faar, og knudret Hulsvøb.
Ærteblomstredes Fam., af hvilken der gives
mange overordentlig nyttige Arter, rummer dog
ogsaa enkelte G., saaledes Abrus precatorius,
Physostigma venenosum, og den i Haverne
plantede Guldregn. Lupiner, sirlig Gul Lupin,
der jo benyttes til Grøngødning, egner sig ikke
til Fodring, idet forsk. Slags Husdyr har
maattet undgælde for at have ædt den. Fodring med
ell. Afgræsning af Alsikkekløver skal kunne
frembringe Udslet hos Kvæget, og det samme
siges for øvrigt at være Tilfældet med
Boghvede (af Skedeknæfamilien).
Af Vortemælkfam., kendt for sit Indhold af
Mælkesaft, findes fl. Arter, hvis Mælkesaft er
giftig, saaledes Manciniltræet, særlig
Frugterne, Croton tiglium (Frøene), Exoccaria agallocha
(Blindtræ), hvis Gift navnlig virker paa
Synsnerverne, den ovf. nævnte Maniok o. fl. a.
Græskarfam. er ikke fri for G. Saaledes maa
den i Haver dyrkede og undertiden forvildede
Galdebær betragtes som saadan.
En lille Havebusk, der jo er meget yndet,
fordi den er tidlig blomstrende, Pebertræet
(Tavle I, Fig. I) er farlig; den hører til
Thymelæaceerne.
Af de to tropiske Fam., Anacardiaceer og
Sapindaceer, er nogle Arter G. Til den første
hører Rhus, af hvilken fl. Arter indeholder en
giftig Mælkesaft. Bl. Sapindaceerne anvendes
Paullinia-Arter til Fremstilling af Pilegift, der
dog ogsaa tilberedes af andre Planter (se ndf.).
Barken af den til Flacoutiaceerne hørende
tropiske Pangium edule bruges til Fiskefangst,
medens de giftige Frø anvendes som
Næringsmiddel, efter at Giftstoffet er udtrukket.
Mange Arter af Natskyggefam. indeholder
narkotisk virkende Stoffer. De i Norden alm.
vildtvoksende Sort Natskygge og Bittersød
Natskygge (Tavle II, Fig. 6 og 7) er begge G.
Heller ikke den nær beslægtede Kartoffelplante
er fri for giftige Egenskaber; saaledes gaar
Knoldenes Spirer for at være giftige, ligesom
der er forefaldet Forgiftningstilfælde hos Køer,
der har ædt friske Kartoffeltoppe med deres
Bær. De meget giftige Galnebær, Pigæble (Tavle
II, 5) og Bulmeurt (Fig. 4) er dog Nytteplanter,
idet de i dem forekommende Alkaloider bruges
til vigtige Lægemidler. Det samme gælder den
til Maskeblomstrede hørende Fingerbøl
(Digitalis purpurea).
Giftig Mælkesaft findes hos ikke faa Arter af
Singrønfamilien, saaledes Tanghinia venenifera,
Thevetia Ahouai og Cerbera-Arter. Af den
første og af Cerbera odollam tilberedes Pilegifte,
der ligeledes hentes fra Strychnos toxifera o.
a. Strychnos-Arter af den med Singrønfam. nær
beslægtede Loganiaceernes Fam. Frøene af
Strychnos nux vomica (Rævekager) og af S.
ignatii (Ignatius-Bønner) er meget giftige; de
indeholder Alkaloidet Stryknin. Pilegift faas
endelig ogsaa af Antiaris toxicaria (Upastræet),
der hører til Morbærfam., og som er meget
giftig, selv om de derom gængse Forestillinger
vel er en Del overdrevne.
Bl. de andre helkronede Plantefam. findes
spredte G. Saaledes er Knoldene af Alpeviol
(Kodriverfam.) giftige, medens Stængler og
Blade af Rosmarinlyng og Post (Lyngfam.)
angives at have samme Egenskaber. Den
fleraarige Urt, Sambucus ebulum, en Art Hyld
(Gedebladfam.), Lobelia inflata (Lobeliefam.) og
Lactuca virosa af Kurvblomstrede, der i øvrigt
er yderst fattige paa G., er andre Eksempler;
ingen af dem har dog videre Bet.
En særlig Gruppe G. er de, der fremkalder
Hudsygdomme. Mest kendt er Nældens
kortvarige Smertevirkninger, der hos fremmede
Arter af samme Slægt kan være langt
voldsommere; Giften er lokaliseret i Brændehaar
af en sindrig Bygning. Mælkesaften af
Gift-Sumak (Rhus toxicodendron) fremkalder
Udslet paa Huden, og Ekzem af meget ubehagelig
og langvarig Karakter faas ved Berøring af
Blade og Blomster af de som Stueplanter alm.
anvendte Primula obconica og P. sinensis.
A. M.
Giftrug, se Meldrøjersvamp.
Giftslanger (Toxicophides, Thanatophides),
Slanger, der er forsynede med Giftkirtler og
Gifttænder, som er gennemborede af en Kanal,
gennem hvilken Giften ledes ud i det Saar, der
frembringes ved Slangens Bid. Giftkirtlerne har
en Udførselskanal, der udmunder ved Basis af
Gifttanden. De har i Reglen deres Plads i
Tindingerne, men kan, hos enkelte Former,
forlange sig langt tilbage under Ryghuden, ell.,
som hos andre, strække sig helt ned i
Krophulens forreste Del til Hjertet. Gifttænderne,
der altid er hule og krumme og hos mange
G. (Giftsnogene) forsynede med en Fure langs
Tandens Forside, er fæstede til den korte
Overkæbe, der tillige bærer een ell. fl. Tænder til
Erstatning af Gifttanden, naar denne skiftes
ell. rent mek. brydes af, hvad der hyppig sker,
naar Slangen angriber. Hos Giftsnogene bærer
Overkæben tillige nogle faa Tænder af alm.
Form og Bygning. Gift- og Erstatningstænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
