- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gigli, Girolamo - Giglio - Giglioli, Enrico Hillyer - Gignac - Gigout, Eugène - Gigoux, Jean François - Gigt (Sygdom)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ret muntre, men ikke videre betydelige; i sin
Tid vandt de Bifald, navnlig Don Pilone, en
Efterligning af Molière’s Tartuffe, og La
Sorellina di Don Pilone
. Hans samlede Værker
udkom i Haag 1797 (5 Bd).
(E. G.). E. M-r.

Giglio [’dзiljo], ital. Ø i det Toskanske Hav,
15 km V. f. Monte Argentario, hører til Prov.
Grosseto og er 21 km2 stor med (1911) 2300
Indb. Den er bjergfuld (498 m) men frugtbar og
har betydelige Granitbrud. Den største Del af
Befolkningen lever i Landsbyen G. og
Havnepladsen Porto; de beskæftiger sig med
Vinavl, Kvægavl og Fiskeri.
C. A.

Giglioli [dзi’ljoli], Enrico Hillyer, ital.
Zoolog, f. 13. Juni 1845 i London, d. 15. Decbr
1909. Han tilbragte sin Ungdom i Genua og
Pavia, blev 1864 Prof. i Naturhistorie i Casale
Montferrato, foretog 1865 en større
videnskabelig Rejse og blev 1868 ansat ved det
naturhistoriske Mus. i Firenze, hvor han 1874 blev
Prof. ved Instituto di studi superiori. Af hans
Skr kan nævnes: Note intorno alla fauna
vertebrata dell’ oceano
(1870), Studii craniologici
sui cimpanzé e altre scimmie
(1872), Zoologia
della Magenta. I Cetacei
(1874), Ricerche
intorno alla distribuzione geografica dei
vertebrati
(1875), La scoperta di una fauna abissale
nel Mediterraneo
(1881), Iconografia dell’
avifauna italica
(1878—92) samt Avifauna italica,
der er kommet i 2 Udg. (1886 og 1889) og
yderligere er suppleret ved fl. Tillæg.
(J. C.). R. H. S.

Gignac [зi’njak], By i det sydlige Frankrig,
Dept Hérault, Arrond. Lodève, ved venstre Bred
af Hérault, har nogen Industri (Essenser,
konserverede Oliven) og Vinhandel. (1911) 2538
Indb.
G. Ht.

Gigout [зi’gu], Eugène, fr. Musiker, f. 23.
Marts 1844, var Elev af Saint-Saëns og Lærer,
først ved den Niedermeyer’ske Kirkemusikskole,
siden ved en af ham selv grundet Organistskole.
Han var Organist ved Skt Augustin og rejste
meget paa Koncertrejser — herigennem og
ved Udgivelsen af et stort Antal
Orgel-Kompositioner, baade til Koncert- og kirkeligt Brug,
er hans Navn blevet kendt.
W. B.

Gigoux [зi’gu], Jean François, fransk
Historiemaler og Litograf, f. 8. Jan. 1809 i
Besançon, d. 12. Decbr 1894 i Paris. G. var Elev
af École des beaux arts, debuterede paa
Salonen 1832; han malede, paavirket af Géricault
og Sigalon, med effektfuldt Emne og saftig
Kolorit Historiebilleder som »Lionardo da Vinci’s
Død« (1833, Mus. i Besançon), »Napoleon
Aftenen før Austerlitz-Slaget« (Mus. i Besançon),
»Kleopatra’s Død« (1850, Mus. i Luxembourg),
desuden en Mængde kirkelige Malerier (»Den
barmhjertige Samaritan« (Mus. i Luxembourg),
Arbejder for Kirkerne St Gervais, St Germain
l’Auxerrois, Ste Marguerite i Paris etc.). Større
Bet. fik han som Portrætmaler; udmærkede
Portrætter af Socialisten Fourier (Mus. i
Luxembourg), Fyrst Radzivill, Kong Jérôme,
Lamartine, J. Simon, Kunstnerne Delaroche,
Delacroix, Bonnat, Henner etc. »Ung Pige«
(Luxembourg-Mus.), med den lettere og klarere Kolorit,
betegnede en ny og senere Retning i hans
Kunst. G. var en af Frankrigs betydeligere
Litografer: Illustrationer til Béranger’s Sange,
senere til Gil Blas (meget populære, henved
600) m. m. Han skrev den anekdotefyldte
Causeries sur les artistes de mon temps (1885).
(Litt.: A. Estignard, J. G., sa vie, ses
œuvres, ses collections
[Besançon 1895]; H.
Jouin
, H. G. [1896]).
A. Hk.

