Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gilbert, William Schwenck - Gilbert de la Porée - Gilbertiner - Gilbertit - Gilberton - Gilberts-Øerne - Gilbjerghoved - Gil Blas - Gilboa - gild - Gildas - Gilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
world (1873). I det flg. Aar kom de alvorlige
Skuespil Charity og Sweethearts. 1879 skrev
han Gretchen, et mislykket Forsøg paa et
Faust-Drama. Desuden har han som Arthur
Sullivan’s Medarbejder skrevet en Række
Operettetekster som Trial by Jury, The sorcerer,
Her Majesty’s Ship Pinafore (1879), Jolanthe
(1882), The Mikado (1885) o. fl. Af hans
samlede Værker er udkommet: Original Plays (2
Bd, London 1875—81).
(T. L.). I. O.
Gilbert de la Porée [зil’bæ.r-dö-la-på’re]
(Porretanus), fransk Skolastiker, f. i
Poitiers c. 1070, d. smst. 1154. G. var Lærer i
Filosofi og Teologi i Chartres, Paris og Poitiers,
paa hvilket sidste Sted han 1142 blev Biskop.
Som skolastisk Teolog var han nærmest Realist,
hans Yndlingsforfattere var Plato, Aristoteles
og Boethius. Paa Kirkemøderne i Paris og
Reims blev han anklaget for Vranglære m. H.
t. Treenigheden, idet han beskyldtes for at
lære en Firenighed. Den hellige Bernard var
hans Modstander, men mange stod paa G.’s
Side, og ved sin milde Færd forsonede han sine
Modstandere, saa han trods sin Vranglære
beholdt sin Bispestol.
L. M.
Gilbertiner, Munke- og Nonneorden, stiftet
1135 af Gilbert fra Simpringham i England
efter Benedikt’s Regel og stadfæstet 1148 af
Paven. Munkene blev senere regulerede
Korherrer. Ordenen, der aldrig kom uden for
England, gik til Grunde under Henrik VIII’s
Klosterstorm.
L. M.
Gilbertit, en hvid, silkeagtig glinsende Varietet
af Kali-Glimmer, der bl. a. forekommer i
Cornwalls Tinlejer.
(N. V. U.). O. B. B.
Gilberton [’gi£bətən], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 16 km N. f. Pottsville
mellem storartede Kulgruber. (1910) 5400 Indb.
H. P. S.
Gilberts-Øerne [’gi£bəts-]. Kingsmill-Øer,
britisk Øgruppe i det stille Ocean paa begge
Sider af Ækvator SØ. f. Marshall-Øerne, har
sammen med Ellice-Øerne 430 km2 med 30000
Indb. G. bestaar af en Hovedgruppe og tvende
vestligere liggende Øer Paanopa (Banaba) og
Nauru; Hovedgruppen bestaar af 16 Atoller, af
hvilke de vigtigste er Apaiang, Tarawa, Peru,
Taritari, Nukunau og Nonouti. Befolkningen er
mikronesisk. Øerne er rige paa Kokospalmer,
og den aarlige Produktion af Kopra naar op
til 600 t. Øerne opdagedes 1788 af Marshall og
Gilbert; tidligere var Handelen mest i
Hænderne paa Hamburgerne, nu har særlig amer.
Firmaer sat sig fast her. 1892 kom Øerne under
britisk Protektion. De administreres af
Guvernøren over Fidji-Øerne.
M. V.
Gilbjerghoved, Sjællands nordligste Punkt,
ligger under 56° 7′ 40″ n. Br. i Frederiksborg
Amt, Holbo Herred, Gilleleje Sogn, er omtr. 33
m højt og ses fra Søen som en stejl, skovløs
Klint. Grænsen mellem Kattegat og Sundet
sættes gerne ved en Linie fra G. til Kullen.
H. W.
Gil Blas [’зil-’bla.s], Titel paa en Roman af
Lesage.
Gilboa, det Bjerg, paa hvilket Saul kæmpede
den afgørende Kamp med Filisterne, i hvilken
han og hans 3 Sønner mistede Livet. Iflg.
