- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gips

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ovnen anbragt Haandhjul. En Retort rummer
c. 600 kg, og leverer c. 3600 kg færdig brændt
G. i Døgnet. Efter Brændingen bliver G.
finmalet, hvilket kan ske paa Stengange,
Valsemøller, Kuglemøller e. l., og er derefter færdig
til Brug. Størst Anvendelse har den brændte
G. til Afstøbninger. I dette Øjemed udrøres G.
med Vand til en tyk Vælling og hældes i
Formen, og da den, naar den størkner, udvider
sig omtr. 1 Rumfangsprocent, vil den
fuldstændig udfylde Formen og saaledes gengive selv
de fineste Detailler i denne. Hærdningen sker
i Løbet af et Par Minutter, men kan forsinkes
ved Tilsætning af et Par % Altæarod, ved at
udrøre G. med Limvand, hvori der er opløst
noget Zinkvitriol, ell. ved Anvendelse af
Boraksopløsning i St f. Vand. Massen bliver derved
haardere og fastere. Støbte Gipsgenstande er
meget porøse og vandsugende, og Plader af støbt G.
bruges derfor til Afvanding af forsk. Stoffer,
som f. Eks. Stivelse, der i et tyndt Lag spredes
ud derpaa. G.’s Porøsitet er imidlertid i mange
Tilfælde en stor Ulempe, f. Eks. ved
Afstøbninger, der p. Gr. a. denne Egenskab ikke
lader sig vaske. For at ophæve denne Ulempe
og for at gøre Genstandene mere haarde og
modstandsdygtige end saadanne, der er støbte
paa sædvanlig Maade, har der været foreslaaet
talrige Fremgangsmaader. Til de mere
fuldkomne af disse maa henregnes en Behandling
af de færdige Genstande med en
Barytopløsning, Tørring og efterfølgende Behandling med
Sæbeopløsning, endvidere en Neddypning af
Genstandene i smeltet Stearin, Behandling med
Boraks ell. Alun paa den Maade, at man lader
den brændte G. mætte sig med en Opløsning af
et af disse Salte, tørrer den, brænder den igen
og efter Pulverisering udrører den med
samme Opløsning i St f. Vand. Genstande
behandlede paa denne sidstnævnte Maade faar,
navnlig i tyndere Stykker, et noget marmoragtigt
Udseende. Særlig formaalstjenlig er en
Behandling med Gipsfluat, Natriumborfluorid, ell.
med Zaponlak.

Skal der tages en Gipsafstøbning af
en Kunstgenstand e. l., maa der først laves en
Form over samme, og denne udføres oftest i
G. I dette Øjemed maa Genstanden først
behandles saaledes, at G. ikke hænger ved den,
og den bestryges derfor med en Sæbeopløsning
ell. en Blanding heraf med Olie; da imidlertid
Marmor derved let forandrer sin naturlige
Farve, bruger man ogsaa at beklæde
Marmorstatuer med ganske tyndt Tinfolie, der siden
let lader sig fjerne. Ved Fremstillingen af
Formen gaar man dernæst frem paa den Maade,
at man inddeler Genstanden i smaa Dele, der
ligger saaledes, at den over hver enkelt af disse
støbte Del af Formen kan tages bort uden at
beskadiges. Man udstøber da først G. over en
af disse Dele, renskærer det saaledes dannede
Stykke af Formen i Kanterne, smører disse
ind med Olie, udstøber dernæst det ved Siden
af liggende Stykke o. s. v. P. Gr. a.
Indfedtningen hænger Formens enkelte Dele ikke
sammen, men kan fjernes hver for sig fra
Genstanden, for derefter at samles igen til den
fuldstændige Form. Ved Afstøbning af
Kapitæler o. l. vilde imidlertid en saadan
Fremgangsmaade være for omstændelig, da Formen
skulde bestaa af alt for mange Smaadele, og
man benytter da oftest Forme af Lim eller
Agar-Agar, idet man støber dette ud over
Genstanden og bagefter deler det i smaa
Stykker med en skarp Kniv. Inden Udstøbningen
i Formen foregaar, maa denne først indfedtes
ell. ferniseres, for at Afstøbningen skal kunne
slippe Formen. Vil man gøre Afstøbningerne
mindre end Originalen, udrører man G. med en
Blanding af to Dele Vand og en Del Alkohol,
idet den da ved Tørringen svinder c. 1/25 %;
tager man nu en ny Form over Afstøbningen og
bliver saaledes ved, kan man faa meget
formindskede og dog meget skarpe Afstøbninger.
Farvning af Afstøbningen kan ske ved
Indblanding af opløselige ell. faste Farver i den
brændte G. ell. derved, at man efter
hverandre lader forsk. Opløsninger, der med
hverandre danner et Farvestof, trænge ind i
Genstanden, f. Eks. Opløsninger af Ferrosulfat og
Blodludsalt, hvorved dannes Berlinerblaat, en
Fremgangsmaade, der f. Eks. benyttes til
Fremstilling af Marmorimitationer af G.

Ogsaa som Bygningsmateriale har
G. en udstrakt Anvendelse. Allerede Ægypterne
anvendte det saaledes til Mørtel, f. Eks. ved
Bygningen af Keops-Pyramiden blandet med
Mergel, og paa Steder, hvor G. haves i stor
Mængde i Nærheden, f. Eks. i Paris, benyttes
det stadig paa denne Maade. Man har ogsaa
fremstillet en særlig Gipsbeton af stærkt
brændt, langsomt hærdnende G. med Sand og
Sten, af hvilket man har formet Bygningssten.
Ved Gipscement forstaar man oftest enten
Keene’s Cement, der er G. behandlet som
ovf. omtalt med Alunopløsning, ell.
Selenitcement, Gipskalk, der fremstilles ved, at
man blander G. ind i brændt Kalk ved dennes
Læskning, maler Blandingen med Vand til en
tyk Slam og derefter indblander Sand. En
særlig Slags Gipscement, der størkner temmelig
hurtig, kan fremstilles af saakaldt dødbrændt
G. (se ovf.), naar der til denne sættes Salte,
der med G. danner Dobbeltsalte, f. Eks. Kalium-
ell. Natriumsulfat, Soda o. fl. ell. Aske o. l.
Raastoffer, der indeholder de nævnte Salte. De
førstnævnte Cementer og en Del lgn.
Kompositioner finder en ikke ringe Anvendelse til
Fremstilling af saakaldt Kunststen og til
Ornamenter, navnlig indvendig i Huse. Til
sidstnævnte Brug anvendes imidlertid navnlig det
saakaldte Stuk, der fremstilles ved Udrøring
af G. med Limvand. Den derved fremkomne
Masse kan enten støbes i Forme og befæstes
paa Vægge etc., ell. den kan benyttes til
Imitationer af forsk. Stensorter ved at farves paa
passende Maade. Man former ogsaa Blokke af
G. blandet med Træsmuld o. l., hvoraf der kan
udskæres Bjælker, Bræder o. l., der skal
erstatte Træ til Bygningsbrug.

I øvrigt finder brændt G. Anvendelse til
Gipsning af Vin for at klare den og i Kirurgien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free