Gigt. Under Benævnelsen G. sammenfattes
populært mange forsk. sygelige Tilstande. De
karakteriseres hovedsagelig ved Smerter i Led
ell. Muskler, hyppigt ledsagede af større ell.
mindre Svulst. Saadanne Tilfælde kan have højst
forsk. Oprindelse. F. Eks. kan »G. i Armen«
bl. a. skyldes reumatiske Lidelser, Neuralgi,
Hjerte- ell. Leverlidelse, lige saa vel som den
ægte G. Men det er kun denne Arthritis urica,
som vil blive omtalt her. Denne Lidelse er en
Stofskiftesygdom og skyldes en uregelmæssig
Nedbrydning af Organismens Nucleinstoffer.
Man kender endnu ikke fuldstændig, hvilken
Rolle de forsk. Nedbrydningsprodukter spiller
ved G. Dog ved man, at det er Puringruppen,
hvortil Urinsyren hører, der har
overvejende Bet., idet disse Stoffer ikke spaltes ell.
udskilles paa normal Maade, hvorfor de til
Tider holdes tilbage i Blodet. Der kan herved
opstaa de dels akutte, dels kroniske
Sygdomsfænomener, som karakteriserer G.

G. var velkendt allerede i Oldtiden. Man
havde alt da iagttaget, at den var knyttet til
yppig Levevis, derfra Arthritis divitum.
Imidlertid findes den ogsaa hos Individer, der
hverken er hengivne til Bordets Glæder ell.
forfaldne til Alkohol. Thi ogsaa andre Forhold
kan spille en Rolle. G. optræder ikke med
samme Hyppighed overalt. Den er f. Eks.
almindeligere i den nordlige Del af Europa end
i den sydlige, alm. i England end i andre
europ. Lande. Foruden Levevis (Kød, stærkt
Øl etc.) spiller sikkert ogsaa Klimaet en Rolle
herved. Arvelighed har en stor Bet. Ved
Blyforgiftning kan der optræde typiske Gigttilfælde,
den saakaldte Blygigt. G. opstaar sædvanlig i
den modne Alder, men kan optræde i alle
Aldre, ogsaa hos Børn. Det typiske Gigtanfald
kommer pludseligt, oftest om Natten, og viser
sig ved stærke Smerter, snart i et Led, snart
i et andet. Hyppigst er den store Taa angrebet
(Podagra), sjældnere Knæled (Gonagra),
Haandled (Chiragra) ell. andre Led. Anfaldene
ledsages ofte af høj Feber, alm. Ildebefindende og
Mavetilfælde. Der kommer Svulst af det
angrebne Led. I og omkr. Leddet kommer der
Aflejring af Urinsyre. Svulsten svinder efter
Anfaldet, men ofte ikke fuldstændig. Specielt
kan Urinsyreaflejringen holde sig, ligesom man
hos Gigtpatienter ofte andet Sted finder
Udskillelse af Urinsyre, saaledes paa Ørerne
(Tophi). Ved Siden af og i Tilslutning til det akutte
Anfald finder man ofte kroniske Ledtilfælde ell.
andre mere ell. mindre atypiske Fænomener.
Der kan saaledes findes Neuralgier, som kan
skyldes Tryk paa Nervestammer af udskilt
Urinsyre. Der kan komme Nyrelidelser,
bestaaende i en kronisk Nyrebetændelse,
ligeledes Udskillelse af Grus og Sten i Nyrerne.
Man kan se G. som Aarsag til Arteriosklerose
og forsk. Øjenlidelser. Desuden de Symptomer,
som man har beskrevet karakteristisk for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free