Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ginguené, Pierre Louis - Ginisty, Paul - Ginkell, Godart - Ginnar - Ginnistan - Ginnregin - Ginnungagab - Ginori - Ginosa - Ginseng - Ginzel, Friedrich Karl - Gioberti, Vincenzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mercure de France. 1798 var han Gesandt i
Turin, blev Aaret efter Medlem af Tribunatet,
men 1802 fjernet p. Gr. a. Opposition. Fra 1790
til sin Død leverede han litterære Bidrag til
Moniteur. Hans Hovedværk er Histoire
littéraire d’ltalie (9 Bd, 1811—24), fuldendt og
fortsat af F. Salfi; 2. Opl. besørgede Daunou
1824—35 i 14 Bd.
S. Ms.
Ginisty [зini’sti], Paul, fr. Forf., f. i Paris
1855, var 1896—1906 Direktør for
Odéon-Teatret og har forfattet baade Romaner,
hvoriblandt La seconde nuit (1891, roman bouffe),
Lendemain d’amour (1902), Teaterromanerne
Lucinde (1907) og Francine (1909),
Novellesamlinger, deriblandt Les heures difficiles (1903)
samt Skuespil, deriblandt den med Hugues le
Roux foretagne Dramatisering af Dostojevski’s
Raskolnikov: Crime et châtiment (1889). Sine
Artikler i Gil Blas samlede han i L’année
littéraire (9 Bd, 1886—94). Sine Indtryk fra
Skandinavien udgav han i De Paris au cap Nord
(1892). Desuden har han skrevet Bøger om
Teater og det gl. Paris.
S. Ms.
Ginkell [eng. ’giŋkə£], Godart, hollandsk
General, f. i Utrecht 1630, d. smst. 11. Febr
1705. Han fulgte 1689 Vilhelm af Oranien til
England, og det overdroges ham at skaffe Ro
til Veje i Irland. Han erobrede her Baltimore,
stormede Slottet Athlone, vandt trods Fjendens
Overmagt en afgørende Sejr ved Aghrim og
indtog Limerik. For sine Fortjenester fik han
Titlerne Baron af Athlone og Greve af Aghrim
samt en Del af Greven af Limerik’s
konfiskerede Godser. Da denne Dotation mistedes 1695,
vendte han tilbage til Holland og udnævntes
til Feltmarskal. Han deltog i den sp.
Arvefølgekrig, fik dog ikke Overkommandoen over den
holl.-eng. Hær. Under den ham betroede
Opgave at dække det østlige Holland var han
uheldig. Han udviste en overdreven
Forsigtighed over for den ikke overlegne Modstander,
indlod sig ikke i Kamp, men opgav Østholland
uden Sværdslag. Under Tilbagegangen led hans
Bagdækning endog et Nederlag ved Nimwegen.
B. P. B.
Ginnar, i nordisk Mytologi Navn paa en af
Dværgene (»Lokkeren«).
G. K-n.
Ginnistan (Djinnistan) (arab.), Feverden,
smlg. Djinn.
Ginnregin [’gin-] (oldnord.), de høje eller
hellige Guddomsmagter.
Ginnungagab [’gin-|. 1) nord. Mytologi; det
»Gab« ell. tomme Rum, som senere fyldtes med
Jordkloden (den af Jætten Ymes Legeme
dannede, beboelige Verden; ell. de størknede
Isdraaber fra Jætteverdenen). 2) I gl nordisk
Geografi: et Svælg, der tænkes at være ved
Verdens Ende i det nordlige Ishav. (Litt.:
G. Storm, »G.« i »Arkiv för nordisk filologi«
[6. Bd, Lund 1890]).
(A. O.). H. El.
Ginori [dзin’nåri]. Marquis de G. stiftede
1735 den kendte Porcelænsfabrik i Doccia i
Nærheden af Florens-Fabrikken, der endnu er
i Familiens Eje, har frembragt meget smukke
og udmærket udførte Porcelæner af alle Slags:
Figurer og Vaser (ofte i Relief), ogsaa alm.
