Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gilbert, Grove Karl - Gilbert, Henry - Gilbert, John - Gilbert, Ludwig Wilhelm - Gilbert, Nicolas Joseph Laurent - Gilbert, René - Gilbert, William - Gilbert, William Schwenck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
United States Geological Survey. G. har især
beskæftiget sig med den dynamiske Geologi.
Nævnes kan saaledes hans Undersøgelser over
det flydende Vands Erosion og Daldannelsen,
over Bølgeslagets Virkning paa Indsøers Kyster,
over Lakkolither samt over Jordskælv. Af hans
Afh. kan fremhæves Geology of the Henry
Mountains (1877), Lake Bonneville (1890), A
Theory of the Earthquakes of the great Basin
(1884) samt The transportation of débris by
running water (1914).
J. P. R.
Gilbert [’gi£bət], Henry, eng.
Agrikulturkemiker, f. 1. Aug. 1817 i Hull, d. 1902. G.
mistede i sin yngre Alder sit ene Øje ved et
Vaadeskud og var som Følge af den herved
forvoldte Sygelighed i nogle Aar ude af Stand til
at arbejde; senere studerede han ved Univ. i
Glasgow, hvor han navnlig helligede sig til
Kemien, derefter opholdt han sig i London; en
kort Tid studerede han under Liebig i Giessen,
hvor han tog Doktorgraden. Senere var han
Assistent hos A. E. Thomson i dennes kemiske
laboratorium, lagde sig derpaa efter teknisk
Kemi og traadte sluttelig 1843 i Forbindelse
med J. B. Lawes i Rothamstedt. Herfordshire,
sammen med hvem han i den flg. Aarrække
deltog i en Række vigtige Undersøgelser
vedrørende Landbrugskemi og Fysiologi. Her har
han udført mange betydningsfulde Arbejder,
der ofte er offentliggjorte under Lawes’ Navn,
og som har givet Anledning til flere
Diskussioner, i hvilke blandt andre Liebig tog Del.
(O. C.). R. K.
Gilbert [’gi£bət], John, Sir, eng.
Historiemaler og Illustrator, f. 1817 i Blackheath ved
London, d. 5. Oktbr 1897 smst. Som Kunstner
nærmest Autodidakt debuterede han 1836 med
Akvarellen »Richard af Gloucester fængsler
Lord Hastings«, blev 1872 Associate. 1876
Medlem af Londons Akademi, adlet. Det historiske
Genrebillede (især Shakespeare’ske Emner) var
hans Fag; han var en fantasirig Kunstner med
Blik for det karakteristiske, overordentlig
produktiv med Sans for det maleriske Anslag,
mindre for Gennemførelsens Finhed. Kendte
Værker bl. m. a.: »Don Quijote og S. Pansa«,
»Gil Bias’ Opdragelse«, »T. Becket myrdes«,
»Rytterangreb ved Naseby 1645«, »Rubens og
Teniers«, »Dronning Margrethe ved Tewkesbury
1471«, »Jeanne d’Arc’s Indtog i Orléans«,
Akvarellerne: »Richard II giver Afkald paa Tronen«
(1861) og »Othello og Desdemona for Dogen«;
mange Portrætter. Særlig hans
Illustrationsvirksomhed gjorde ham berømt: for Ill. London
News, til D. Quijote, G. Blas, Hudibras og
Shakespeare. 1893 skænkede han en stor
Mængde af sine Billeder til Manchesters, Liverpools
og Londons Malerisamlinger.
A. Hk.
Gilbert [’gelbært], Ludwig Wilhelm, tysk
Fysiker, f. 12. Aug. 1769 i Berlin af fr. Slægt,
d. 7. Marts 1824. 1795 blev han Docent i
Matematik og Fysik i Halle, 1801 Prof. i Fysik og
Kemi smst. 1811 kom han til Leipzig som Prof.
i Fysik, og her blev han til sin Død. G. har
mindre gjort sig fortjent ved originalt Arbejde
end som Samler og især som Udgiver
(1798—1824) af »Annalen der Physik« efter Gren’s
Død.
