Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giraldès, Joachim Albin Cardozo Cazado - Giraldi, Giovanni Battista - Girande - Girandole - Girandole delle B. - Girant - Girard, Albert - Girard, Jean Baptiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Særlig behandlede han Kystomerne og
Dermoiderne. Han angav en Operation for Hareskaar
og udgav et stort Værk: Leçons sur les
maladies chirurgicales des enfants (1869). Nogle
Afhandlinger omhandler mikroskopisk
Anatomi, enkelte Farmakologi.
J. S. J.
Giraldi [dзi’raldi], Giovanni Battista,
kaldet Cinzio ell. Cint[h]io, ital. Forf., f.
i Ferrara 1504, d. 30. Decbr 1573 smst. Han
var Lærd og Digter, nogle Aar i Hertug Ercole
II af Ferraras Tjeneste som Sekretær, siden
Universitetslærer, bl. a. i Pavia. Foruden en
Slags Poetik, med Titelen Discorso intorno al
comporre de’ romanzi, delle commedie e delle
tragedie e di altre maniere di poesia (1554),
udgav han især et Epos om Hercules’ Bedrifter,
L’Ercole (1557), naturligvis med Hentydning til
hans høje Herre, ni Tragedier (1583) og en
Novellesamling. Af Tragedierne vandt Orbecche
(1543) mest Ry; den udmærker sig, ligesom G.’s
Dramaer i det hele, ved en forbavsende
Opdyngen af Forfærdeligheder. Noget lignende
gælder om hans Samling af Fortællinger,
Hecatommiti (ɔ: det græske Hekaton mythoi,
100 Historier; i Virkeligheden er der 110), der
er stærkt bloddryppende, men — med Vilje —
ret anstændige i Modsætning til Samtidens
øvrige. I den ydre Form, Rammen og det stift
sirlige Sprog fremtræder G. decideret som
Efterligner af Boccaccio. Hans Bog har
Interesse, fordi ikke blot de med Shakespeare
samtidige eng. Komedieforfattere, men ogsaa
Mesteren selv, middelbart ell. umiddelbart, hentede
Emner deraf: baade »Measure for Measure« og
»Othello« stammer fra G.’s Fortællinger. Den
ældste Udgave af dem er fra 1565 (2 Bd); 1834
udgaves de paa ny i Firenze, derefter i Torino
1853. Der eksisterer tidlige Oversættelser baade
paa Fransk, Spansk og Tysk.
(E. G.). E. M-r.
Girande [зi’rã.d] (fr.), flerarmet Kors, hvis
Grene er dannede af Rør, der er bøjede i
Spidsen, og som er anbragt drejeligt paa et
Vandledningsrør, saaledes at det ved Reaktionen
af det udstrømmende Vand drejer sig hurtig
rundt og sprøjter Vandet omkring sig som en
fin Regn. Benyttes som Springvand og til
Vanding af Græsplæner.
K. M.
Girandole [зirã’dål] (fr.), i Fyrværkerikunsten
ensbetydende med de bekendte »Sole« og
Betegnelsen for det Fyrværkeri, der i Rom
tidligere afbrændtes 1. Paaskedag, nu 2. Juni
(Konstitutions-Festen) fra Engelsborg. G. er
endvidere Betegnelse for flerarmede Lysestager
og for større Ørenringe besatte med Diamanter.
K. M.
Girandole delle B. [dзi’randole-], se
Buontalenti, B.
Girant, den der girerer ɔ: ved Paategning
paa Bagsiden af et Dokument giver Transport
paa dette.
(E. M.). C. Th.
Girard [зi’ra.r], Albert, Matematiker, f. i
Lothringen 1595, d. 1633 i Holland, hvor han
vistnok har levet den største Del af sit Liv
som Ingeniør under Stevin. Han har skrevet en
Afhandling om Trigonometri (1626), men hans
Navn er især blevet bevaret ved Invention
nouvelle en algèbre (1629). I dette lille Værk, der
vidner om betydelig matematisk Begavelse,
meddeler han Sætningen om Udtrykkene for en
Lignings Koefficienter ved Rødderne, idet han
medtager negative og imaginære Rødder;
desuden findes deri Udtrykkene for Summerne af
de 4 første Potenser af Rødderne ved
Koefficienterne, Udvidelser af Tegnsproget m. m. G.
har samlet Stevin’s Værker i en fransk Udg.
Chr. C.
Girard [зi’ra.r], Jean Baptiste, næst
Pestalozzi den bekendteste schweiziske
Pædagog, f. 17. Decbr 1765 i Freiburg, d. smst. 6.
Marts 1850. Under stærk Paavirkning af sin
Moders varme og milde Opfattelse af
Kristendommen gav han sig, efter at han 1781 var
indtraadt i Franciskanerordenen, til at studere
Teologi. Under et tiaarigt Ophold i Klosteret i
Freiburg (1789—99) studerede han Filosofi og
blev stærkt paavirket af Kant. Dette viste sig
i hans paa kristeligt Grundlag skrevne Projet
d’éducation pour toute l’Helvétia, der udkom
1798 som Besvarelse af en »Henvendelse til
alle dannede Schweizere« fra Albert Stapfer, den
ny Republiks Minister for Kunst og Videnskab.
Stapfer, der var en usædvanlig nobel og for
Folkeundervisningen begejstret Mand, stod i
Begreb med at organisere et
»Undervisningsraad« i alle Kantonerne, og da han af G.’s
Afh. saa, hvilken Nytte han kunde have af ham,
fik han — for at have ham stadig om sig —
ham knyttet til Regeringen i Bern. Her
arbejdede G. 1799—1803 for Skole og Kirke sammen
med reformerte Præster i god Forstaaelse. 1804
blev han kaldet til sin Fødeby for at
organisere dens Skolevæsen. I sin Omgang med Unge
og Gamle viste han en hjertevindende
Religiøsitet og en opofrende Menneskekærlighed,
hvorved han vandt alle og snart fik bragt Skolen i
høj Anseelse. I Begyndelsen havde han kun
Franciskanere til Medhjælpere, men senere
antog han Lægmænd som Lærere, ja endog
Reformerte, naar han saa, at de helt ofrede sig
for Gerningen. Ved et Besøg i Burgdorf 1804
havde han lært Pestalozzi at kende, og det var
dennes Skoletanker, han gennemførte i
Freiburg. G. anvendte fra 1816 »indbyrdes
Undervisning« (s. d.). Denne Metode, udøvet under
G.’s Ledelse, viste snart ypperlige Resultater.
Skønt han nød al mulig Anerkendelse for sin
Virksomhed, nødtes han dog p. Gr. a.
Jesuiternes Intriger til at opgive sit Embede 1823. Paa
dette Tidspunkt rivaliserede Freiburgs
Folkeskole med Anstalterne i Yverdon og paa
Hofwyl. Den blev besøgt af Pædagoger, Statsmænd
og Forfattere fra nær og fjern; men G.’s
Indflydelse strakte sig ikke alene over Schweiz,
ogsaa til Italien og Frankrig fandt den
freiburgske Pædagogs Metode Vej. Under alm.
Sorg forlod Père G. Freiburg og drog til Bern
og senere (1827) som Prof. i Filosofi til
Luzern, hvor han lærte til 1834, da han trak sig
tilbage til Klosteret i sin Fødeby. Her forblev
han til sin Død, stadig syslende med
pædagogiske Spørgsmaal. 1844 fik han for sit Skrift
De l’enseignement régulier de la langue
maternelle af det fr. Akademi en Pris paa 6000 frc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
