- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
703

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gilleleje-Flak - Gillenia - Gilliéron, Jules - Gillies, John - Gillig, Jacob - Gilling - Gilling (Søv.) - Gillingham - Gillingit - Gillis, James Melville - Gillmore, Quincy Adams - Gillot, Claude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

flere farlige Grunde, hvorpaa der findes store
Sten. Den nordligste Grund er en 6,9 m.
Stenrøse, der ligger c. 2 Sømil N. f. Gilbjerg Hoved
(Sjællands nordligste Punkt), og som er
afmærket med en Lys- og Fløjtetønde, dog
midlertidig med et Fyrskib, der er forsynet med Sirene,
og hvorpaa der er Lodsstation. 1 Sømil SØ.
herfor ligger Ostindiefarer-Grund og sydligere
Smidstrup-Grund og Bavnehøj-Grund; alle af
ringe Udstrækning og med 4 m Vand. V. og S.
f. disse Grunde findes mange Stenrøser med
under 6 m Vand. Nærmest Land ligger
Vesterlands-Grunde, der paa det lægeste har 2,5 m
Dybde med Sten, og østligst
Søborghoved-Grund, hvorpaa den mindste Dybde er 2,8 m.
Denne og Ostindiefarer-Grund er afmærkede
med Vagere.
G. F. H.

Gillenia Mönch., Slægt af Rosenfam.
(Mjødurt-Gruppen), fleraarige Urter med fjersnitdelte
Blade, store Akselblade og langstilkede, hvide
Blomster; Underbægeret er rørformet og
Æggene opstigende. 2 Arter i Nordamerika. G.
trifoliata
(L.) Mönch. er Prydplante.
A. M.

G. trifoliata er en 1/2—1 m høj Staude med
talrige hvide, i Randen rosenrøde, smaa
Blomster, der fremkommer i August. Den ynder en
porøs, noget tørveagtig Lyngjord ell. Mosejord
og formeres ved Rodskud.
L. H.

Gilliéron [зije’rå], Jules, fr. Sprogforsker,
f. 1854 i Schweiz. Han har særlig studeret de
fr. Dialekter og Almuesmaal og er Indehaver
af Professoratet i Dialektologi ved École des
Hautes Études
i Paris. Han grundlagde og
redigerede Revue des patois galloromana (5 Bd,
1888 ff.) og har skrevet en Rk. Studier over
Dialekter og Dialektord, hvis geografiske
Udbredelse han undersøger. Hans Hovedværk er
Atlas linguistique de la France, som han har
udgivet sammen med E. Edmont.
Kr. N.

Gillies [’gi£iz], John, skotsk Historiker
(1747—1836), blev 1793 kgl. skotsk Historiograf.
G., der skildres som en hæderlig og
kundskabsrig, men ganske talentløs Mand, opnaaede en
vis Popularitet ved sin History of Greece (2 Bd,
1786), der oversattes paa flere Sprog. Desuden
har han skrevet History of the World (2 Bd, 1807)
omfattende Tiden fra Alexander den Store til
Augustus, og View of the reign of Frederick II of
Prussia
(1789), hvis Hof han havde besøgt.
M. M.

Gillig [’ge£ək] (Gellig), Jacob, hollandsk
Maler, f. i Utrecht c. 1636, d. smst. 1701. G. var
først Købmand; som Maler udmærkede han sig
især ved sine Stillelivsbilleder (særlig med
Fisk); senere dyrkede han ogsaa, for
Udkommets Skyld, men uden Dygtighed, Portrætfaget.
Hans Billeder er sjældne. Paa
Kunstforeningens Udstilling af gl. Kunst i Kbhvn 1891 saas
»Døde Fisk« (1684, privat Eje).
A. Hk.

Gilling, i nordisk Mytologi en Dværg, der
havde ejet Skjaldmjøden.

Gilling (Søv.) benævnes den Del af
Agterskibet, som ligger under Skibets Agterspejl. I
G. er Rorhullet, hvorigennem Rorstammen
føres ind i Skibet, anbragt.
Gillingsknækket er Skæringslinien mellem G. og Skibets
Agterspejl. Den Bugt ell. Hulning, som
Underliget har paa et Raasejl, benævnes undertiden
Gillingen i Sejlet.
H. P. C.

