- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
690

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gifttænder - Gifu - Gig (Enspænderkøretøj) - Gig (Baad) - Giganter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hen imod dens Spids. Ogsaa hos lavere Dyr
findes stundom Dannelser, der efter deres
Funktion kan betegnes som G.; saaledes er blandt
Bløddyrene en lille Gruppe af
Forgællesneglene, de saakaldte Toxoglossa, udstyret med
en Tungerasp (Radula), gennem hvis
naaleformede, stundom med Modhage forsynede, hule
Tænder Sekretet fra en stor Giftkirtel
udtømmes.
(A. C. J.). R. H. S.

Gifu, Imaîzumi, By i Japan, ligger paa
Hondo nogle km fra Biva-Søens nordøstlige
Bred. (1908) 36505 Indb. G. ligger i en Egn, der
i ualmindelig Grad hærges af Jordskælv. I
Tiden fra Oktbr 1891 til Marts 1892 iagttog man
saaledes i G. 2588 Jordrystelser.
M. V.

Gig (eng.), Enspænderkøretøj paa to høje
Hjul med et Sæde, hvori Plads til 1 à 2
Personer.
O. P.

Gig (Søv.), en langstrakt, smal, letroende
Baad, der i Orlogsskibe benyttes (navnlig
tidligere) til Chefens personlige Tjeneste, og som
ros enkeltbænket med 6—8 Aarer (se Baad).
H. P. C.

Giganter, i den græske Mytologi
overmenneskelige, med ubændig Kraft, men ogsaa med
tilsvarende Trods og Hovmod udstyrede Væsener.
I Iliaden nævnes G. ikke, hvorimod de i
Odysseen omtales som et i det fjerne Vesten boende
ondsindet Folk med Kæmpekræfter, men Døden
underkastede ligesom Menneskene. G. hører
altsaa hos Homer som Kykloper og Fæaker til de
Folk, som Grækernes Indbildningskraft havde
skabt, og hvormed de befolkede de dem helt
ukendte fjernere Egne af Jorden. Hos Hesiodos
er G. guddommelige Væsener, opvoksede af
Jorden (Ge ell. Gaia), frembragte af de Draaber, der
faldt paa Jorden, da Uranos berøvedes sin
Manddomskraft. Hesiodos taler om deres straalende
Vaaben og om Spydene i deres Hænder, men
der findes ikke hos ham, i alt Fald ikke i de
Dele, vi endnu har tilbage, nogen Hentydning
til, at G., som det siden idelig fortælles, havde
rejst sig til Kamp imod Guderne. Hos den flg.
Tids Digtere og de senere Forfattere, som har
øst af dem, spiller derimod
Gigantomachien (Gigantkampen) en fremtrædende Rolle.
Det var Gaia, Jorden, som æggede G. til Kamp
imod Zeus og hans Slægt for at hævne
Titanerne, der var nedstyrtede i Tartaros. Som
Kampens Skueplads nævnes Flegra, som man
snart søgte i det yderste Vesten, snart i
Omegnen af Neapel paa de flegræiske Marker. I
Kampen slynger G. Klippeblokke imod Guderne
og taarner, som det særlig beskrives hos
Digterne fra den augustæiske Tid, det ene Bjerg
oven paa det andet for at storme Himmelen.
Men Zeus spalter Bjergene ved sit Lyn og
begraver G. derunder, medens andre Guder
kaster endog hele Øer oven paa de G., med hvilke
de kæmper. I Kampen deltog foruden Zeus
især Ares og Athena, men ogsaa Poseidon,
Hermes, Artemis, ja selv Dionysos o. a. kæmper
med. Da G. var guddommelige Væsener, kunde
Guderne ikke uden videre berøve dem alle
Livet; de maatte dertil have Hjælp af
Mennesker ell. Halvguder. Derfor kaldes Herakles til
Hjælp i Kampen, og hans Pile dræbte flere G.
En af de fornemste G. var Enkelados, som
maatte ligge under enten for Zeus’ Lyn eller
for Athena’s Gorgoskjold. Efter andre
begravedes han under Ætna. Porfyrion, der vilde
tage Hera med Vold, fældedes af Zeus’ Lyn og
Herakles’ Pile. Alkyoneus, der var usaarlig
i sin Hjemstavn, slæbtes bort af Herakles, som
derpaa nedlagde ham med sine Pile. Efialtes
blendedes paa sit højre Øje af Herakles, paa
sit venstre af Apollon; Eurytos dræbtes af
Dionysos med Thyrsos, Klytios af Hefaistos med
glødende Metalklumper, Polybotes forfulgtes af
Poseidon over Havet, og da han kom til Kos,
rev Poseidon et Stykke af Øen og kastede det
over G., Pallas blev slaaet af Athena o. s. v.
G. sammenblandedes ofte med Titanerne, og
nogle af disse nævnes stundom som Deltagere i
Kampen mod Guderne. I Beskrivelsen af
Enkelthederne i Kampen med G. hersker der
ikke ringe Forskelligheder. Af digteriske
Skildringer, der er levnede os, kan vi nævne Ovid’s
og Claudian’s. I Kunsten fremstilledes
Kampene med G. ofte, saaledes ikke sjælden paa
Vaser, nogle Fremstillinger naar næsten op til
Aar 600 f. Kr. Plastiske Fremstillinger af
Kampene med G. træffes ogsaa allerede tidlig;
saaledes paa det megariske Skatkammer i Olympia,
paa Metoper i Selinunt og paa Parthenon i
Athen. Feidias havde her ogsaa smykket
Indersiden af det Skjold, hvortil hans Tempelbillede
af Athena støttede sig, med Fremstillingen af
disse Kampe. Her som paa alle Fremstillinger
fra ældre Tider fremstilledes G. som
Mennesker, ligesom ogsaa deres Modstandere,
Guderne, havde ren Menneskeskikkelse. I den
senere Tid, omtr. fra Alexander den Store’s.
Dage, fremstilledes G. derimod ikke mere i fuld

Athena i Kamp med en Gigant (efter en antik<bBronze i Rom).
Athena i Kamp med en Gigant (efter en antik

Bronze i Rom).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free