Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giotto di Bondone - Giovanni - Giovanni da Bologna - Giovanni da Udine - Giovanni di Balduccio - Giovanni di Bartolo - Giovanni di Pietro - Giovanni di Stefano - Giovanni, Fra - Giovinazzo - Giovini - Giovio, Paolo - Giovi-Passet - Giozza, Pier Giacinto - Gips
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningsværker; han fortsatte Opførelsen af
Domkirken, han gav i alt Fald Ideen til
Campanilen og udkastede plastiske Skitser til dens
nedre Relieffer, og der, i Firenze, døde han
snart efter og begravedes i Domkirken. — Til
Perioden efter Padua-Opholdet hører nogle af
G.’s betydeligste Værker; han vikler sig her
ud af det lidt bundne og mangelfulde i
Udtryksmidlerne og viser sig ofte som den
fuldkomne Mester, der i stigende Grad giver den
store, enkle dekorative Komposition. Han
udsmykker Magdalena-Kapellet i Assisis
Underkirke, maler vistnok ogsaa nu de før omtalte
fire store allegoriske Kompositioner smst.;
endvidere Fresker i Firenzes S. Croces fire
Kapeller. Freskerne i de to er bevaret (de
bragtes atter frem i 19. Aarh.); i Cap. Bardi
møder vi atter S. Franciscus-Legenden, ypperlige
Fresker, men stærkt restaurerede; i Cap.
Peruzzi ses Johannes Døberens og Johannes
Evangelistens Legende, skildret saa overlegent
sikkert, saa disse Fresker ogsaa i formel
Henseende bebuder Højrenaissancens Storværker.
— I sine Staffelibilleder uddyber G. ofte sine
Kristus- og Madonna-Skikkelser og giver
Typer for settere Kunst. Foruden tidligere anførte
kan nævnes Madonnabilleder i Akad. i Firenze
og Mus. dell’ opera di S. Groce, Fløjbillederne
af Baroncelli-Alteret i S. Croce, Krucifikset i
Arena-Kapellet, i S. Felice i Firenze m. m.,
»Korsfæstelse« (Kaiser Friedr.-Mus. i Berlin),
S. Franciscus’ »Stigmatisation« (Louvre, Paris).
— Med Rette regnes G. for en af Kunstens
allerstørste, en Reformator. Han fornyede
Kunstens Sprog. Paavirket selvfølgelig
mangesteds fra, fra Cimabue, fra Antikken, fra Giov.
Pisano og A. di Cambio m. v. forstod han
med de enkleste Midler at skabe de største
Virkninger. Hans Kunst hvilede paa
Naturiagttagelse og pegede paa de rige Muligheder, som
netop Menneskeskikkelsen yder Kunsten; han
individualiserede og inderliggjorde
Skikkelserne, men stilede først og fremmest mod det
væsentlige, det enkle og typiske. Han var et
fremragende dram. Talent, den geniale klare
Fortæller ved Antydninger, mere end ved
illuderende Enkeltheder. Samtiden skildrer ham
som en højt kultiveret Aand: (hvad ogsaa hans
bevarede Digt om Fattigdommen tyder paa),
klog, vittig og slagfærdig (mange Anekdoter om
hans vittigt turnerede Svar til Kong Robert
o. a.), højt anset og æret, Ven med Datidens
store Aander, Dante, Petrarca m. v. (Litt.:
Janitschek, »Die Kunstlehre Dante’s und
G.’s Kunst« [Leipzig 1892]; H. Thode, »G.«
[»Künstler-Monogr.«, XLIII, 2. Opl. 1910];
Zimmermann, »G.« [1899]; C. Bayet, »G.«
[1907]; Brach, »G.’s Schule in der Romagna«
[Strassburg 1902]; Tikkanen, »Der mal.
Stil G.’s« [Helsingfors 1884]; O. Sirén, »G.«!
[Leipzig 1906]; Fr. Rintelen, »G. u. die
G.-Apokryphen« [München 1912]; O. Sirén, G.
and some of his fellowers [1917]).
A. Hk.
Giovanni [dзo’van.i] (ital.), Johannes.
Giovanni da Bologna [dзo’van.i-da-bo’lonja],
se Bologna.
