Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gironde - Girondinere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fladvandet Lagune i den sydlige Del af Dept,
nu for en stor Del tørlagt. De østlige Dele af
Dept bestaar af bakkede Landskaber, som
udmærker sig ved stor Frugtbarhed; særlig
frugtbare er Garonnes og Dordognes Dale og Egnen
mellem disse to Floder, Entre-deux-Mers.
Klimaet er fugtigt og mildt; Bordeaux har en
Middeltemp. af 6,8° for Vinteren, 20,7° for
Sommeren, 13,5° for Aaret og en Nedbør af
650 mm. Af Arealet var (1914) 18,3 %
Agerland, 11,7 % Græsgange, 13,6 % (136335 ha)
Vinhaver, 1,8 % Haver, 46,1 % Skov. Der
avledes 955600 hl Hvede og betydelige Mængder af
Rug, Havre og Majs; men Kornavlen dækker
dog ikke Forbruget. Af langt større Bet. er
Vinavlen; 1914 produceredes 5345147 hl Vin,
1915 dog kun 1230795 hl. De bedste
Vinavlsdistrikter er Médoc (langs Garonnes og G.’s
venstre Bred, fra Bordeaux til Havet), Graves
(langs Garonnes venstre Bred, ovf. Bordeaux
til Barsac), Sauternes (SØ. f. Graves) og Côtes
(paa højre Bred af G. og Dordogne samt
mellem denne Flod og Garonne). Ringere
Kvaliteter kommer fra Palus (Bunden af Floddalene)
og Entre-deux-Mers (paa Dordognes venstre
Bred). Frugtavlen er betydelig (Fersken,
Pærer), og Kvægavlen staar delvis højt. I
Arcachon-Bugten drives en storartet Østersavl.
G. er et af Frankrigs skovrigeste Dept.,
Fyrreskovene i les Landes leverer store Mængder af
Tømmer, Tjære og Terpentin (1908
produceredes 672458 m3 Gavntømmer og 830090 m3
Brænde). Skønt Dept mangler værdifulde Mineraler,
er Industrien dog ikke ubetydelig; den
beskæftiger sig især med Fremstilling af
Nærings- og Nydelsesmidler. Industrien og
Handelen er koncentreret i Hovedstaden Bordeaux,
som bl. Frankrigs Havne har 4. Rang. Dept er
velforsynet med Jernbaner, af hvilke de
betydeligste tilhører Orléans- og Sydbanen; der
fandtes (1912) 605 km Hovedbane (samt 61 km
projekteret), 331 km Lokalbane og 196 km
Sporveje.
G. Ht.
Girondinere [sjiråŋ’di’nərə] (fr. girondins
[зirå’dæ]) (ikke Girondister), ogsaa:
Gironden, kaldes en Gruppe fr.
Revolutionspolitikere 1791—93. Navnet tillagdes først
Deputerede for Dept Gironde, hvoriblandt
Vergniaud, Gensonné og Guadet, der samvirkede
i den lovgivende Forsamling; til disse sluttede
sig bl. a. Barbaroux og Isnard fra Marseille,
Buzot fra Normandiet og som den mest
fremragende Brissot, efter hvem Gruppen en Tid
nok saa hyppigt kaldes Brissotinerne. Det var
unge Advokater og Litterater uden stor social
Position, ofte smukke, ildfulde, veltalende
Mænd, hvis klassiske Opdragelse havde givet
dem en abstrakt Kærlighed til Friheden og
Sans for stilfuld Optræden og dram.
Virkemidler. De saa hen til Condorcet som den
ypperste Tænker i Forsamlingen; uden for
denne var de i Forbindelse med Pétion, og de
mødtes i Huset hos Roland, hvis Hustru
maaske var den af alle, der havde størst
Indflydelse bl. dem. De hørte i Beg. til de
populæreste Revolutionsmænd, virkede i
Jakobinerklubben og dannede Hovedstyrken af venstre
Fløj i den lovgivende Forsamling, hvor de
modarbejdede det moderate Ministerium og ofte
bittert angreb Kongen og hans Hus. I
voldsomme Udtalelser gav de ikke de senere
Ledere af »Bjerget« noget efter; i religiøs
Henseende var de radikalere end mange af dem.
Deres Ærgerrighed og Selvfølelse skabte dem
dog snart Fjender bl. de andre Radikale. Ved
deres Iver for at faa en Krig med
Revolutionens ydre Fjender kom de i Modsætning til
Robespierre, der klarere end de saa Faren for
Landet ved den og skinsygt frygtede den
Magtstilling, de kunde faa derigennem. Til de
parisiske Demagoger med deres Djærvhed og
praktiske Handlelyst kom de i instinktivt
Modsætningsforhold; skæbnesvanger for dem
blev Mme. Roland’s Uvillie og Mistænksomhed,
ikke blot over for Marat og Hébert, men over
for Danton.
Marts 1792 fremtvang G. et Ministerium af
deres Venner med Roland som
Indenrigsminister og Dumouriez som Udenrigsminister og
bragte Krigen i Gang; da Kongen atter
afskedigede Ministeriet, fordi Roland vilde
hovmesterere ham, foranledigede de 20. Juni en
parisisk Folkerejsning, hvor bevæbnede
Masser trængte ind i Tuilerierne. Men under den
flg. rivende Udvikling, Stormen paa
Tuilerierne 10. Aug. og Tronens Fald, gled Ledelsen
af Revolutionen dem ganske ud af Hænderne.
I det ny udøvende Raad sad baade Roland og
fl. af deres Venner, men Danton overfløjede
dem aldeles; Myrderierne i Fængslerne i
Septbr kunde ell. turde de ikke hindre, hvad
der gav mindre Vægt til deres senere Klager
over dem og de andre Udskejelser; i Paris var
deres Indflydelse forbi. I det nyvalgte
Konvent — hvor Louvet blev en af deres første
Talere — dannede de Højre; deres Gruppe
talte 150—200 Medlemmer, og med Tilslutning
af Centrum kunde de raade over et Flertal mod
»Bjerget«, men til virkelig Partidannelse var
de for individualistiske og impulsive og deres
Maal for uklare og indbyrdes modstridende.
Det er uvist, om de har tænkt sig noget
Princip for deres Optræden under Kongens Proces;
da de ikke kunde gennemføre at indanke
Dommen for Folket, stemte nogle for Dødsstraf,
andre for Fængsel ell. Udsættelse. De angreb
planløst »Bjerget«’s forsk. Ledere og nødte
dem derved til samlet Modstand; de afviste
Danton’s Forsoningsforsøg, og deres uforsigtige
og udfordrende Udtalelser om Paris-Almuens
utilbørlige Overvægt lettede det for deres
Fjender at fremstille dem som et
modrevolutionært Parti, der vilde skabe Frankrig om til
en føderativ Stat. I Virkeligheden kom de
ogsaa, skønt deres Teorier var fuldstændig
demokratiske, til at støtte sig ikke blot paa
Provinserne, men ogsaa paa Bourgeoisiet og til
sidst paa de Modrevolutionære. I Beg. af 1793
traadte Roland ud af det udøvende Raad. G.
fortrængtes efterhaanden fra alle ledende
Stillinger. Dumouriez, af hvis Sejre de havde
draget Fordel, skadede dem ved sit Nederlag og
paafølgende Forræderi, og deres Angreb paa
Hébert og Marat strandede ganske. Da de
havde faaet nedsat et Tolvmandsudvalg for
at undersøge den fjendske Paris-Kommunes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