Gillingham [’gi£iŋəm], 1) gl By i det
sydlige England, Dorsetshire, ved Stour, NV. f.
Shaftesbury, har Teglværk, Bryggeri og (1911)
3570 Indb. G. er indlemmet i Shaftesbury
Landdistrikt.

2) By i det engelske Grevskab Kent, ved
Medway, Ø. f. Chatham, med (1911) 52250 lndb.
Den talrige Befolkning bestaar for en stor Del
af Arbejdere, som er beskæftigede i Chathams
Dokker og i de store Teglværker og
Cementfabrikker i Nærheden. G. var 1016 Skueplads
for et Slag mellem Edmund Jernside og
Danskerne. 1903 blev G. gjort til Købstad og
indbefatter Distrikterne Brompton og New
Brompton.
G. Ht.

Gillingit, et sort, kompakt Mineral fra
Gillinge Gruben i Södermanland, bestaar af
Kiselsyre, Jerntveilte og Vand.
(N. V. U.). O. B. B.

Gillis [’gi£is], James Melville, amer.
Astronom, f. 6. Septbr 1811 i Georgetown, d.
9. Febr 1865 i Washington, grundlagde 1842
Naval Ohservatory, men blev først 1861 dets
Direktør. I 1849 sendtes G. til Santiago i Chile
og anstillede her talrige Meridianobservationer,
udgivet i 1870 og 1895. Hans 1846 publicerede
Astronomical Observations er det første i
Amerika publicerede Bind af denne Slags. Han var
en af Stifterne af National Academy of
Sciences
.
J. Fr. S.

Gillmore [’gi£måə], Quincy Adams, amer.
General, f. i Ohio 28. Febr 1825, d. 7. Apr. 1888.
Efter at have gennemgaaet Skolen i West Point
ansattes han i Ingeniørkorpset, men blev ved
Borgerkrigens Udbrud Kaptajn i General
Sherman’s Stab. Han ledede Angrebet paa Fort
Pulaski 1862 og deltog i Belejringen af Charleston.
1865 blev han Guvernør i Sydkarolina og gik
ved Fredsslutningen tilbage som Oberst i
ingeniørkorpset, i hvilket Korps han virkede med
megen Dygtighed. Han har offentliggjort en
betydelig Rk. Skrifter af tekn. Natur.
B. P. B.

Gillot [зi’jo], Claude, fransk Maler og
Raderer, f. 1673 i Langres, d. i Paris 1722.
Han var udgaaet fra J. B. Corneille’s
Værksted, men frigjorde sig snart fra dennes
højtidelige Overlevering. Levelysten og spirituel,
ret en Repræsentant for Regentskabet, levede
og aandede han i Skuespillerverdenen, i
Maskerader, Baller og landlige Fester; inspireret af
den gl. la Comédie Italienne og nær knyttet til
Operaen gengav han med megen Fantasi, i
Malerier og Tegninger, Typer og Scener fra dens
Repertoire, ledede Dekorations- og
Kostumevæsenet og udgav flere Værker som Dessins
d’habillements à l’usage de ballets, opéras et
comédies
, rad. af Joullain, Livre des trophées,
cul-de-lampes et dessins, rad. af Huquier, samt
Théâtre italien, livre de scenes comiques. Nem
paa Fingeren til alt tegnede han ogsaa
Modeller for Tapetserere, Bogillustrationer m. m. og
blev en første Rangs Ornamentist, der indledede
Rokokoen. Og som befrugtende Lærer for
Watteau (Lancret m. fl.) kom han til at gribe dybt
ind i 18. Aarh.’s franske Kunstudvikling.
Overstraalet af Watteau som Maler greb han
Radernaalen og udførte en Rk. mytol. Blade af megen
dekorativ Virkning, hvoriblandt en Satyrs
Levnedsløb (4 Blade), Faun’s, Pan’s. Bacchus’ og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0726.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free