Eusebius ligger det 6 rom. Mil fra Scythopolis. Nu
djebel fuqu’a, der strækker sig SØ.—NV. langs
Jisreel-Sletten, som det falder brat ned imod;
det danner Vandskel mellem Middelhavet og
Jordan; dets højeste Punkt er 518 m. I sin Tid
var det skovklædt, nu er det bart, og kun den
sydlige Del er opdyrket. Her ligger Landsbyen
Djelbon, hvori det gl. Navn er bevaret.
J. P.
gild, et tidligere i alle nordiske Sprog alm.
Adjektiv, hvis Grundbetydning var: af fuld
Værdi, gyldig (jfr at gælde), dernæst
ogsaa: dygtig, skøn, prægtig o. desl.; i
Gammeldansk var det især alm. i Forbindelsen
g. og gæv. Medens Ordet endnu er i fuld Brug
i Norsk og Svensk og til Dels i danske
Dialekter, maa det i det danske Rigssprog
betragtes som et forældet og blot poetisk Ord.
V. D.
Gildas [’gi£dəs] (c. 516—570), med Tilnavnet
den Vise, af nogle kaldet Englands første
Historieskriver. Om hans Liv vides næsten intet
ud over nogle Hentydninger i hans Værk. Han
var sandsynligvis gejstlig af en ell. anden
Orden og rejste til Frankrig, hvor han (o. 560)
skrev det Værk, der er efterladt os under
Titlen Gildæ sapientis de excidio Brittanniæ liber
querulus (»G. den Vises Klagebog over
Britanniens Tilintetgørelse«), der, skønt opr.
skrevet som en Helhed, i Reglen deles i 3 Dele, et
Forord, den egl. hist. Del og den længste Del:
en Samling af Uddrag af Biblen, der skal revse
hans Landsmænds og deres Føreres Laster. Den
hist. Del indeholder en kort Beretning om
Britanniens Historie fra Romernes Indfald til
Forfatterens egen Tid; af Begivenheder, der her
fortælles, kan nævnes: Kristendommens
Indtrængen under Tiberius, Kristendomsforfølgelse
under Diocletian, Romernes Opgivelse af
Landet og Angelsachsernes Indtrængen o. s. v.
Tidsangivelser mangler med en enkelt
Undtagelse. Værdien af den korte og fragmentariske
Skildring beror kun paa Manglen paa andre
Kilder til Englands Historie i disse Aaringer.
Værket offentliggjordes først 1525. Bedste Udg.
er i Monumenta historica Brittannica (London
1848); sidste Udg. er i Monumenta Germ. hist.
auct. antiq. XII (1894).
L. K.
Gilde er Betegnelsen for de i Middelalderen
kendte Foreninger ell. Broderskaber, i hvilke
Byernes Borgere sluttede sig sammen.
Sandsynligvis kan disse Foreningers Tilblivelse sættes
i Forbindelse med de Drikkelag, som
almindeligvis fandt Sted i den nordiske Oldtids
hedenske Dage, selv om de ikke fremtraadte som
egl. Organisationer, og som derhos ogsaa i Alm.
var forbundne med Handlinger vedrørende
Gudstjenesten, som Bryllupper, Ligfærd, de
store Ofringer etc. Selve Navnet plejer man at
udlede enten af geldan, gyldan, gelten =
betale (Medlemmernes Pligt til at betale Bidrag)
ell. af gield, gildi, kelt = Offer (af
Drikkelagenes Forbindelse med de hedenske Ofringer).
Hvad G.’s Fremstaaen angaar, falder den
væsentlig paa den Tid, da Slægtskabsbaandet
efterhaanden var løsnet, medens endnu ikke
Vasalforhold ell. Forbindelsen inden for
Kommunen ydede den enkelte tilstrækkelig
Beskyttelse. Borgerne sluttede sig derfor sammen, i
Alm. under en ell. anden Helgens Beskyttelse
— i Danmark er saaledes Knuds-G. en alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