K. S. K.
Gilbert [зil’bæ.r], Nicolas Joseph
Laurent, fr. Digter (1751—80); f. i Lothringen
dreves han 1774 til Paris af en brændende
Lyst til poetisk Berømmelse. Da han ingen
Anerkendelse fandt, slog hans Egenkærlighed
ind, og hans Pen skærpedes til spids og
rammende Satire over Tiden og dens Mænd. Hans
kraftige Talent rettede især tunge og heftige
Angreb paa Encyklopædisterne, deres golde
Rationalisme og tørre Smaalighed, over hvilken
han satiriserede i den ægte og sande Følelses
Navn. Af disse Satirer kan fremhæves Le XVIIIe
siècle, satire à M. Fréron (1775), Mon apologie
(1778) o. a. Trods stadig Kamp med Formen
slog hans stærke og opr. Digternatur ofte
igennem, og han er ikke helt med Urette kaldt
»Frankrigs Juvenal«. Fattig og forladt, bitter
og til sidst vanvittig kvalte han sig selv paa
Hospitalet Hôtel-Dieu, hvor han var indlagt
efter at være styrtet med Hesten. At han var
en virkelig Lyriker i den nyere Tids Forstand,
fremgaar af det inderlige Afskedsdigt Adieux
à la vie, han skrev ikke mange Dage før sin
Død. Alfred de Vigny har i Stello skildret hans
tillige med to andre ulykkelige Digteres Liv,
André Chenier og Chatterton. Œuvres
complètes udkom 1823 ved Mastrella (ny Udg. 1859),
Œuvres choisies 1893 ved Huot. (Litt.:
Laffay, Le poète G. [1898]).
S. Ms.
Gilbert [зil’bæ.r], René, fr. Maler. f. 1857
i Paris. Han er Elev af sin Fader, Radereren
Achille G., og har skabt sig et Navn ved
udmærkede Pasteller: Reprisseur de tapisseries
(Luxembourg), »Nøgen hvilende Kvinde« (1893,
Mus. i Cannes), Portræt af Faderen (købt af
Staten) m. m.
A. Hk.
Gilbert [’gi£bət], William, eng. Læge og
Fysiker, f. 1540 i Colchester, d. 30. Novbr 1603.
Efter at have studeret i Cambridge nedsatte
han sig 1573 som Læge i London og blev
Livlæge hos Dronning Elisabeth. Sin Berømmelse
har han især erhvervet sig ved en Bog De
Magnete, Magneticisque corporibus et de Magno
Magnete Tellure, Physiologia Nova, som han
udgav 1600, og som er det første betydelige
fys. Værk, der er udkommet i England. Hans
Hovedsætning er den, at Jorden selv er en stor
Magnet, og at man derved kan forklare
Magnetnaalen forsk. Stillinger paa forsk. Steder
af Jorden. Ogsaa paa elektriske Forhold
kommer han ind.
K. S. K.
Gilbert [’gi£bət], William Schwenck,
eng Lystspil- og Farcedigter (1836—1911),
studerede ved Londons Univ. og blev 1864
Sagfører ved Inner temple. Han var en Tid
Medarbejder ved Vittighedsbladet Fun, og hans
komiske, formelt yderst velformede, Digte i
Louis Caroll’s Manér, undertegnet »Bab«,
udkom senere som Bab Ballads. More Bab
Ballads, Songs of a Savoyard. Hans første
Lystspil Dulcamara blev opført 1866 og gjorde
megen Lykke. Han har senere skrevet en lang
Rk. dram. Arbejder af meget forsk. Art, af
hvilke kan nævnes: An Old Score, The princess
(Parodi paa Tennyson’s Digt af s. N.), Ages
ago, Creatures of Impulse, A sensation novel,
The palace of Truth (1870), et Eventyrskuespil,
Pygmalion and Galatea (1871). The wicked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
