- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
702

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gill, David - Gill, William John - Gillberg, Jakob og Jakob Axel - Gillé - Gille, Jakob Edvard - Gille, Philippe - Gillebäckit - Gilleleje - Gilleleje-Flak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maclear’s Bue paa 4 1/2° maalt i Aarene 1841—48
har han udvidet til 25° fra det sydligste af
Afrika til den sydlige Ende af det tyske
Sydvestafrika. G.’s Plan er at føre denne Maaling
frem til Kairo og saa faa den forenet med den
russisk-svensk-norske Gradmaaling fra Ismail
til Hammerfest, hvormed man vilde have maalt
en Meridianbue fra 35° sydlig til 70° nordlig
Br. For alle disse betydelige banebrydende
Arbejder fik G. 1908 for anden Gang det engelske
astronomiske Selskabs Guldmedaille og 1909
Bruce-Medaillen. 1909—11 var han Selskabets
Præsident. (Litt.: G. Forbes, D. G., man
and astronomer
[Lond. 1916]).
J. Fr. S.

Gill [gi£], William John, britisk-indisk
Opdagelsesrejsende (1843—81), f. i Bangalor i
Præsidentskabet Madras, men blev opdraget i
England, tjente 1864—73 som Ingeniørofficer i
Indien. 1873 besøgte han sammen med Baker
det nordlige Persien og det russiske
Grænseomraade og gennemrejste 1878 Sydkina i
Retning fra Shanghai til Bhamo i Øvre-Birma.
Ved Udbruddet af den engelsk-ægyptiske Krig
drog han sammen med Palmer til
Sinai-Halvøen for at afholde Beduinerne fra
Fjendtligheder mod Sues-Kanalen, men blev 11. Aug.
1881 overfaldet og myrdet sammen med sin
Rejsefælle.
C. A.

Gillberg [’jilbærj], 1) Jakob, sv.
Kobberstikker, f. i Värmland 1724, d. i Sthlm 15.
Oktbr 1793, studerede først i Upsala; fra 1749
lagde han sig efter Tegning, blev Konduktør
ved Fortifikationen og malede samtidig
Portrætter. 1755—58 var han i Paris med offentlig
Understøttelse og lærte Liniestik under L.
Cars, medens han samtidig tilegnede sig
Crayonmanér og Radering. 1757 udnævntes G.
til Løjtnant ved Fortifikationen, og efter
Hjemkomsten oprettede han en Skole for Stik og
Raderen, hvor mange af Adelen og Prinserne
tog Undervisning; 1768 ved Kunstakademiets
Fornyelse blev han Medlem og Prof. i Tegning.
G. har udført mange Blade, mest bekendt er
han ved sine Portrætter, hvoraf de tidligste er
de bedste; til de mest bekendte hører: Adolf
Fredrik og Louise Ulrikke (1754), Selvportræt
i Crayon (1758), Nordencrantz efter Krafft
(1772), Gustaf III efter Pasch (1773) og Sofie
Magdalene, Per Suther efter samme, i Crayon,
Engeström (1778), Gustaf Adolf efter Sergel
(1781), Wåhlin efter Pasch (1782), K. F.
Scheffer (1784). Bl. hans øvrige Værker, der i sin
Tid skattedes meget, skal nævnes Neptun og
Amfitrite efter Natoire (1765), Kongens Ankomst
til Loka 1762 efter Ehrensvärd (1766) samt
Tegninger til Barnabok ell. Kronprinsens Abcbok
(1780) med Tekst af Wellander. G. var altid en
temmelig svag Tegner, og hans seneste
Portrætter er flove og runde i Formen. Fra 1780 stak
han en Del Blade til Gustaf III’s
Medaillehistorie.

2) Jakob Axel, svensk Miniaturmaler, f. i
Vestmanland 1769, d. i Sthlm 1845, Elev af
Akademiet og af Højer i Kbhvn, tilbragte 7 Aar
i Udlandet og uddannede sig i flere Arter af
Miniaturmaleriet, hvor han udførte en Mængde
Portrætter, flere i usædvanlig stor Maalestok;
de fleste er paa Elfenben og Pergament, altid
noget stive og tørre. G. blev 1798 Prof. ved
Akademiet og 1840 dets Direktør.
(A. Ls.). S. M.

