Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giraf - Giraffen - Giraj - Giraldès, Joachim Albin Cardozo Cazado
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i henholdsvis 2 og 12 Underarter, adskilte ved
lidt forsk. Tegning, Farve og Forskelligheder
i Hornenes Tal og Form; ejendommeligst er den
femhornede var. rothschildi fra Britisk
Østafrika. G. jagedes navnlig tidligere, da den var
talrig, særdeles ivrigt, idet baade Læderet af
dens Hud var tykt og stærkt og dens Kød
fortrinligt; som alle de store afrikanske Pattedyr
er G. ogsaa overalt aftaget stærkt i Tal, men
er nu heldigvis fredet paa forsk. Maade i
mange Egne, hvor den endnu ikke er sjælden.
G., der er vanskelig baade at fange og særlig
at transportere levende, saas tidligere kun
sjældent i Europa’s zoologiske Haver; nu er de
almindeligere at faa tilkøbs som unge; de
yngler nu og da i Fangenskab, saaledes fødtes en
Unge i Oktbr 1915 i vor zoologiske Have, men
den døde straks efter Fødselen. Oldtidens
Ægyptere kendte godt G., og dens Billede
findes som Skrifttegn i deres Indskrifter.
Romerne blev først bekendt med den efter Julius
Cæsar’s Togt til Ægypten, da han lod nogle
føre til Arenaen i Rom. — Nær beslægtet med
G. er den først i 1901 beskrevne Okapi, se
denne. — Fossile Arter af Girafslægten kendes
fra pliocene Lag i Grækenland, Persien, Indien
og Kina, hvilket viser, at G. i tidligere Tider
havde en langt større Udbredelse end nu.
Helladotherium fra Grækenland og Indien var
betydelig større end G., men Ben og Hals var
korte og kraftige, kullede. Ogsaa Vishnutherium
fra Indien og Birma var nærbeslægtet med G.,
men havde kortere Hals og Ben. Sivatherium
(Fig. 2) fra Indien havde 2 store grenede Horn
ell. Takker, som dog næppe fældedes; foran
disse, mellem Øjnene, havde den yderligere 2
smaa, ugrenede Horn; den var af kæmpemæssig
Størrelse, større end nogen nulevende
Drøvtygger, Hovedet uforholdsmæssigt stort, plump
af Legemsbygning og lavbenet. Hovedskallens
Ansigtsdel tyder paa, at den har haft en stor,
bevægelig Mule, nærmest som en Saïga-Antilope.
Samotherium fra Øen Samos og fra Persien
havde 2 korte, lige Horn, dog manglende hos
Hunnen; dens For- og Baglemmer var omtrent
lige lange. (Litt.: R. Owen, Notes on the
Anatomy of the Nubian Giraffe [»Zool. Soc.
Transact.«, II. Bd 1841]; Bryden, On the
present Distribution of the Giraffe, south of the
Zambesi [»Proc. zool. Soc.«, Lond. 1891];
Forsyth Major, On the Fossil Remains of
Species of the Family Giraffidae [»Proc. zool. Soc.«,
1891]; R. Lydekker, Catalogue of the
Ungulate Mammals in the Brit. Mus. Vol. III,
London 1914).
R. Hg.
Giraffen (Camelopárdalis), et udstrakt
Stjernebillede paa den nordlige Himmel,
begrænset af den lille Bjørn, Cepheus, Cassiopeia,
Kusken, Lossen, Den store Bjørn og Dragen og
indeholdende efter Backhouse 198 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf kun 2 er af fjerde
Størrelse, alle de øvrige svagere. Der findes
i G. en Mængde Dobbeltstjerner. Af
Stjerneklynger findes en temmelig stor, der i Midten
har en hel Del tæt staaende Stjerner af forsk.
Størrelse: af Stjernetaager er der flere smaa
samt en stor og lysstærk. Af foranderlige
Stjerner kendes 21, hvoraf 1 er Algolstjerne.
J. Fr. S.
Giraj (Girej), tatarisk Herskerhus paa
Krim, der i henv. 300 Aar beherskede større
ell. mindre Strækninger af det sydlige Rusland.
Vi kender disse Fyrster, der førte Titel af Kan,
bl. a. af deres Mønter. Den første Fyrste af
Huset G., Hadji G., gjorde sig uafhængig af den
gyldne Horde og opkastede sig til Herre over
Krim og en Del tilgrænsende Strækninger. Ved
sin Død 1466 efterlod han sig 8 Sønner, hvoraf
den ene, Mengli, en Tid understøttede Russerne
i deres Kampe med Polakkerne; men efter
Ivan III’s Død 1505 vendte han sine Vaaben
mod Russerne, en Politik, som alle følgende G.
trolig fulgte. Hans Søn Muhammed G.
(1514—23) indtog Astrachan og indsatte sin Broder
Sahib til Kan i Kasan. De følgende G. foretog
oftere ødelæggende Indfald i det russiske Rige,
opbrændte 1571 endog Hovedstaden Moskva,
men blev dog snart efter slagne. Endnu
henimod Aaret 1700 led Russerne gentagne Gange
følelige Nederlag i Kampen med G. Men til sidst
svækkedes Kanernes Magt ved Tronstridigheder
og indre Kampe, hvilket gav Russerne
Anledning til Indblanding. 1744 genindsattes den
styrtede Mengli Kan af Russerne. Til sidst maatte
Kanen anerkende Ruslands Overhøjhed, og
1783 afstod han sit Rige til Russerne, en
Ordning, som 1784 godkendtes af Sultanen af
Tyrkiet, hvem G. havde erkendt for deres
Overherre.
V. S.
Giraldès [portug. зi’ra£di∫, fr. зiral’dæ.s],
Joachim Albin Cardozo Cazado, fr.
Kirurg, f. 24. Apr. 1808, d. i Paris 27. Novbr
1875. Fra sin Fødeby Porto (Portugal) kom G.
til Paris, hvor han tog Doktorgraden 1836 med
en Afhandling: Études anatomiques ou
recherches sur l’organisation de l’oeil. considéré
chez l’homme et dans quelques animaux. Fra
1834 var han Prosektor og skrev en Del
anatomiske Arbejder, indtil han 1844 konkurrerede
til en agrégé-Plads i Kirurgi med Afhandlingen:
Des luxations de la machoire. Han fik Stillingen
og konkurrerede 1846 om Professoratet i
Anatomi (Tema: Du degré d’utilité de l’anatomie
comparée dans l’étude de l’anatomie humaine).
1848 blev han Kirurg ved Hospitalernes
Centralbureau og virkede som saadan, indtil han
ved et Ulykkestilfælde blindedes paa det ene
Øje. P. Gr. a. sin enorme anatomiske Viden
kunde han endnu fortsætte en Tid som
Operatør, men han gik dog lidt efter lidt over i
litterær Virksomhed, hvortil han, Frankrigs
lærdeste Kirurg, var særlig skikket. G.’s Navn
er knyttet til »G.’s Organ«, Bitestiklen,
Paradidymis, en Rest af Urnyren, beliggende i
Sædstrengens forreste Del. G. beskrev først af alle
dette Organ (Bull. d. l. soc. anat. de Paris.
1857) og behandlede det yderligere i to
Afhandlinger, af hvilke den sidste, Recherches
anatomiques sur le corps innominé (1861),
belønnedes med Prix Monthyon. Han har i øvrigt
udfoldet en uhyre litterær Virksomhed, beskrev
Aneurismer, Svulster, Øjensygdomme o. m. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
