Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gísl Illugason - Gislum - Gismondin - Gisning - Gisors - gisse - Gissel - Gisselfeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hirdmand og fulgte ham til Irland paa hans
to Tog 1097 og 1103. Derefter rejste han til
Island og blev der Resten af sit Liv. Som Skjald
kendes han navnlig af sit Digt i »Fornyrðislag«
om Kong Magnus, der foruden dets historiske
Betydning ikke er uden poetisk Kraft. I Magnus
Barfod’s Saga er der indskudt en lille nydelig
Saga om G. I.’s Færd i Norge. (Litt.: F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, II).
F. J.
Gislum Herred i Nørrejylland, det
sydvestligste i Aalborg Amt, grænser mod N. til
Slet og Aars Herreder, hvorfra det for en Del
adskilles ved Trend Aa, mod Ø. til Hindsted
Herred, mod S. til Randers Amt (Onsild
Herred) og Viborg Amt (Sønderlyng Herred), fra
hvilket det for største Delen adskilles ved
Lerkenfeld- ell. Gjedsted Aa, og mod V. til
Limfjorden (Lovns Bredning, Hvalpsund og
Risgaarde Bredning). Mod SV. udsender Herredet
en Landtunge, der ender i Knudshoved, og som
skiller Lovns Bredning fra Risgaarde Bredning.
Fra V. til Ø. er Herredets Udstrækning meget
stor, c. 30 km, hvorimod det fra N. til S. er
c. 15 km. Det er c. 288 km2 (28817 ha) og
havde 1. Februar 1916 9217 Indb. (1801: 3,029,
1860: 4593, 1880: 6233, 1901: 7330), ɔ: 32 paa 1
km2; Herredet hører saaledes til Landets
daarligere befolkede Egne. Overfladen er noget
vekslende, dog gennemgaaende bakket med
Højder paa 30—60 m (højeste Punkt er
Bavnehøj, 61 m) og af sandet Beskaffenhed, næsten
skovløst og med store Hedestrækninger;
Underlaget bestaar overvejende af Sand og Grus, paa
sine Steder af Al. Søer har Herredet ikke,
Aaløb saa godt som heller ikke; de vigtigste er
dem, der er nævnte ved Grænserne. Jordernes
Frugtbarhed er i Gennemsnit selvfølgelig ikke
stor (c. 20 Hekt. paa 1 Td. Hartkorn); det er
Amtets ufrugtbareste Herred. Af Arealet var i
1912 c. 10500 ha besaaede, 12600 Eng, Græsgang
og Brak, 1140 Skov og Plantage, og 3360 var
ubenyttede (Heder). Der var i 1918 3650 Heste,
16211 Stkr Hornkvæg, 4141 Svin og 6664 Faar
(i 1914 henh. 3704, 17344, 14241 og 7629).
Herredet er delt i 14 Sogne; det samlede Hartkorn
var i 1905 1398 Tdr, og Antallet af Gaarde og
Huse var i 1916 1818. I gejstlig Henseende
danner det eet Provsti med Aars Herred, der
hører under Viborg Stift. I verdslig Henseende
hører det under Rinds-Gislum og Aars-Slet
Herreders Jurisdiktion. — G. Herred, der
ogsaa staves saaledes i Valdemars Jordebog, hørte
i Middelalderen til Himmersyssel og fra 1660
til Mariager Amt, indtil det 1793 lagdes til
Aalborg Amt.
H. W.
Gismondin, se Zeolitter.
Gisning er en Paastand, som man uden
tilstrækkeligt Bevis formoder er sand; vistnok
anvendes det ret sjældne Ord kun, hvor
Paastanden er af en saadan Art, at det ikke i og for
sig er udelukket, at et tilstrækkeligt Bevis kan
føres.
Edg. R.
Gisors [зi’zå.r], By i det nordvestlige Frankrig,
Dept Eure, Arrond. Les Andelys (Normandie),
ligger i en smuk Dal ved Epte, er Knudepunkt
paa Vestbanen og har nogen Industri
(Teglværk, Maskinværksted m. m.). (1911) 5508 Indb.
Der findes i G. en interessant Kirke (13.—16.
Aarh.) med smukke Billedhuggerarbejder, et
stort Hospital og Rester af en Borg, der
minder om Byens Storhedstid i 12. Aarh., da den
var stærkt omstridt mellem de Franske og
Englænderne p. Gr. a. sin strategiske Bet.
G. Ht.
gisse (Søv.), gætte (skønne). Om Bord
kaldes den paa Øjemaal bedømte Afstand fra Skibet
til en ell. anden Genstand: den gissede
Afstand, i Modsætning til den ved
Maaleapparater bestemte, maalte Afstand. Den gissede
Plads er den ved Kurs og Distance (Bestik)
udregnede Plads i Modsætning til den
observerede Plads, der bestemmes ved astronomiske
ell. terrestriske Observationer.
H. E.
Gissel, se Gidsel.
Gisselfeld, Hovedgaard og adeligt
Jomfrukloster i Ringsted Herred, NØ. f. Næstved,
nævnes i Slutn. af 14. Aarh. som tilhørende tre
Brødre, Bo, Peder og Eskild Falk. Ide
Eskildsdatter, en Sønnedatter af en af Brødrene,
bragte G. til sin Ægtefælle, Hr. Mogens Gøye. Deres
Sønnesøn, Christian II’s bekendte trofaste
Mand, Henrik Gøye, solgte 1527 G. til sin
Svoger, Johan Oxe til Nielstrup. Under Grevens
Fejde led G. samme Skæbne som saa mange
af Landets andre Herregaarde og blev plyndret
og lagt øde. Dens navnkundigste Ejer er
Rigshofmesteren Peder Oxe, der 1547 paabegyndte
Opførelsen af den endnu staaende imponerende
Hovedbygning, der siges at være bleven
fuldendt kort før hans Død 1575. Den har opr.
bestaaet af 4 sammenbyggede, 3 Stokværk høje
Fløje, opførte af røde Sten og med meget tykke
Ydermure. Disse er til Dels forsynede med
Skydeskaar og har store, takkede Gavle. Midt
paa venstre Fløj findes et fremspringende
Porttaarn. Fjerde Fløj var opr. Kirkefløjen, men
den er for længst nedrevet; senere, til Slutn.
af 18. Aarh., var der Kirke i den søndre Fløj.
— G. var paa de 3 Sider omgivet af Grave,
paa Nordsiden af den saakaldte Gaard-Sø. Den
blev tillige forsvaret af en Mur (ligeledes opført
af Peder Oxe), der støttede sig til to
Taarnbygninger ved Borggraven, og som først helt
er forsvundet i vore Dage. I en af de hvælvede
Kældere under vestre Fløj, der ved en
hemmelig Trappe stod i Forbindelse med
Værelserne i de øvre Stokværk, siges Peder Oxe at
have holdt sig skjult, før han, efter at være
faldet i Unaade, rejste til Udlandet. G. er 1869
 |
| Gisselfeld. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
