- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
693

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gigt (Sygdom) - Gigt (Munding) - Gigtfeber - Gigtgas - Gigtknude - Gigtkæde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

urinsur Diatese. Behandlingen af det akutte
Anfald bestaar i Ro, Omslag. Salicylbehandling
har ofte en gavnlig Virkning, ligesaa
Colchicumpræparater, som er brugte i Aarh. Et ganske
nyt Middel er Atofan, som, foruden at virke
smertestillende, paa en Maade virker specifikt,
idet det bevirker forøget Udskillelse af
Urinsyre. Man maa ofte anvende Opiumspræparater
for Smerterne. Uden for Anfaldene søges først
og fremmest Regulering af Diæten. Foruden de
»endogene« Purinstoffer, som dannes ved
Stofskifteomsætningen i Organismen, tilføres der
desuden »eksogene« Purinstoffer med Føden.
Det gælder da om at indrette denne, saa at
den indeholder saa faa Purinstoffer som
muligt. Man giver derfor overvejende
lacto-vegetabilsk Kost, Æg, men kun lidt Kød. Man
undgaar parenkymatøse Organer (Brisler, Lever,
Nyrer etc.). Man giver rigelig Mængde Vædske.
Fra gl Tid gives alkalisk Vand fra de talrige
Kilder, som findes ved Badesteder som Vichy,
Wiesbaden, Karlsbad o. fl. Man kombinerer
Drikkekuren med Badbehandling.
H. I. B.

Gigt (Gicht) er den øvre Munding af en
Skaktovn, hvorigennem Malmen og Kullene
bliver bragte ind i Ovnen.
A. G.

Gigtfeber (Febris rheumatica,
Rheumatismus articularis acútus, Polyarthritis
rheumatica
) er en akut febril Sygdom med smertefulde
Hævelser af Ledene. 8—14 Dage forud for
Ledtilfældene har der ofte været Halsbetændelse;
det maa i saadanne Tilfælde antages, at det er
denne, som har foraarsaget G. Feberens Højde
svarer i Reglen til Ledaffektionens
Udstrækning, og ligesom denne er springende fra det
ene Led til det andet uden nogen
Regelmæssighed, er ogsaa Feberen uden bestemt Type.
Feberen ledsages i øvrigt af de sædvanlige
Symptomer, alm. Ildebefindende, Madlede, Tørst,
Hovedpine, Svimmelhed o. s. v., kun er
Kuldefornemmelser kun sjælden til Stede; derimod
er en meget stærk Sved karakteristisk for G.
Ledaffektion en er Sygdommens Hovedsymptom
og bestaar i, at Ledet svulmer op p. Gr. a. en
Vædskeudsvedning i Ledkapselen og Hævelse af
Ledets Omgivelser, og dette sker under
Smerter, der kan være meget betydelige. Da der i
Reglen angribes fl., ofte mange Led paa een
Gang, og ny Led afficeres efterhaanden, endnu
inden de allerede angrebne er blevne normale,
kan undertiden de fleste af Legemets Led
omtrent samtidig være Sæde for Hævelse og den
dermed forbundne Smerte og Ubevægelighed,
saa at Patienten ikke kan røre et Lem. Alle
Led kan angribes, ogsaa Hvirvelsøjlens,
Bækkenets, Kæbeledet, men de hyppigst afficerede
er Ekstremiteternes større Led. Ofte angribes
ogsaa Senerne paa lgn. Maade.

Af større Bet. end Ledaffaktionen, der i
Reglen — om end efter lang Tids Forløb —
svinder uden at efterlade Følger, er dog de
Lidelser, der næsten konstant ledsager G., nemlig
Affektionen af Hjertet, enten af dettes Klapper,
ell. af den serøse Hinde, der omgiver det,
Hjerteposen, af hvilke den førstnævnte ofte er
lidet fremtrædende under G., medens den
sidstnævnte bidrager stærkt til Kortaandethed og
undertiden er faretruende. Begge Affektioner
kan efterlade Forandringer i Hjertets
Struktur, der først senere præsenterer sig som en
Hjertesygdom (Klappefejl, Sammenvoksninger).
Tilsvarende Symptomer findes ogsaa fra
andre serøse Hinders Side, især Lungehinden
(Lungehindebetændelse). Derimod gaar
Lungerne selv fri. I Tilslutning til G. ses undertiden
Chorea.

Medens Feberen ved G. under alm. Forhold
ikke er særdeles betydelig, kan den dog
undertiden uden paaviselig Aarsag naa ekscessive
Grader, saa højt, at Døden bliver uundgaaelig.
Denne Hyperpyreksi, hvor Temp. gaar op til
41—42 ell. derover, ledsages af stærk Uro,
Delirier, lette Trækninger og kaldes
Cerebralreumatisme; den er ikke hyppig,
men meget farlig. Ellers er G. for saa vidt en
godartet Lidelse, som den i Reglen ender med
Helbredelse og ikke medfører andre Farer end
dem, en blivende Hjertesygdom kan forvolde.
G.’s Varighed er noget forsk., i lettere
Tilfælde et Par Uger, i sværere fl. Uger eller
endog Maaneder; men der er dog en stor
Tilbøjelighed til Tilbagefald, og den, der een Gang
har haft G., er udsat for at angribes deraf
senere, ofte efter mange Aars Forløb. G.
angriber især yngre Individer, ikke sjælden
ogsaa Børn, Mænd og Kvinder omtr. med lige
Hyppighed. Den optræder ikke epidemisk, men
er dog hyppigere i visse Lande end i andre,
især i fugtige, kolde Egne, hyppigere i den
kolde Aarstid end i den varme, hyppigere hos
Individer, især af den arbejdende Klasse, der
er udsatte for Kulde og Fugtighed. G. regnedes
derfor ogsaa tidligere til de reumatiske
Lidelser, til dem, der antages at skyldes Forkølelse.
G. er en Infektionssygdom, hvor Infektionen
sædvanlig først angriber Svælget og senere
Hjerteklappen, de serøse Hinder og Led. Det
er ikke sikkert, hvorvidt disse sidste Lidelser
skyldes direkte bakteriel Paavirkning, ell. om
de først optræder sekundært ved Toksiner.
Mikroben er ikke kendt.

Behandlingen gaar hovedsagelig ud paa at
lejre Patienten saaledes, at de angrebne Led
holdes saa rolige som muligt. De dækkes
desuden med varme Omslag, uldne Stykker, Vat,
Tjærejute ell. Værk. Siden Midten af 1870’erne
anvendes desuden Salicylsyrepræparater, der
har vist sig at have en særlig Virkning paa G.,
og man har ved dette Middel været i Stand til
at afkorte Sygdommen. Derved har
Salicylbehandlingen i mange Tilfælde været i Stand
til at forhindre, at der opstaar Hjertetilfælde.
Paa Hjertelidelser synes Salicylpræparaterne
ikke at have nogen direkte gavnlig Virkning,
men sikkert heller ikke nogen skadelig. Ogsaa
Antipyretica, som f. Eks. Antipyrin, har vist
sig som gode Midler, de benyttes derfor, hvor
Salicyl ikke taales.
(A. F.). H. I. B.

Gigtgas, se Jern (Jernets Metallurgi).

Gigtknude kaldes populært de Knuder, som
dannes i og omkr. Leddene ved Arthritis urica
og ved kroniske reumatiske Sygdomme.
H. I. B.

Gigtkæde, en af fl. Led bestaaende Kæde,
sammensat af Kobber- og Zinkplader ell. -Traade
i den Hensigt, at derved skulde opstaa en
galvanisk Strøm, som kunde anvendes lige over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free