- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giotto di Bondone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Giotto [’dзåt.o] (ɔ: Ambrogio) di
Bondone
, Maler og Bygmester, f. c. 1266 i
Landsbyen del Colle ved Firenze, d. i Firenze 1337.
G., Søn af en Landmand Bondone, har sikkert
— i
Overensstemmelse med
Overleveringen
og
forskønhende Sagn —
Været Lærling hos
Cimabue og
hjulpet denne,
først med at
rive Farver, i
S. Francesco i
Assisi. I denne
Kirke
begynder ogsaa G.’s
selvstændige
Virken. I S.
Francescos
Overkirke
malede han
Fresko-Suiten
— 28 Billeder — »Den hellige Franciscus’
Levned«, dertil Fresker fra det gl. og ny Test.,
»Kirkefædre« (paa Hvælvingerne) m. m.
Allerede her brød G.’s Genius igennem; fra den
Cimabue’ske Grund pibler det frem med
ny Indtryk, der bliver til Kildevæld for
Fremtidens Kunst: genremæssige Motiver
(»den drikkende Bonde«), ny karakteristisk
benet Hovedtype, Frihed i Figurernes
Anordning, men under latent symmetrisk Gruppering,
en Naturiagttagelse, der saa smaat begynder at
individualisere, men fastholder det væsentlige
og typiske, et Mylder af Bevægelsesmotiver,
der afspejler det sjælelige Liv (herunder ogsaa
det skiftende Udtryk i det menneskelige Blik),
en Følelse for Rumvirkning (de arkitektoniske
Baggrunde m. v.), en hidtil ukendt Modelering
af Fænomenerne i Lys og Skygge, men først og
fremmest en glimrende Evne til at fortælle
anskueligt i store, enkle Træk. Det Program,
der her var givet, udviklede G. videre i sine
senere modnere Værker. Selve Fremstillingen
(i øvrigt daarlig bevaret) af
Franciscus-Legenden var en Bedrift; G., selv i Pagt med Frants
af Assisi’s folkelige Karakter, havde her saa
at sige ingen tidligere Fremstilling at bygge
paa, men maatte billedskabe Legenden fra nyt
og slog den blivende Type fast. Efter i S.
Francescos Underkirke at have skabt Legenderne
om den hell. Nicolaus (af nogle tilskrevne G.’s
Elev Giottino [s. d.]) og om Biskoppen af Mira
og de storladne — typedannende — Billeder af
Kristus og Hellige, kom G. c. 1298 til Rom,
hvor han muligvis har været en Gang før
(saaledes ses Indtryk fra antik rom. og fra
Cosmaternes Kunst i hans tidligere Arbejder). I
Rom arbejdede G. i den gl. Peterskirke; hans
store Mosaik »Navicella« (»Peter gaaende paa
Vandet«) overførtes i forvrænget Skikkelse, saa
at kun selve G.’s Komposition er blevet
staaende, til den ny Peterskirkes Forhal; i Kirkens
Sakristi ses hans store Alterværk med den
tronende Kristus og Apostlene; han malede ogsaa
Fresker til Laterankirken (kun faa Rester
tilbage; det tvivlsomme »Jubilæets Forkyndelse
ved Bonifacius VIII«). C. 1300—02 var G. i
Firenze og malede her de nu næsten ganske
ødelagte Fresker i Pal. del Podestas
Magdalene-Kapel (»Helvede«, »Paradis«); fra »Paradiset« er
bevaret, i meget rekonstrueret Stand,
Portrættet af G.’s Ven og Omgangsfælle Dante i rød
Kappe og Hætte. Omtr. samtidig med, at Dante
under de politiske Stridigheder blev
landsforvist, forlod G. Firenze, for c. 1303 at
paa-begynde Udsmykningen af Tværskibet i S.
Francescos Underkirke i Assisi. Vi ser her
fremstillet — i Billedrækker over hinanden —
den evangeliske Historie: Kristi Fødsel,
Flugten til Ægypten etc. etc. i enkle, marvfulde
Træk, og paa de fire Korshvælvinger over
Alteret de berømte Allegorier: »Armod«,
»Lydighed«, »Kyskhed« og »Helgenens Triumf«,
mægtige Kompositioner, velbevarede, Figurerne
næsten i naturlig Størrelse, med udpræget
festlig lys Kolorit p. Gr. a. Rummets Mørke; under
Hensyn til disse Værkers storladne dekorative
Helhedsvirkning og skønne Linierytmer, i
Slægt med G.’s senere fuldmodne Stil, er man
tilbøjelig til at henføre dem til et senere
Tidspunkt i G.’s Produktion, efter at han havde
været i Avignon (og set fr. Miniaturmaleri),
og efter at han havde øvet sine Kræfter paa
Storværket i Arena-Kapellet. 1303 indviedes
den lille een-skibede Annunziata-Kirke
(Arena-Kapellet) i Padua. Det overdroges G. at
udsmykke Kirken med Scener af Kristi
Frelsergerning; paa Langskibsvæggene i 37, i 3 Rk.
over hinanden ordnede Billeder: Maria’s og
Kristi Levned, paa Muren ved Indgangen
Dommedag, over Korbuen den tronende Frelser
m. v. Disse Værker, som G. arbejdede paa til
Slutn. af 1305, for de seneres Vedk. ved
Elevers Hjælp, har man kaldt den største
kunstneriske Skildring af Kristi Liv, som den
kristne Verden har at opvise. Ingensteds viser G.
sig større og dristigere, end her. I lapidarisk,
monumental og udtryksfuld Stil med kraftig
Silhuetvirkning, først i en næsten antikt
virkende Reliefstil, senere med virkningsfuld
Rumuddybning, skabte G. her Scener af mægtig
dram. Spænding og dyb Inderlighed: Englens
Budskab til Anna, Joachim og Anna’s Møde,
Maria’s Tempelgang, Maria og Josef’s Brudetog,
Kristi Fødsel (med Maria’s naturalistiske
Bevægelse) o. s. fr.; i det gribende
Dommedagsbillede — det største Maleri, G. har udført —
maler han de nøgne Skikkelser i Helvede i de
dristigste Forkortninger; til Arena-Kapellets
Dekoration hører bl. a. ogsaa de graat i graat
malede Allegorier Dyder og Laster (»Vreden«
— Kvinden, der sønderriver Livstykket over
Brystet — o. s. v.). 1330 kaldtes G. til Neapel,
hvor han til c. 1333 arbejdede for sin gode
Ven og Beskytter, Kong Robert (hans Værker
fra denne Tid nu forsvundne). Om Mellemtiden,
fra c. 1305—06, da han endnu virkede i Padua,
ved man intet sikkert. Kun saa meget, at han
en Tid, maaske 1310—16, har været ved
Pavehoffet i Avignon, at han har arbejdet i Verona,
Ferrara, Ravenna, men sikkert mest i Firenze.
Hertil vendte han tilbage fra Neapel, og her
betroede man ham 1334 Ledelsen af Byens

Giotto di Bondone.
Giotto di Bondone.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 31 10:59:24 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0735.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free