Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giftsnoge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendt i rette Tid, synes at kunne gøre Gavn;
desværre vil det dog selvfølgelig ofte ikke være
muligt at skaffe det, just naar det behøves. Det
har fra gl Tid tiltrukket sig megen
Opmærksomhed, at de ind. Gøglere tilsyneladende uden
mindste Frygt behandler Brilleslangerne, som
om de var aldeles uskadelige. Det har
tidligere været en alm. Antagelse, at
Slangetæmmerne har afbrudt Slangens Gifttænder,
forinden de begynder paa deres Kunster og
Besværgelser, men dette er i Reglen ikke
Tilfældet. Deres Kunst beror paa et nøje
Kendskab til Slangens Naturel og Sædvaner (se
Slangebesværgelser). — Den ægypt.
Brilleslange, Naja haje L., er ligesom den ind.
berømt fra Oldtiden. Grækerne og Romerne
kaldte den Aspis, Ægypternes Navn for den
var Ara. Den betragtedes af de gl. Ægyptere
som et helligt Dyr, hvis Billede var indhugget
i Templerne og bares af Kongen som Tegn paa
hans Højhed og Værdighed. De ægypt.
Slangebesværgere har opnaaet stor Berømmelse ved
deres Herredømme over Araen. Naar denne
pludselig trykkes paa et bestemt Sted i Nakken,
bliver den aldeles stiv og ubevægelig som en
Stok, og det er vel dette, der har givet
Anledning til den bib. Fortælling om Aron, der
»kastede sin Stav for Farao, og Staven
forvandledes til en Slange«. Under Navnet Naja haje
har forsk. Forf. beskrevet fl. nærstaaende
Naja-Arter, der lever i Afrika og de nærmest
tilgrænsende Dele af Asien. Deres Farve er
overordentlig variabel. De ægypt. Former er ofte
straagule paa Oversiden og lysegule paa
Undersiden. Andre er brune ell. næsten helt sorte
foroven, gulhvide ell. ret mørke forneden. Den
brillelignende Figur, der er karakteristisk for
Naja tripudians, forekommer kun sjælden —
og tillige mindre tydelig — hos de afrikanske
Brilleslangér. Fl. af de afrikanske Former er
større end Naja tripudians, saaledes Naja
melanoleuca Matschie, der er 2,4 m lang og har
sit Hjem i det tropiske Afrika. Naja nigricollis
Reinh., der lever i Afrika fra Senegambien og
Øvreægypten til Angola og Transvaal, bliver 2
m lang. Den Naja-Art, der af de fleste
Forskere nutildags betegnes som Naja haje L.,
bliver derimod kun 1,2 m lang. Den har sit Hjem
i Landene omkr. Sahara, i Østafrika og
Sydpalæstina. Naja bungarus Schleg. (N.
ophiophagus Cant.) er den største af alle Brilleslanger.
Den opnaar den for en Giftslange kolossale
Størrelse af 3,9 m. Der kendes endog enkelte
Individer paa noget over 4 m’s Længde. Den
er ikke i Stand til at udvide en saa stor Del
af Halsen skiveformet som de fleste andre
Brilleslanger. Paa Halsen har den 19—21
Rækker af Skæl, paa Midten af Legemet kun 15.
Farven er meget variabel: gul, brun ell. sort
paa Ryggen, paa Bugen bleg gulgrøn. Den
udrydder en Mængde Slanger og Øgler. Bl.
Australiens talrige Giftslanger er Sortslangen
Pseudechis porphyriacus Shaw den berømteste.
Den har en Længde af c. 1,6 m og lever i
største Delen af Nyholland. Hovedet er lille,
men tydelig afsat fra Halsen. Kroppen er
langstrakt og trind. Halsen forholdsvis lang og
spids. Skællene er ordnede i 17—21 Rk. Bag
ved de furede Gifttænder findes i hver
Overkæbe 2—3 solide Tænder. Farven er paa
Oversiden glinsende sort ell. brunsort, hos Hunnen
brun. Den Række af Skæl, der sidder nærmest
Bugskinnerne, har en stærk rød Farve.
Undersiden er smuk blegrød. Denne og andre af
Australien’s farlige G. er meget frygtede af
Befolkningen og stærkt forfulgte. Ejendommeligt
er det, at Faarene ofte springer hen paa
Giftslangerne og tramper dem ihjel med Fødderne.
Det er sandsynligt, at Faarene saavel som
Kvæget hyppigt dræbes ved deres Bid.
Den anden Underfamilie Havslangerne
(Hydrophiinae) er særlig let kendelige ved
deres sammentrykte Svømmehale. Hovedet er
forholdsvis lille og beklædt med store
uregelmæssige Plader; Øjnene er smaa —
undertiden særdeles smaa — og har rund Pupil.
Næseboerne vender opad og kan lukkes ved
en Klap. Halsen er tynd. Kroppen er fortil
næsten trind, men bagtil ofte stærkt
sammentrykt. Den er beklædt med temmelig smaa
kantede Skæl, der ikke er saa tydelig taglagte
som hos de fleste andre Slanger. Bugskinnerne
er i Reglen smaa, ikke meget større end alm.
Skæl. Halen er ganske kort og ligner en paa
Kant stillet Aare. Havslangerne har korte,
furede Gifttænder, bag hvilke der paa
Overkæbebenet sidder 2—18 alm. Gribetænder. Det er
et ejendommeligt Forhold, at disse
Gribetænder hos nogle af Slægterne er furede.
Angaaende disse Slangers indre Bygning maa det
fremhæves, at Lungerne er meget store, hvad
der staar i Forbindelse med, at de kan opholde
sig lang Tid under Havets Overflade, før de
behøver at komme op for at aande. Det er en
Ejendommelighed ved Skelettet, at saavel
Torntappene som Hypapofyserne er
overordentlig stærkt udviklede i Haleregionen. Der
kendes c. 70 Arter af Havslanger, for største
Delen middelstore Former, fra c. 0,5 til 2,5 m’s
Længde. Med en enkelt Undtagelse er de alle
marine Former, de er udbredte i det indiske
og stille Hav, fra Øst- og Sydafrika til
Amerika’s Vestkyst og fra Japan til Nyholland. De
forekommer hyppigst i Nærheden af Land, men
sjælden helt inde ved Kysterne. En enkelt
Slægt Platurus gaar dog undertiden paa Land.
Ude i det aabne Hav træffes undertiden enkelte
Individer, der sandsynligvis er drevne derud
ved Storm og Søgang. De ynder roligt, ikke
meget dybt Vand og forekommer hyppig i
Stræder mellem Øer, maaske til Dels fordi der her
findes en større Rigdom af de Dyr, der tjener
dem til Føde: Fisk, Krebsdyr o. a. I
Modsætning til andre Slanger samles de ofte i
mægtige Flokke. Naar de i roligt Vejr — efter at
have spist sig mætte — dorske flyder om paa
Havets Overflade, bliver de hyppig et Bytte for
Hajer og Rovfugle. Arterne af Slægten
Platurus er de Havslanger, der mest ligner de andre
G. Hovedet er dækket af temmelig
regelmæssige Skjolde; Næseboerne er noget sidevendte.
Kroppen, der i hele sin Længde er temmelig
trind, er beklædt med glatte, taglagte Skæl.
Bug- og Haleskinnerne er forholdsvis store.
Den mest bekendte Art er Platurus
laticaudatus L., der naar en Længde af c. 1 m. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