Giovanni da Udine [dзo’van.i-], se
Udine.
Giovanni di Balduccio [dзo’van.i-di-bal
’dut.∫o], ital. Billedhugger fra 14. Aarh. G., der
var fra Pisa, har sin kunsthist. Bet. ved at have
overført Pisa-Skolens Kunst til Milano. Hans
Hovedværk her er den berømte
Marmorsarkofag (1339) for Petrus Martyr i Kirken S.
Eustorgio. (Litt.: L. Scott, B. di Pisa
[London 1882]).
A. Hk.
Giovanni di Bartolo [dзo’van.i-], se Rosso.
Giovanni di Pietro [dзo’van.i-di-’piætro],
se Lo Spagno.
Giovanni di Stefano [dзo’van.i-di-’stefano],
ital. Billedhugger og Arkitekt i Siena fra 15.
Aarh. Medens hans tidligere, dygtige Arbejder,
som Tabernaklet i S. Domenico i hans Fødeby
(1466) og delvis ogsaa Marmorstatuen af den
hellige Ansanus i Domkirkens Johannes-Kapel
ved deres kraftige Formgivning viser nogen
Indflydelse fra Federighi og derigennem fra
J. de Quercia’s karakterfulde Kunst, udmærker
de senere sig ved slankere Forhold og sirligere
Behandling; dette gælder saaledes de
kandelaberholdende Bronzeengle i Domkirken, der er
paavirkede af Vecchietta. G. byggede Johannes
Døber Kapellet i Sienas Domkirke.
A. Hk.
Giovanni, Fra [dзo’van.i], se Fiesole.
Giovinazzo [dзovi’nat.so], By i Syditalien,
Prov. Bari, ved Adriaterhavet, 7 km NV. f.
Bari, med Bispesæde, en Katedral fra 1180, et
Kastel, et Gymnasium, en tekn. Skole,
Stenbrud, Olieproduktion og (1911) 12000 Indb.
C. A.
Giovini [dзo’vini], se Bianchi-G.
Giovio [’dзåvio] (lat. Jovius), Paolo, ital.
Historiker, f. i Como 1483, d. i Firenze 1552.
Denne Prælat (som først var Læge) yndedes
meget af Paverne, navnlig af Leo X og
Clemens VII; den sidstnævnte gjorde ham til
Biskop af Nocera, men Kardinalhatten vilde Poul
III ikke give ham. Ved Roms Indtagelse og
Plyndring mistede G. meget. Han er Forf. til
en Historia sui temporis, der gaar fra 1494 til
1547 (2 Foliobind, 1550—52; senere fl. Gange
udg. og overs.) og er skrevet i et meget smukt
lat. Sprog, men allerede af Samtiden beskyldtes
for Partiskhed og Upaalidelighed, endvidere til
en Rk. lat. Levnedsbeskrivelser af berømte
Mænd (1549 ff.) m. m. Af hans Opera udkom
en samlet Udg. i Basel 1578 (6 Dele i Folio).
(E. G.). E. M-r.
Giovi-Passet [’dзåvi-], et 790 m højt Pas
i de liguriske Apenniner. Den 1889 aabnede,
22,9 km lange Giovi-Bane løber under
Passet gennem en 8,29 km lang Tunnel.
C. A.
Giozza [’dзåt.sa], Pier Giacinto, ital.
Forf. og Litteraturhistoriker, f. 24. Apr. 1846
i Turin. Han har skrevet Digte,
Novellesamlinger og Fortællinger, hvoriblandt Fantasie in
prosa e in versi (1884), det hist. Drama
Eleonora da Toledo (1876), en Overs. af Zacharias
Werner’s Skæbnetragedie »Den 24. Februar«,
og flere Arbejder henhørende til
Dante-Forskningen, blandt andet Iddio nel Paradiso
Dantesco (1878), Il sorriso di Beatrice (1879),
La leggenda dell’ Inferno (1880) og Iddio e
Satana nel poema di Dante (1884).
(E. G.). E. M-r.
Gips (gr. γύψος, et udbredt Mineral, bestaar
af vandholdigt Kalciumsulfat (CaSO4.2H2O) med
32,5 % Kalk, 46,5 % Svovlsyre, 21 % Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