Gillé [зi’le], d. s. s. Gellée.

Gille [’jil.ə], Jakob Edvard, sv. Komponist,
f. i Sthlm 10. Aug. 1814, d. 8. Novbr 1880, var
Embedsmand under Sthlm’s Kommune, tillige
Organist i katolsk Kirke og en Tid
Orkesterdirigent ved Mindre teatern, Medlem af det
musikalske Akademi. Har komponeret tre
Operaer, forsk. Symfonier og Koncertstykker med
Kor, fl. Messer, Ouverturer og Kammermusik,
bl. a. sat Musik til Oehlenschläger’s »Axel og
Valborg« (1856).
A. H.

Gille [зil], Philippe, fr. dramatisk Forf.
(1831—1901), var først Billedhugger og
udstillede paa Salonen, men slog saa ind paa
Forfatterbanen og blev Medarbejder ved forsk.
Blade, Figaro, Echo de Paris o. a. G. har
skrevet Tekst til en Rk. Operetter, Operaer og
Balletter, ofte af en ren og smuk poetisk Form;
fremhæves kan: La prêtresse (1854) med Musik
af Bizet, Le bæuf Apis (1865) og La cour du roi
Pétaud
(1869) med Musik af Delibes, Les
charbonniers
(1877) med Musik af Costé, Le docteur
Ox
(1877), forfattet sammen med A. Mortier,
Musik af O. Métra, Jean de Nivelle (1880) og
Lakmé (1883), begge forfattede sammen med J.
Gondinet og komponerede af Delibes, Manon
Lescaut
(1888) sammen med Meilhac, Musik af
Massenet o. s. v. Desuden har G. med andre
ell. alene skrevet enkelte Skuespil, saaledes
alene Camille (1890), der er spillet paa Théâtre
français
, samt udgivet en Samling fine og følte
Lejlighedsdigte, L’herbier (1887, 2. Udg. 1890).
La bataille littéraire (7 Bd, 1889—94) indeholder
Artikler fra Figaro. Desuden udgav han
Causeries sur l’art et les artistes (1894), Causeries
du mercredi
(1897) og Pragtværket Versailles
et les deux Trianons
(2 Bd, 1899—1901, ny Udg.
1908).
S. Ms.

Gillebäckit [’jiləbæ’kit] har N. Nordenskjöld
kaldt et Mineral fra Gjellebæk i Norge, som
senere er henført til Wollastonit.

Gilleleje, stor, i ensomme Omgivelser
ejendommeligt og smukt beliggende Sogne- og
Stationsby samt Fiskerleje og meget besøgt
Badested og Sommeropholdssted ved Kattegat lige Ø.
f. Gilbjerghoved, Holbo Herred, Frederiksborg
Amt, c. 23 km NV. f. Helsingør, havde 1. Febr
1916 330 Gaarde og Huse og 1251 Indb. (1901:
958); hele Sognet, der kun har den ene By,
havde 1916 1463 Indb. I Byen findes Kirke,
Missionshus (1910), Menighedshus, Skole,
Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse og Filialer
af Nordsjællands Bank og Kronborg vestre
Birks Sparekasse, Gasværk, Vandværk,
Diakonissestiftelsens Rekreationshjem,
Marthahjemmets Rekreationshjem, Badehotel, mange
Villaer, fl. industrielle Anlæg,
Købmandsforretninger, Mølle, Mejeri m. m., og den er
Endestation for Kagerup—G. Banen (aabnet 1896) og
Hornbæk—G. Banen (1916). Den gode
Baadehavn, til hvilken en 60 m bred Rende med
indtil 3,6 m Vand fører ind, har en Dybde af
indtil 2,9 m; den led meget ved en Storm i Decbr
1902.
H. W.

Gilleleje-Flak, N. f. Sjælland, strækker sig
ud fra Land ved Gilleleje. Paa Flakket ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free