- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
698

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildeskaal - Gildeskraa - Gilding - Gildning - Gilead - Giles, Ernst - Giles, Herbert Allen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saltenfjorden dels paa Fastlandet langs ytre
Bejerfjorden’s Kyst, dels paa de i denne udspringende
Halvøer samt en hel Del udenfor liggende Øer,
af hvilke mærkes Sandhornø, Fugløen og
Fleina. Fastlandet er de nordre Skraaninger af
de fra den store Bræ Svartisen
udskydende forrevne Fjelde; de højeste Tinder er
her Bejertinderne (1329 m),
Sandvastinderne og Sandhornet (994 m), og de
største Dale Sundfjorddalen og
Storfjorddalen. Den væsentligste Bebyggelse
er langs Kysten, hvor den flere Steder danner
Klynger, saaledes ved G. Kirkested,
Indyr, Saura Kirkested, Storvik og
Melvik samt nordre og søndre
Fugløvær, noget længere ude Fleina med
Fleinvær og længere mod Nord over for Sandøen’s
Nordspids Arnøerne, et bekendt Fiskevær.
Sandhornet og Fuglø er bekendte
Sømærker. Skov findes kun i Sundfjorddalen,
Jordbunden er ganske god for Agerbrug, og
der findes udmærkede Havnegange, men
Hovednæringen er Fiskeri. Udbyttet heraf angives i
1907 til 80000 Kr, Hjemmefiskeriet er af
væsentlig Bet. Herredet er bekendt for sit rige
Sommersildefiske, og navnlig er Arnøerne,
Fugløværene og Fleinvær Steder, hvor Silden
i største Mængde strømmer til. Paa Øerne er
ogsaa en Del Dun- og Egvær. Al Kommunikation
foregaar til Søs; ved Sund anløbes G. H. af de
rutegaaende Kystskibe, medens Trafikken rundt
om Herredets Fjorde og med Bodø besørges af
en Lokalbaad. G. H. danner et Sogn med
Hovedkirke ved Gildeskaal og et Kapel
ved Saura paa Bejeren’s østre Side. Ved G.
Kirke ligger den gl. »Gildisskàla Kirkja«, en
Stenkirke fra 12. Aarh., der vedligeholdes som
Fortidsmindesmærke. Der er gjort flere
Oldfund bl. a. fra Stenalderen. Herredets Areal er
665 km2, hvoraf 37,5 km2 Ferskvand, 10,4 km2
Ager og Eng, 20 km2 Skov. Antagen Indtægt
(1910) 446282 Kr, og Formue 1204800 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Gildeskraa, se Gilde.

Gilding, se Kastrat.

Gildning, se Kastrering.

Gilead [hebræisk gilə’a.ð] betegner i
Gamle Testamente dels et Landskab, dels
inden for dette et Bjerg, dels en By. Som
Landskab betegner G. det af Israelitterne
beboede Land Ø. for Jordan, hvis Grænser
imidlertid ikke er faste. Som Normalgrænse kan
angives wadi el-menddire (Jarmuk) ved
Gennesaret Sø mod N. og den syriske Ørken mod
Ø. Basan mod NØ. skelnes i Reglen tydeligt
fra G. S.-Grænsen dannes iflg. 5. Mos. 2, 36 af
Jabboq, men i Reglen regnes G. helt ned til det
døde Hav, hvor det gaar over i Moabs
Højslette. G. deles saaledes ved wadi ez-zerqa
Jabboq) i to Dele, en nordlig, nu djebel Adjlun
og en sydlig, nu belqa. I sidstnævnte Del ligger
Bjerget G., nu djebel djil’ad, hvis højeste
Punkt, djebel osha (hvor Profeten Hosea’s
Grav vises) er 1096 m. Lidt N. f. dette viser
Ruinen djal’ud Byen G.’s Beliggenhed. — G.
er for en Del et barskt og øde Højland, men
har frugtbare Sletter. I Gl. Test. omtales dets
Skove (f. Eks. Efraimskoven), hvor man fik
Balsam, og dets rige Græsgange, hvor
Hjorderne flokkedes. Bl. dets Byer kan nævnes Astarot,
Sukkot, Pnuel, Ramot, Mispa, Mahanaim, Tisbe,
Jabesh, Ja’zer. Som Grænsedistrikt var det
Skuepladsen for bestandige Kampe. N. fra er
Aramæerne trængt ind i G. (1. Mos. 31, 49 synes Mispa
en Tid at have været Grænse). Før Israels
Indvandring skal det have været delt mellem
Amoritterkongen Sihon og Og af Basan. De
Israelitter, som bosatte sig her, tilhørte for
Hovedpartens Vedk. Gad Stamme, mod S. Ruben
og mod N. en Del af Manasse. Gad og G.
identificeres Dom. 5, 17.

