Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gips - Gipsafstøbning - Gipsbandage - Gipsbeton - Gipsbrænding - Gipscement - gipse - Gipskalk - Gipslinser - Gipsloft - Gipsmarmor - Gipsurt - Gipul - Gir - Giraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til saakaldte Gipsbandager og Gipsbind, hvor
det gælder om at frembringe en fuldstændig
urokkelig Forbinding.
K. M.
Gipsafstøbning, se Gips.
Gipsbandage [-’da.sjə] anvendes til
Forbinding af Benbrud ell. ved Udretning og
Fastholden af syge ell. forvoksede Dele af Legemet
ell. Lemmerne. Til G. anvendes især Bind af
et aabent, stærkt, appreturholdigt Bomuldsstof,
hvor der i Maskerne er indgnedet brændt Gips.
Bindene fugtes da og vikles med passende
Tryk om det Sted, der skal behandles. Man
kan ogsaa benytte Hampetotter eller
Gazestykker, som dyppes i Gipsvælling og anlægges
med Bind paa det Sted, der skal forbindes.
Fordelen ved G. er, at de tørrer forholdsvis
hurtig (i 10 à 20 Minutter), medens de fleste
andre Bandager af tilsvarende Art (Stivelse,
Vandglas, Dekstrin) først er tørre efter lige saa
mange Timers Forløb. Men G. har andre Gener;
den er tungere, mindre elastisk og mindre let
aftagelig end de andre nævnte Bandager. G.
er indført 1832 af Hollænderen Mathysen og
vandt hurtig en stor Udbredelse mellem
Kirurgerne. Dens hurtige Tørreevne gør den særlig
skikket til at anvendes paa Valpladsen for at
muliggøre Transporten af Saarede. — En
særlig Anvendelse er der givet G. af Amerikaneren
Sayre, der anvendte den om hele Kroppen
fra Bækken til Skulder i Tilfælde af
Rygradssygdom. Den saaledes anlagte Gipstrøje,
Gipsjakke, afstiver Legemet, saa at selv
Mennesker med smertefuld Rygradsbetændelse
taaler at gaa oppe.
E. A. T.
Gipsbeton [-’tåŋ], se Gips.
Gipsbrænding, se Gips.
Gipscement, se Gips.
gipse, se Vin.
Gipskalk, se Gips.
Gipslinser er afrundede, næsten
linseformede Gipskrystaller, som optræder ret hyppig
i Ler, Mergel og tæt Gips. Ofte er de
Tvillinger; særlig smukke Eksemplarer af klar vingul
Farve og hyppig med en Længde af fl.
Decimeter findes i Ferskvandsgipsen i
Paris-Bækkenet.
(N. V. U.). O. B. B.
Gipsloft, som man i daglig Tale ofte
benævner et med Kalkmørtel pudset Loft, udføres
under de med ru Bræder forskallede
Loftsbjælker. Til Loftsbræderne befæstes ved Jerntraad
og Smaasøm Sivrør, der med 5—6 mm’s
Mellemrum lægges modsat Bræderetningen. Disse
Rør tjener til at fastholde Loftspudsen, der
udføres af et Lag Kalkmørtel, som udfylder
Mellemrummene mellem Rørene og dækker disse.
Pudslaget og Rørene danner saaledes, naar
Loftsfladen er færdigbehandlet og tør, en
sammenhængende Flade.
C. B-r.
Gipsmarmor eller kunstig Marmor
fremstilles af en Gipsmasse, der iblandes
forskellige Farver, alt efter den naturlige
Marmorsort, som man søger at eftergøre.
C. B-r.
Gipsurt, se Gypsophila.
Gipul (den gabende, slugende?), i nordisk
Mytologi en af de Elve, som udspringer fra
Hvergelmer.
G. K-n.
Gir, se gire.
Giraf (Camelopárdalis giráffa), et stort
ejendommeligt Hovdyr, henhørende til de
drøvtyggende Klovdyr (Artiodactylæ), i Nutiden
dannende en egen Slægt inden for G.’s Fam.; den
er nærmest i Slægt med Hjortene, fra hvis
ældre, hornløse Former Slægten maa afledes, og
som den i de fleste indre Bygningsforhold
stemmer overens med. Hvad der i G.’s Levemaade
særlig har præget dens Ydre, er dens Lyst til
at søge sin Føde i Trækronernes Løv; Halsen
er blevet ualmindelig lang, Forkroppen og
Benene særdeles høje, Egenskaber, der gør det
muligt for G. at naa med Hovedet op mellem
Træernes Grene uden at strække sig og uden
at staa paa Bagbenene. Det forholdsvis lille
Hoved er bredpandet, men paafaldende
langstrakt med meget smal og spinkel Ansigtsdel;
de haarede, uspaltede Læber er meget
veludviklede, fremstrækkelige og bevægelige; de
danner i Forbindelse med den meget lange, smalle
og smidige Tunge et fortrinligt Redskab til at
gribe og afrive Træernes Kviste og Blade.
Næseborene er haarklædte Længdespalter, som
Dyret efter Behag formaar at lukke helt. Øjnene
usædvanlig store og klare, stærkt overdækkede
af Øjenhulerne og med særdeles vel udviklede
Øjenhaar. Ørerne oprette, lange og spidse,
smalle ved Roden. Hovedets Overside bærer
altid Knuder og hudklædte Horndannelser,
udviklede i meget forsk. Grad; paa Panden er
Kraniet saaledes stærkt fremhvælvet til en stor
hudklædt, uparret Knude ell. lavt Horn, der
vokser med Alderen; længere tilbage, paa
Grænsen mellem Pande- og Issebenene, sidder
baade hos Hannen og Hunnen et Par lidt
bagudrettede Horn, c. 15 cm lange, dækkede med
haarklædl Hud, i Spidsen butte, bærende en
 |
| Fig. 1. Giraf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