Bordservicer. Mærket er en 6-delt Stjerne i Guld
ell. rødt (Del af Familiens Vaaben).
Arn. K.
Ginosa [dзi’nosa], By i Syditalien, Provins
Lecce, 20 km NV. f. Stationen G. paa
Jernbanelinien Taranto—Metaponto, med
Olieproduktion og (1911) 11400 Indb.
C. A.
Ginseng, se Panax.
Ginzel [’gentsəl], Friedrich Karl, tysk
Astronom, f. 23. Febr 1850 i Reichenberg i
Böhmen, blev 1877 Assistent hos R. v.
Oppolzer i Wien og er fra 1886 Observator ved
»Kgl. Astronomisches Recheninstitut« i Berlin.
G. har dels beskæftiget sig med Beregning af
Kometer (»Neue Untersuchungen über die Bahn
des Olbers’schen Cometen«), dels med Studier
over ældre Sol- og Maaneformørkelser
(»Astronomische Untersuchungen über Finsternisse«,
1—3 [1882—84], »Specielle Kanon der Sonnen-
und Mondfinsternisse« [1899], »Beiträge zur
Kenntnis d. hist. Sonnenfinsternisse und zur
Frage ihrer Verwendbarkeit [1918]), dels med
specielle kronologiske Spørgsmaal, foruden at
han har skrevet »Handbuch der mathematischen
und technischen Chronologie«, I—III
(1906-14).
J. Fr. S.
Gioberti [dзo’berti], Vincenzo, italiensk
Filosof og Statsmand, f. 5. Apr. 1801 i Turin,
d. 26. Oktbr 1852 i Paris. Han var af ringe
Byrd, blev tidlig præsteviet og 1825 Prof. i
Filosofi. Senere blev han Hofpræst hos
Kronprinsen Karl Albert, men 1833 som mistænkt
for at staa i Forbindelse med »det unge
Italien« fængslet og uden Dom landsforvist. Han
drog til Paris og 1835 til Bryssel, hvor han
levede til 1845. Her skrev han en Rk. filos.
Skr, bl. a. Introduzione allo studio della
filosofia (4 Bd, 1839—40), en Kritik af hele den
nyere Filosofi, der kun førte til Tvivlesyge,
og rettede skarpe Angreb paa Lamennais og
Rosmini, idet han selv hævdede den kat.
Kirkes Lære. Mest kendt blev dog hans store
Værk Il primato civile e morale degl’ Italiani
(3 Bd, 1843), som i et glimrende billedrigt
Sprog udtalte Tanker, der gav Stødet til store
Tildragelser. Han fremstillede det nemlig som
Italiens Kald at gaa i Spidsen for Europas Folk
ved at sammenknytte Religion og Kultur;
samtidig skulde det selv samles til et Statsforbund
under Pavedømmets Ledelse, altsaa under
Landets største Aandsmagt, medens Kongeriget
Sardinien skulde staa som det verdslige Værn.
Bogen vakte den største Opsigt i Italien, men
blev stærkt angrebet af Jesuitterne (især Pater
Curci) og forbudt, saa langt deres Magt rakte.
G. skrev derefter to andre Skr, Prolegomeni
(1845), som fremstillede den kat. Kirkes Brøst,
og Il Gesuita moderno (5 Bd, 1847), hvori han
med glimrende Veltalenhed, og megen hist.
Lærdom, men ogsaa med stor Overdrivelse
skildrede Jesuitterordenens farlige Virksomhed og
derved væsentlig medvirkede til dens snart flg.
Fordrivelse fra Italien. Da G., som siden 1845
havde boet i Paris, Apr. 1848 kom tilbage til
sit Fædreland, modtoges han overalt med
overordentlig Jubel; han drog straks til Milano for
at virke for Lombardiets Tilslutning til
Sardinien og trængte her Mazzini tilbage; drog
siden til Rom og raadede ligefrem Paven, som
viste ham stor Velvillie, til at nøjes med det
aandelige Herredømme. Han valgtes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