G. spiller en ret betydelig Rolle i Israels
Historie. Det var Skueplads for Gideon’s og Jefta’s
Kampe, og Saul’s første Bedrift var Befrielsen
af den gileaditiske By Jabesh. Her hævdede
Ishba’al en Tid et selvstændigt Kongedømme over
for David, og her maatte David udkæmpe
Striden med sin Søn Absalom. Efter Rigsdelingen
hørte G. til Nordriget, og Jerobeam residerede
en Tid i Pnuel. I 9. Aarh. udgik fra Tisbe i
G. en saa betydningsfuld Person som Profeten
Elija; men just ved den Tid begyndte
Aramæernes Angreb, idet de satte sig fast i Ramot.
Under Jehu erobrede Aramæerkongen Hazael
hele G. Jerobeam II tog det tilbage, og under
hans Efterfølgere spillede G. en vis Rolle i de
stadige Omvæltninger. 734 kom imidlertid
Tiglat Pilesar, indtog G. og førte den vigtigste
Del af Befolkningen bort. Om G. høres nu intet
af Bet. i fl. Aarh. Paa Makkabæertiden strakte
Kampene sig ogsaa til G., idet Juda og Jonatan
foretog et Togt derover, erobrede en Del Byer
og bragte Jøderne i Sikkerhed i Judæa (1. Mak.
5). Men just denne Fortælling viser, at Jøderne
paa den Tid kun dannede spredte Minoriteter
i G.’s Byer. Paa Kristi Tid kaldes G. Peræa
(s. d.).
J. P.

Giles [dзa^i£z], Ernst, engelsk
Opdagelsesrejsende (1847—97), der har undersøgt store
Strækninger af Central- og Vestaustralien.
1872 opdagede han i Selskab med Robinson og
Garmichael Liebig Range og Amadeus-Søen. Et
Forsøg 1873 paa at trænge mod Vest fra
Peake-Stationen paa Overlandstelegraflinien strandede
p. Gr. a. Vandmangel, derimod lykkedes det
ham 1874, væsentligst ved sine Kamelers Hjælp,
at trænge et langt Stykke frem igennem Scrub
og Ørken. 1875—76 foretog han to
Gennemkrydsninger af hele Vestaustralien gennem de
mest ørkenagtige Egne og under store
Besværligheder (se Australien,
»Opdagelseshistorie«, S. 398). Af Beretninger har han
offentliggjort Geographical travels in Centralaustralia
(1874) og The Journal of a forgotten expedition
(1881).
C. A.

Giles [dz^ai£z], Herbert Allen, engelsk
Sinolog, f. 8. Decbr 1845. Studerede tidlig
Kinesisk og gik 1867 i eng. Konsulatstjeneste til
Kina, hvor han var Konsul paa Formosa
1885—91 og i Ningpo 1891—93, men forlod derpaa
Tjenesten og blev Prof. i Kinesisk ved
Cambridge Univ. G. er en udmærket Kender af
kinesisk Sprog og Litteratur, i hvilke Fag han
har givet en lang Rk. fortrinlige Haandbøger og
videnskabelige Værker. Af de første bør særlig
nævnes Chinese without a Teacher (1872, 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0721.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free